Der er mange grunde til, at unge ryger, og derfor er der også mange muligheder for, hvordan vi får færre til at gøre det. Det vigtigste er, at vi alle tageransvar. Derfor er vi stolte partnere i Røgfri Fremtid.
”Jeg opfatter ikke mig selv som ryger, selvom jeg jo er det”
Årets kampagne handler om unge mellem 20 til 24 år, hvor næsten hver fjerde ryger.
Til kampagnen blev over 50 unge i denne aldersgruppe interviewet om deres rygevaner, hvor mange tilkendegav at ville stoppe, inden de bliver ”rigtig voksne”. Underforstået, inden de bliver ”rigtige rygere”. Som I kan se på billedet, har kampagnen et anderledes udtryk end sædvanlig. Billedsiden til de unges stemmer er nemlig ændret til animationsfilm for at få os til at lytte til indholdet.
Kampagnefilmen bliver lanceret på Røgfri Fremtids Facebook Vi håber, at I vil dele filmen, så den kan komme ud og leve.
Samtidig vil en række kampagnebilleder og –grafikker blive tilgængelige på kampagnesitet her. Dem kan I frit hente og bruge på jeres sociale platforme som fx Facebook, Twitter og LinkedIn. Brug gerne #RøgfriFremtid, når I kommunikerer om kampagnen.