Hvad skriver Sundhedsstyrelsen?
Ifølge Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge(1) skal den kommunale sundhedstjeneste være med til at sikre børn et sundt miljø ved at føre tilsyn med hygiejne og miljø i dagtilbud.
Det fremgår ikke af vejledningen, hvor ofte tilsynene skal foretages, og hvem der kan have interesse i at modtage tilsynsrapporten.
Konsulentfunktionen omtales på kun syv sider ud af 175 sider, så det er meget op til den enkelte kommune, hvorledes de vil gribe opgaven an. Derfor er der desværre også stadig kommuner, som ikke varetager denne funktion.
Nedenstående er langt fra fyldestgørende, da emnet er rigtig omfangsrigt, men skal tages som en appetitvækker, da sundhedsplejersker jo ikke rigtig er blevet klædt på til denne funktion.
Hvad kan hjælpe med at udføre tilsynene?
I Fredensborg Kommune gik vi sundhedsplejersker tidligere på besøg i dagtilbud sammen med kommunallægen. Her kunne vi bl.a. fortælle, at det ikke var hensigtsmæssigt at tørre hænder i fælles stofhåndklæder, men ved næste besøg kunne vi påpege samme problematik, vores besøg havde ingen konsekvenser.
Derfor var det første, jeg gik i gang med, efter jeg blev uddannet hygiejnesygeplejerske, at få udarbejdet en hygiejnevejledning for dagtilbud. En hygiejnevejledning, som ledelsen har godkendt, og som sætter en fælles-
nævner for hygiejneniveauet i kommunen, et minimums niveau. Derved bliver vores opgave at støtte dagtilbud i at leve op til kommunens hygiejnevejledning. Vi hjælper i stedet for at komme med en pegefinger.
Hygiejnevejledningen indebærer endvidere, at hver institution skal udpege en hygiejnekoordinator, som har mulighed for at mødes samlet med sundhedsplejen i de fire lokale distrikter to gange om året ud over tilsynsbesøgene. Hygiejnekoordinatorerne modtager tre timers undervisning, når de starter i funktionen (når et hold kan samles).
Fredensborg Kommune fik sin første hygiejnevejledning i 2006, og den aktuelle er fra 2021. Hvis ikke vejledningen ligger her: www.fredensborg.dk/borger/sundhed-og-forebyggelse/sundhedsplejen, kan den fås ved henvendelse til sundhedsplejerske og hygiejnesygeplejerske, Tina Louise Schmock på tisc@fredensborg.dk.
Hvilke emner er relevante at have for øje?
Med inspiration fra Sundhedsstyrelsens (SST) bog om hygiejne og miljø i dagtilbud(2) og kommunens hygiejnevejledning er følgende emner valgt ud ved tilsynsbesøgene:
- Litteratur dagtilbud benytter i det daglige
- Håndhygiejne voksne og børn
- Toiletter, potter og hygiejne
- Puslepladsen og hygiejne
- Legetøj – indkøb og rengøring
- Køkken – måltider, drikkevand tages fra
- Sutteflasker, flaskesutter,narresutter og hygiejne
- Udendørs leg, sand, soppebassiner og giftige planter
- Sovefaciliteter, opbevaring af sengetøj og ligge hævet over gulvhøjde
- Håndtering af vasketøj og vasketemperaturer, vedligehold af vaskemaskinen (mug, lugt) mv.
- Rensning af nyopstået sår
- Håndtering af legemestermometre
- Indeklima, udluftning, træk, kulde, støj, belysning, bålpladser (forurener også indendørs) m.m.
- Spørge ind til: Børns sygefravær, antal ulykker siden sidst, sikkerhedsdatablade mv.
Et par kommentarer til nogle af emnerne
Ad 1: Kender dagtilbud SST’s bøger(2) og Smitsomme sygdomme(3) og den nyeste udgave? Sidstnævnte er altid den, der henvises til, når dagtilbud spørger, hvornår et barn må komme tilbage efter sygdom. Det er ikke alle dagtilbud, der har kendt til denne litteratur.
Ad 2: Desinfektionsmidler til hænder og overflader bør være vurderet egnet af Statens Serum Institut (SSI), da det sikrer, at produktet er effektivt, unødigt toksisk eller allergent.
Vurderingerne kan ses her.
Ad 4: I den sidste National Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) om Desinfektion.(4) står der på side 18, at det er nok, at pusle-puder rengøres med vand og sæbe ( gerne med engangs-præimprægnerede klude) efter brug, og at der kun er brug for desinfektion, hvis synligt spild med humanbiologisk materiale.
Ad 6: Selve køkkenhygiejnen tager den lokale Fødevareregion sig af, så her handler det om, hvorledes personalet håndterer maden, servering, håndhygiejne før spisning og hvorledes ser køkkenets Smiley ud?
Ad 8: Kommunen er ansvarlig for sikkerheden på legepladsen. Der findes et hav af standarder, som en legeplads skal overholde. Spørg, hvornår der sidst har været tilsyn.
Ad 11: Sår skylles med rent vandhane-vand –ikke længere sæbe eller desinfektionsmidler.
Ad 12: Rektal termometre til max et år, sjældent nødvendigt at måle barnets temperatur.
NIR-desinfektion(4) side 43 beskriver rengøring af rektal termometre.
Ad 13: Uddybes i et senere afsnit.
Ad 14: Gennem otte år førte Fredensborg Kommunes dagtilbud data over børns sygefravær. Her sås, at forskellen mellem antallet af syge børn på et år kunne være fem gange større fra et dagtilbud til et andet, samme alder børn. Det er overraskende tal, man som forældre ikke kan acceptere.
En stue i et dagtilbud kunne have dobbelt så meget sygefravær som nabostuen – samme alder børn. Det viste sig flere gange, at på stuen med det lave sygefravær, arbejdede dagtilbuddets hygiejnekoordinator… tankevækkende. Så hvor ofte børn er syge, er også et parameter på dagtilbuddets hygiejne. Disse data burde indsamles og ligge på dagtilbuddets hjemmeside.
Yderligere uddybning af emnerne kan læses i Fredensborg Kommunes hygiejnevejledning for dagtilbud.
Hvordan så i praksis?
Ud fra ovennævnte emner er der udarbejdet et spørgeskema, som sendes til dagtilbud i god tid før tilsynet, så man har mulighed for forberedelse. Der bliver også spurgt til, hvad dagtilbud forventer og ønsker af tilsynet.
Tilsynet starter på kontoret med lederen og hygiejnekoordinatoren, hvor de vigtigste besvarelser drøftes. Herefter gennemgås alle lokaler i dagtilbud, og observationerne nedskrives.
Ved hjemkomst færdiggøres rapporten, hvor sundhedsplejersken skriver sine observationer og bemærkninger med f.eks. blåt, og rapporten afsendes.
Hvem skal have tilsynsrapporten?
Rapporten kan sendes til:
- De deltagende parter
- En evt. områdeleder eller anden overordnet
- Arbejdsmiljørepræsentanten (AMIR)
- Den pædagogiske konsulent
- Forældrebestyrelsesformanden
- ‘Kommunale ejendomme’ hvis der har været en bygnings- eller indeklimaproblematik.
Sundhedsplejen kan kun vejlede og anbefale, så det er rigtig vigtigt, at vores arbejde bliver taget alvorligt, og at der handles på det. Den pædagogiske konsulent kan udstede påbud, og Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) kan give bøder i henhold til Bekendtgørelse nr. 1484 af 02/12/2016. Bekendtgørelse om krav til sundhedsmæssige forhold på dag- og døgninstitutioner, hvor der ikke ydes sundhedsfaglig behandling (www.retsinformation.dk/eli/lta/2016/1484). AMIR kan følge op på arbejdsmiljø-problematikker, og forældrehenvendelser tages som regel alvorligt.
Hvem er vores samarbejdspartnere?
Har vi brug for hjælp, kan nr. 2, 3, 4 og 6, der modtager rapporten, kontaktes afhængig af problematik. Kan vi ikke komme videre i eget regi, kan hjælp hentes hos Arbejdstilsynet (de hører meget gerne fra os) eller STPS. Desværre kan vi kun tale med en vagthavende hos STPS, så kører der en sag, taler man med en ny kontaktperson, hver gang man ringer!
Hvorfra kan vi hente viden om hygiejne til tilsynene?
Litteratur
SST’s referencer 2 og 3 endvidere i SST’s Forebyggelsespakke om Hygiejne (5).
SSI udarbejder NIR, der er landets hygiejniske anbefalinger indenfor adskillige emner, hvor de, om håndhygiejne, desinfektion, tekstiler til flergangsbrug og rengøring, er nyttige at kende til i varetagelsen af konsulentfunktion. NIR bliver løbende opdateret, og alle kan læses her: hygiejne.ssi.dk/retningslinjer/nir
På SSI’s web ligger et interaktivt undervisningsmateriale: hygiejne.ssi.dk/formidling/undervisning, hvor også sundhedsplejersker kan afprøve deres viden om håndhygiejne.
Nyhedsmail
Central Enhed for Infektionshygiejne udgiver CEI-NYT, der er et informationsbrev om forebyggelse af infektioner, CEI-NYT (hygiejne.ssi.dk/ceinyt)
EPI-NYT formidler viden om overvågning og forebyggelse af smitsomme sygdomme, herunder aktuelle udbrud, EPI-NYT (ssi.dk/aktuelt/nyhedsbreve/epi-nyt)
Nyheder fra SST: sst.dk/da/nyheder/Nyhedsmail
Hvad med indeklimaet?
Indeklima er et ligeså vigtigt emne som hygiejne, men ikke noget sundhedsplejersker er uddannet i. Alligevel bør vi have viden om emnet.
SST(2) beskriver meget kort flere forurenere af indeklimaet, men hvad er vigtigst, og hvor skal vi have vores fokus?
Covid 19 lærte os, hvor vigtigt det er at lufte ud regelmæssigt og med gennemtræk.
Rådet for Grøn Omstilling www.rgo.dk udgav i 2019 en rapport, efter de havde været ude i 20 daginstitutioner og måle indeklimaet: www.rgo.dk/wp-content/uploads/
Publikationer/PDF_Kemikalier_Indeklima_Hovedrapport.pdf
Resultaterne var nedslående, og i 2023 udgav de en ny resultatrapport, hvor de nu har set på 30 daginstitutioner:
www.rgo.dk/wp-content/uploads/Resultatrapport-Indeklima-i-daginstitutioner_2023.pdf
Sidstnævnte undersøgelse fokuserede på kemikalier: Ftalater, flammehæmmere, CO², lufttemperatur, relativ luftfugtighed, flygtige organiske forbindelser (TVOC), ultrafine partikler, radon, støj og belysning. Rapporten fra 2019 havde et par flere emner med.
Rapporterne er nemme at læse og giver et rigtig godt indtryk af, hvad vi skal være opmærksomme på. F.eks. hvornår er det mest effektivt at lufte ud? Så meget forurener bålpladser, stearinlys, ovnrens og mados. Børn hører faktisk tale dårlige end voksne i støj, det kan måske forklare, hvorfor børn råber op, når der er larm i rummet, (børn har ikke fået udviklet cocktail-party effekten endnu). Rapporterne er nærmest en lærebog i indeklima og rystende læsning, da vores børn bliver udsat for rigtig meget uheldigt i deres daginstitution.
Der kan også indhentes god viden på Indeklimaportalen – www.indeklimaportalen.dk
– og så er følgende nyhedsmails interessante at abonnere på:
Kan det gøres nemmere?
Til dem, der ønsker forandring i egen praksis eller skal i gang med konsulentopgaven, er der hjælp at hente.
Firmaet www.q-inspect.dk er nemlig ved at lægge sidste hånd på en app, der kan benyttes til audit (tilsyn) i dagtilbud.
Appen indeholder alle relevante emner for en audit i dagtilbud. De emner, man vælger at have fokus på under auditten, afkrydses. Auditor kan løbende få information og link om diverse litteratur, hvis man ikke lige er hjemmevant i litteraturen, som følger SST og SSI’s anbefalinger.
Der kan tages fotos undervejs, som kommer ind i rapporten, og når auditten er slut, kan rapporten afsendes med det samme. Det sparer tid for dagtilbud (skal ikke udfylde noget på forhånd), og sundhedsplejersken skal ikke først tilbage og færdiggøre rapporten.
App’en kan også justeres efter den enkelte sundhedsplejerskes behov, og så er det muligt at lave statistik over besøgene, f.eks. hvor mange børn var syge på audit-dagen i f.eks. 10 dagtilbud? Hvor mange dagtilbud benytter stadig håndsmykker? Hvor mange dagtilbud har lukkede bålpladser? m.m.
Mit kendskab til app’en kom, efter Nordisk Hygiejne Konference i 2022, hvor en tilsvarende app blev præsenteret til audit på plejecentre i Sønderjylland.
Referencer
- Sundhedsstyrelsen. Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge 2019. 3. udgave.
- Sundhedsstyrelsen. Håndbog om hygiejne og miljø i dagtilbud 2019. 1. udgave.
- Sundhedsstyrelsen. Smitsomme sygdomme hos børn og unge 2020, 7. udgave.
- Statens Serum Institut. National Infektionshygiejniske Retningslinjer Desinfektion i sundhedssektoren, 2023, udgave 2.1.
- Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke Hygiejne, 2018, 2. udgave.
