Baggrund
Københavns Kommune har i et samarbejde mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen på Amager iværksat projektet ‘Lige muligheder for alle børn.’
Projektet har været finansieret af puljemidler fra Socialstyrelsen fra 2020-22 – og drives nu videre som en varig indsats af Københavns Kommune. Dette sker i forbindelse med kommunens budgetforlig, hvor man har valgt at styrke den tidlige indsats for sårbare og udsatte familier (barnets første 1000 dage).
Som en del af dette gives der varige midler til de to indsatser ‘En god familiestart’ og ‘Lige muligheder for alle børn.’
De to indsatser lægger sig op ad hinanden lige fra målgruppe til den metodiske tilgang, og de vil begge samles under navnet ‘En god familiestart.’ Dermed vil indsatsen kunne tilbydes familier i hele Københavns Kommune i løbet af 2023.
Målgruppe og opsporing
‘En god familiestart’ retter sig overordnet mod gravide og småbørnsfamilier med børn fra 0-2 år, som befinder sig i sårbare eller udsatte positioner. Gennem en indsats i familiens hjem arbejdes der på at styrke forældrekompetencerne og derved skabe bedre udviklingsbetingelser for børnene. Dette skal sikre udviklingen af en tryg tilknytning samt forebygge risiko for, at børn udvikler mere omfattende vanskeligheder og behov for en mere indgribende støtte senere hen. For familierne fungerer indsatsen også som en samlet indgang til kommunens tilbud på tværs af forvaltninger og indsatsniveauer – og er med til at forenkle det system, som familien møder. På den måde tilbydes familierne en hurtigere og lettere vej til den rette hjælp.
Indsatsen beror på et tværfagligt samarbejde, hvor både Børne- og Ungdoms-forvaltningen og Socialforvaltningen er med til at sikre opsporingen, hvilket sker gennem alle de fagrupper, der arbejder med gravide, familier og børn op til to år. I denne sammenhæng spiller sundhedsplejen en helt essentiel rolle, da den har en standardiseret kontakt til alle nybagte forældre, og dermed kan være med til at sikre den helt tidlige opsporing. I dette arbejde anvendes allerede de evidensbaserede screeningsredskaber (ADBB og EPDS), der identificerer behov for en tværfaglig forebyggende indsats. Dertil foretager sundhedsplejen en faglig vurdering i barnets første leveår (ABCD-vurdering), som fortæller noget om barnets og familiens trivsel.
Samlet set udgør dette en central del af den tidlige screening og opsporing til blandt andet ‘En god familiestart.’
Denne tidlige screening og opsporing medvirker til, at de fleste henvisninger til indsatsen kommer fra sundhedsplejen, som står for 65 pct. af alle henvisningerne. De resterende henvisninger kommer fra øvrige faggrupper i både Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen samt fra Regionen (jordemødre).
Tværfaglig familierettet indsats
Indsatsen varetages af et tværfagligt team bestående af medarbejdere fra begge forvaltninger, og her udgør sundheds-plejerskerne én af hjørnstenene i samarbejdet. I indsatsen på Amager er dette også tilfældet, hvor teamet består af fire sundhedsplejersker, to støttepædagoger og fire familiebehandlere.
Det tværfaglige team mødes en gang om ugen til enten supervision/faglig sparring eller visitation. De samme medarbejdere er også dem, der udfører selve indsatsen i familierne, som består af et individuelt tilrettelagt forløb:
- Forløbet foregår hjemme hos familien i en kontekst, hvor det er naturligt og trygt for både barn og forældre at være
- Forløbet strækker sig over 8-10 hjemme-besøg, hvor der arbejdes med de samspil og udfordringer, der udfolder sig i hjemmet
- Der arbejdes med to metoder i forløbene: Det vil enten være Circle of Security Paranting (COS-P) eller International Child Development Programme (ICDP)
- Ofte vil forløbene varetages af to medarbejdre, som begge er hjemme hos familien i forløbet
Indholdet i forløbene tilrettelægges individuelt – men vil ofte have som fokus: Blive bedre til at være lydhøre overfor barnets behov, at regulere sig i forhold til barnet og forbedre evnen til at møde barnet på dets egne præmisser, emotionelt og kognitivt. Når forløbet afsluttes, er fagpersonerne med til at sikre, at der er en sammenhæng til kommunens øvrige tilbud og indsatser. På denne måde er indsatsen først og fremmest med til at levere en tidlig intensiv forebyggende indsats i familiernes hjem. Dertil fungerer det som en indgang til universelle indsatser og tilbud på tværs af forvaltninger. Familierne vil opleve en langt hurtigere og mere enkel indgang til disse.
Effekt
Erfaringer fra projektperioden har vist en meget positiv effekt for målgruppen. Det viser sig eksempelvis i de ydelser, familierne i målgruppen ellers ville have fået tilbudt.
Familier, der visiteres til indsatsen, vil ofte være i en kategori af familier, som vil modtage flere ekstra-besøg af sundhedsplejen, kaldet ‘behovsbesøg.’ Disse besøg ligger udover den normale ydelsesprofil og gives kun til familier, hvor der er behov for en yderligere målrettet mono- og/eller tværfaglig indsats. Her kan man se, at samtlige familier i analysen efterfølgende ikke har modtaget behovsbesøg. De få behovsbesøg, der har ligget sideløbende med forløbene, har udelukkende været hos familier, der har haft yderligere brug for sundhedsplejefaglig vejledning (uden for projektets indsatsområde).
I en evaluering fra projektperioden bliver de positive effekter underbygget gennem en række kvalitative interviews og spørgeskemaer, der viser, at forældrene får et højt udbytte, der på forskellig vis skaber positive forandringer i forhold til barnets trivsels- og udviklingsbetingelser i det tidlige opvækstmiljø. Fælles for familierne er, at de har:
- Opnået indsigt i og refleksion over egen adfærd i forældrerollen
- Fået større forståelse for barnets adfærd og behov
- Er blevet mere rolige og tydelige på grund af en øget ro og selvsikkerhed i forældrerollen
- Har fået viden til at håndtere konkrete problemstillinger
Dette har videre resulteret i en grundlæggende forandring, hvor forældrene har fået en mere anerkendende tilgang til børns adfærd og behov eller på anden vis har fået hjælp til at skabe mere gunstige betingelser omkring barnet.
Samlet er det oplevelsen på tværs af familierne, at de har fået et bedre samvær i familien.
I flere familier har samværet før forløbet været kendetegnet af et højt konfliktniveau, raserianfald hos børnene, og en oplevelse af magtesløshed og manglende glæde og overskud i forældreskabet.
Forældrenes styrkede forældrekompetencer bevirker i flere tilfælde, at konflikter og skænderier i mindre grad eskalerer, og at forældrene generelt får mere glæde og overskud i deres forældreskab.
Samlet set har der været rigtig gode erfaringer med indsatsen både blandt de familier, som modtager den, og de fagpersoner, der leverer arbejdet. Her på Amager startede vi op i november 2020 og har siden haft 240 familier tilknyttet indsatsen. Vi ser frem til at fortsætte det gode arbejde til gavn for mange flere familier endnu.
