Hygiejne i pædagogisk praksis: København har sat hygiejnetilsynet i system

I arbejdet med at forbedre hygiejnepraksis i daginstitutioner viser selvregistreringsskemaer sig at være effektive. Sundhedsplejerske i Københavns Kommune, Merete Danholt, deler sine erfaringer med, hvordan metoden styrker samarbejdet med pædagogerne under hygiejnetilsynet.

I en årrække har Københavns Kommune sat ind på at sænke sygefraværet blandt børn og personale i skoler og daginstitutioner, og i 2016 blev en gruppe fagpersoner frigivet til at arbejde med at forbedre arbejdet med hygiejne. Et af de centrale initiativer blev et selvregistreringsskema, der i dag er fast praksis i forbindelse med hygiejnetilsynet. Inden besøget skal institutionerne selvregistrere og evaluere deres praksis i skemaet.

– Det giver daginstitutionerne en bedre forståelse af, hvad der forventes af dem, og bidrager til en øget grad af grundighed og ejerskab. Vi oplever, at pædagogerne er mere bevidste om deres arbejdsmetoder og rutiner, siger Merete Danholt. Hun er sundhedsplejerske i Københavns Kommune og en del af arbejdsgruppen.

Med pædagogen på arbejde

Tidligere var hygiejnetilsynet primært baseret på sundhedsplejerskens vurdering, og det gjorde typisk besøget til en ensidig oplevelse. Med selvregistreringsskemaet har det pædagogiske personale mulighed for at vurdere egen hygiejnepraksis og selv identificere områder, der kan forbedres.

– Det lægger op til fælles forståelse mellem personale og sundhedsplejerske og skaber klare retningslinjer, både før, under og efter besøget. Dialogen på besøget tager så udgangspunkt i de punkter, institutionen selv har gjort opmærksom på.

– Vi har desuden lavet guidende billeder og undervisningsfilm, hvor vi viser, hvordan vi gerne vil have, det ser ud. Intet af det fandtes før, og nu er det hele tilgængeligt online, hvor de nemt kan få fat i det. Den mere aktive rolle giver personalet en større følelse af ansvar og egenrefleksion.

Fra kontrol til samarbejde

Hvis man skal opnå forandringer og implementere effektive procedurer i daginstitutioner, er samarbejdet imellem sundhedsplejerske og daginstitution et væsentligt element. I Københavns Kommune er erfaringen, at selvregistreringsskemaet hjælper med netop dét.

– Pædagogerne er blevet bedre til at bruge os og er mere trygge ved os, måske fordi vi også åbner op for samarbejdet ved at inddrage dem. Det er en vigtig pointe, at vi er her for at hjælpe og støtte dem, ikke for at kontrollere. Vores fælles ønske er, at børn og voksne er raske – og det vil de jo gerne være med til.

– Vi plejede at dukke op og kontrollere med vores sundhedsplejerskekasket på, uden at de havde mulighed for at forberede sig. I dag har daginstitutionslederen og pædagogerne på forhånd overblik over, hvilke områder der vil blive gennemgået, så vi har mere tid til alt det vigtige, lyder det fra Merete Danholt.

Undervisning hæver standarden

Med målet om at skabe et godt fundament, tilbyder Københavns Kommune desuden gratis undervisning og oplysning til daginstitutionerne for at give pædagoger mulighed for at opdatere deres viden. Selvom Københavns Kommune ikke har konkrete tal, der kan dokumentere effekten, er initiativerne et skridt i den rigtige retning.

Hygiejnepraksis i Københavns Kommune er blevet mere ensartet, og pædagogerne har fået konkrete redskaber til at sikre gode procedurer i deres daglige rutiner.

– Institutionerne har fået bedre styr på hygiejnen, og på toiletterne er der nu det, man skal bruge, hvor man skal bruge det. Hygiejnetilsynet er generelt blevet mere struktureret og overskueligt, og personalet er godt i gang med arbejdet, allerede før vi kommer på besøg. Skemaet gør virkelig godt.