Flere greb tilsundhedsplejens håndtering af børn og unges mistrivsel

Børn og unges stigende mistrivsel fylder og udfordrer – også i sundhedsplejen. Det kalder på ny og dybere forståelse for unges liv og verden samt mere viden om ny udsathed og konkrete greb til at hjælpe dem godt videre. Efteruddannelse har givet flere sundhedsplejersker mod til at afprøve ny, vigtig teori og nye metoder til den store udfordring. Læs med her om deres erfaringer. 

Mistrivslen stiger blandt børn og unge. Det viser bl.a. VIVE’s rapport ‘Børn og unge i Danmark og Skolebørnsundersøgelsen.’ Begge undersøgelser er fra 2022 og viser, at den mentale mistrivsel findes i alle lag i samfundet.

Det er altså børn fra alle kår og også børn fra ressourcestærke familier, der rammes af strukturelle samfundsmæssige ændringer, præstationskultur og accelerationen i samfundet. Det har stor indvirkning på deres hverdag. 

Tendensen har været stigende i flere år, og det er selvfølgelig også noget, som landets sundhedsplejersker mærker i den professionelle kontakt med børn og unge mennesker, bekymrede forældre og samarbejdspartnere på skolerne.

”I min praksis kan jeg nikke genkendende til den stigende mistrivsel. I Sundhedsplejen i Billund Kommune har vi et godt sundhedsplejetilbud, hvor vi har sundhedssamtaler på 0., 3., 6. og 8. klassetrin samt højde/vægt måling på 1. årgang. På baggrund af de rutinemæssige samtaler har jeg de seneste år hyppigere fået en bekymring for børnenes trivsel,” siger sundhedsplejerske, Marianne Gaardbo Pedersen fra Billund Kommune, som baserer bekymringen på egne oplevelser samt forældres henvendelser. 

Denne virkelighed kan sundhedsplejerske, Anne Juul Lorentzen fra Aabenraa Kommune også nikke genkendende til:

”I mit arbejde som skolesundhedsplejerske møder jeg rigtig mange børn og unge i mental mistrivsel, og jeg oplever, at der især er sket en forværring efter corona-nedlukningerne. I Aabenraa Kommune følte vi, at vi manglede ny viden på området for bedre at kunne hjælpe de her børn og unge. Derfor var vi to skolesundhedsplejersker, der fik lov til at komme på efteruddannelse med afsæt i netop mistrivsel.”   

Sundhedsplejersker har afgørende rolle i mistrivselsproblematikken

Når verden ændrer sig, ændrer målgrupper sig også. Og netop sundhedsplejersker arbejder med en målgruppe, som hele tiden forandrer sig. Det er f.eks. ikke i sig selv nyt, at ungdomslivet kan udfordre. Det ved sundhedsplejersker i kontakt med unge mennesker om nogen. Det nye er omfanget af unge, som ikke trives, og måden hvorpå mistrivslen udvikler sig og kommer til udtryk hos de unge.

Netop mistrivsel og herunder begrebet ny udsathed var også det, sundhedsplejerske, Majbrit Sangild fra Ikast-Brande Kommune søgte at dykke ned i:

”Jeg er meget optaget af begrebet ny udsathed, og hvordan mistrivsel hos børn og unge kan være påvirket af samfund, præstationer og accelerationskrav. Ved at tage efteruddannelse med udgangspunkt i mistrivsel fik jeg en dybere og mere kompleks forståelse for det liv og den verden, som de unge kan befinde sig i og de bekymringer, som de går med.”

Socialrådgiver og lektor, Hanne Dam, mener, det er helt naturligt, at behovet for nye eller andre kompetencer opstår blandt sundhedsplejersker, når nye udfordringer rammer landets børn og unge. Hun slår også fast, at netop sundhedsplejersker har en særlig styrke og en afgørende rolle ind i mistrivselsproblematikken:

”Én af sundhedsplejerskernes styrker er, at de arbejder i det almenfaglige, hvor alle elever møder skolesundhedsplejersken som en voksen professionel igennem deres skoleliv. Børn og unge får derfor ikke følelsen af at være ’unormale,’ hvis de skal snakke med sundhedsplejersken, og det er vigtigt fordi, at børn og unge spejler sig i hinanden. Det betyder meget for dem, at de ikke føler sig anderledes,” siger Hanne og fortsætter:

”I samfundet bliver mistrivsel blandt børn og unge pakket ind i psykiatriindsatser, gratis psykologhjælp og barnets lov, og det er et problem, fordi vi får stigmatiseret den her store gruppe af unge, som mistrives.

Psykiatriindsatser er kun en del af løsningen. Mistrivslen er så udbredt, at almenområdet skal kunne håndtere den begyndende mistrivsel. Og her har sundhedsplejerskerne på skolerne fagligheden og rollen til at gøre en meget stor forskel både individuelt og tværprofessionelt med de rette kompetencer, små greb og afgrænsede indsatser”. 

Når efteruddannelse når ud i praksis

Lene Warming fra Aabenraa Kommune har også haft brug for at afsøge nye tilgange i sin rolle som skolesundhedsplejerske. Hun har fået flere ting med sig, og hun mærker en ændring i hendes tilgang:

”Jeg er gået anderledes til min praksis på baggrund af min nye viden, fordi jeg er bedre forberedt på de emner, der fylder hos de unge som f.eks. SoMe, LGBTQ, alkohol mm – og jeg er nu også klædt på til at tale om emnerne, og jeg afprøver helt konkrete værktøjer som mindmapping og konkrete prøvehandlinger,” siger hun og tilføjer, at hun også føler, hun kan gå i en anden dialog med f.eks. lærerne nu:

”Jeg lægger en anden bevidsthed ned over min praksis. Det gælder også i mit samarbejde med samarbejdspartnere, hvor jeg kan være mere overbevisende i min tilgang, bl.a. fordi vi er introduceret ned i evidens, undersøgelse og et lag dybere, så jeg ved, at det, jeg kommer med, er undersøgt. Jeg har også flere vinkler og en bredere pallette at observere min viden ud fra – min vifte er simpelthen blevet større.”

Større bevidsthed om egen faglighed og styrker, konkrete værktøjer og nye vinkler er vigtige tilføjelser i en sundhedsfremmende og forebyggende funktion, hvor også sundhedsplejerske og Master i sundhedsantropolog, Jette Roer Pedersen, ser sundhedsplejerskerne på landets skoler som en vigtig brik i løsningen på den trivselsproblematik, der synes at præge ungdomskulturen.

”En af skolesundhedsplejens styrker er, at sundhed og trivsel tænkes bredt, og ALLE børn og unge ses i løbet af et skoleliv – og det er med blik for sundhed og trivsel i både hjem, skole og fritid. Altså kommer sundhedsplejen hele vejen rundt om elevernes trivsel og hverdag som individer, som grupper og som en del af en familie.”

“Kendskabet til, hvad der er på spil hos børn, unge og deres familier, kombineret med faglig viden og kompetencer, gør, at skolesundhedsplejen er en vigtig sundhedsfremmende og forebyggende funktion, når vi taler om opsporing og håndtering af børn og unges mistrivsel.”

Selvhjælp til grublerier – små ændringer gør store forskelle

Noget, der virkelig udfordrer de unges trivsel, er bekymringer og grublerier. Det oplever flere sundhedsplejersker, og som de påpeger, så er det ikke de unges tanker, der i sig selv er forkerte – det er ofte tanker, der hører sig ungdomslivet til. Men selve tidsforbruget på tankerne kan være problematisk, når det i spirende grad præger de unges trivsel og mentale overskud.

De unge kan derfor have brug for støtte og redskaber til at styre egne tankeprocesser – og herigemmen få en oplevelse af mere kontrol over, hvilke tanker de skal handle på, og hvilke der med fordel kan tildeles mindre tid.

”Jeg møder mange unge, som bruger meget tid på at gruble og bekymre sig. Her har den metakognitive teori på efteruddannelsen givet mig rigtig meget. Førhen brugte jeg mere tid på at finde årsag og sammenhænge, og brede det ud og grave ned i det. Nu snakker vi om bekymringerne, og hvis problemet kan løses, skal det løses. Men
problemet kan ikke altid løses, og i stedet kan jeg nu hjælpe den enkelte med at sætte grublerierne på pause med små enkle greb som f.eks. tanketoget, når det tager overhånd for dem,” siger Majbrit Sangild fra Ikast Brande Kommune.

Med værktøjet ‘tanketoget’ hjælpes den unge til at tage aktiv stilling til, om vedkommende vil hoppe om bord på toget og sætte sig, eller om man vil blive på perronen og se tankerne og toget passere for denne gang.   

Kollegaer på efteruddannelse giver fælles viden og styrke til ændringer i praksis 

Som sundhedsplejerske er man ofte meget alene med sine kliniske beslutninger og lederskab ude på de enkelte skoler. Og kommer man hjem med ny viden, kan det også være svært at ændre noget i praksis, hvis man skal løfte det alene. Derfor vælger nogle kommuner at sende flere sundhedsplejersker afsted på samme tid.

”Sundhedsplejen har høj prioritering her, hvor jeg arbejder – og det samme har arbejdet med børn og unge i mistrivsel, hvor det er vigtigt med øget fokus. Derfor var vi tre skolesundhedsplejersker fra samme kommune afsted på efteruddannelse på samme hold.”

“Derudover gik ledelsen og vi sundhedsplejersker og overvejede, om man kunne ændre på den måde, vi strikker vores tilbud sammen? Kunne vi skrue på nogle parametre – og gøre noget andet end det, som vi plejer? Her har efteruddannelse givet os god inspiration og input,” siger skolesundhedsplejerske, Marianne Gaardbo Pedersen fra Billund Kommune og tilføjer: 

”Og skal man ændre noget i praksis, så er det nemmere at være flere, som tænker i samme baner. Ellers kan man hurtigt komme til kort imod ’det vi plejer,’ når man er tilbage igen.”