Mere barsel til far – til gavn for barnet

Syv ud af ti mænd ville benytte sig af de ekstra to måneders barsel, der siden 1. august 2022 er reserveret til dem – især for at få et nært forhold til deres barn fra start. Det viser en prognose fra Egmont Fonden fra foråret 2022. Men det betyder omvendt, at cirka 20.000 fædre enten ventes at takke nej eller er i tvivl.

”Det skift til at blive far er jeg dybt taknemmelig for, fordi jeg er bare så glad for hende.

Men det var også meget voldsomt, og jeg havde brug for al den hjælp, jeg fik.”

Sådan husker Michael tilbage på, da han blev far for første gang. Han er én af de mange fædre, som Egmont Fonden har været i kontakt med for at undersøge, hvordan flere små børn får en barsel med far, der bidrager positivt til barnets trivsel og udvikling.

Den 2. august 2022 trådte de nye regler om længere øremærket barselsorlov til fædre i kraft. Fra at være to uger er det nu 11 uger af den samlede orlov, der er reserveret til far. Denne del af barslen bortfalder, hvis den ikke udnyttes.

Barselsperioden er 77 vigtige dage i et lille barns liv.

De fleste mænd vil tage den øremærkede barsel

Reglerne om ni ugers ekstra øremærket barsel til fædre er et betydeligt løft i den andel af familiens samlede orlov, der holdes af mænd. Den var i 2021 på 14 pct. ifølge Danmarks Statistik. Det svarer til lidt over seks uger, i alt 44 dage, i barnets første leveår (moren holdt 274 dages barsel).

I en prognose, som er gennemført af Forum for Mænds Sundhed for Egmont Fonden, svarer syv ud af ti mænd i alderen 18-40 år, at de regner med at ville benytte sig af de to ekstra måneders barselsorlov specielt til fædre, når eller hvis det bliver aktuelt for dem. I et typisk år med cirka 60.000 fødsler, svarer det til, at godt 40.000 fædre agter at tage den ekstra øremærkede orlov.

Ifølge prognosen afviser 17 pct. af mændene at ville tage de to ekstra måneder, og 14 pct. er i tvivl.

Ifølge formand for Forum for Mænds Sundhed, Svend Aage Madsen, der står bag prognosen, svarer det niveau ret godt både til tidligere undersøgelser på området og ­erfaringer fra de øvrige nordiske lande.

”På den ene side er det et glædeligt resultat, fordi det betyder, at langt flere børn i fremtiden får længere orlovstid med deres far. På den anden side vil der hvert år være en betydelig gruppe, der vælger denne mulighed fra, og hvor nogle af de øremærkede uger ikke bliver udnyttet – i hvert fald indtil de nye regler er blevet den nye norm,” siger han i Egmont Rapporten 2022 og henviser til de cirka 20.000 fædre, der hvert år enten ventes at takke nej eller er i tvivl.

Størst tilslutning hos veluddannede og i byerne

Prognosen viser både geografiske og uddannelsesmæssige forskelle på, hvor mange mænd der forventer at fravælge den ekstra fædrebarsel. Blandt mænd i hovedstaden er det 12 pct., der forventer at takke nej, mens andelen i mindre byer er cirka dobbelt så høj. Blandt mænd med lang eller mellemlang videregående uddannelse vil 12-13 pct. vælge fædreorloven fra. Andelen er dobbelt så høj blandt mænd, der har grundskole som højeste uddannelse (25 pct.).

Prognosen viser også, at afvisningen af lang fædrebarsel er betydeligt højere blandt mænd:

• Hvis børn ikke er resultat af en planlagt graviditet
• Hvis børn er født for tidligt
• Hvis parforhold er i opbrud
• der ikke selv har eller kender andre mænd, som har taget eller vil tage orlov i mere end én måned.

De 17 pct. af mændene, der ikke forventer at ville gøre brug af de to måneders ekstra, øremærket barsel, forklarer, at de hyppigste årsager er økonomi og manglende lyst. Men der er også 26 pct., der svarer, ‘at barnet har bedst af at være sammen med sin mor’.

Mændenes hyppigste begrundelser for gerne at ville holde den øremærkede orlov er ønsket om at være sammen med barnet fra starten og at etablere et nært forhold til det. En tredjedel af mændene peger også på, at familien mister de 11 ugers orlov, hvis de ikke udnytter den.

Far på barsel gavner børns udvikling

At mange flere fædre kommer til at være på barsel med deres lille barn vil få positiv betydning for danske børn og unges trivsel og udvikling samt skabe mere robuste familier.

Det forventer professor i klinisk børnepsykologi ved Københavns Universitet, Mette Skovgaard Væver, som forsker i barnets tidlige psykiske udvikling:

”Loven, der reserverer mere barsel til far, skaber nye og meget lovende rammebetingelser for små børn og deres forældre. Jeg ser store fordele i fædrebarsel – både for barnet og for hele familien – når fædrene for alvor tager denne mulighed til sig”, siger hun i Egmont Rapporten 2022.

Tidligere blev det betragtet som en selvfølge, at mor var den vigtigste omsorgsperson for et lille barn, og størstedelen af forskningen har hidtil fokuseret på mødre. Men nyere forskning er begyndt at give os mere viden om fædrenes betydning, og den viser, at det lille barn udvikler sin tilknytning til den eller de voksne – uanset køn – der udgør en tryg base, hvorfra barnet kan udforske sine omgivelser og vende tilbage for trøst og tryghed.

Loven, der reserverer mere barsel til far, skaber nye og meget lovende rammebetingelser for små børn og deres forældre.

En tryg tilknytning er en beskyttende og udviklingsfremmende faktor for barnets videre udvikling. Den trygge tilknytning fremmer barnets tillid både til sine omgivelser og til sig selv samt evnen til at kunne regulere sine følelser og adfærd. At kunne være denne vigtige base i det lille barns liv kræver frem for alt, at den voksne omsorgsperson kan forstå og reagere på sit barns signaler og behov. Og denne basale forældreevne er uafhængig af køn, viser forskningen.

At bringe fars vigtige ressourcer i spil kræver blandt andet, at han får tid sammen med sit lille barn. Dog oplever Mette Skovgaard Væver, at mange mænd godt kan føle sig lidt på sidelinjen, mens deres børn er helt små. Internationalt bruger forskere begrebet ’maternal gatekeeping’ om det fænomen, at det for nogle mødre kan det være svært at give afkald på tid med barnet, så far kan komme til.

Svært for nogle at finde deres rolle som far

Nogle fædre i udsatte positioner oplever sig i barnets første leveår usikre i rollen og som en slags praktisk hjælper for mor og barn.

Hverken deres betydning for barnet eller muligheden for at tage fædrebarsel er noget, de overvejer. Det viser en interviewunder­søgelse blandt fædre i udsatte positioner, der er gennemført af SUS – Socialt Udviklingscenter for Egmont Fonden.

De interviewede fædre fremhæver fire pointer:

• Det betyder meget for dem at være blevet far
• De oplever sig som en mindre vigtig forælder end deres partner
• De føler sig alene med egne udfordringer i farrollen
• Når de tager barsel, er det primært for at hjælpe til i hjemmet

De interviewede fædre efterspørger hjælp – på deres egne præmisser. Flere fortæller, at de havde en fornemmelse af, at de godt kunne have fået hjælp, hvis de havde presset på for det. Men at de ikke oplever møderne med det offentlige sundhedssystem som et rum for deres problemer. De accepterer det som naturligt, at møderne primært handler om moren og barnet og i næste række det fælles familieliv.

Anderledes åbne er flere af fædrene på tomandshånd med sundhedsplejersken. En far beskriver, hvordan familiens sundhedsplejerske kort efter fødslen hev ham til side og spurgte direkte ind til, hvordan han havde det som far. Det havde været overvældende for ham, og først da gik det op for ham, hvor fysisk og psykisk ramt han var af den meget svære fødsel, de havde været igennem. Det var vigtigt for ham, at sundhedsplejersken ikke havde spurgt ham foran hans kone, som havde haft det endnu sværere end ham.

Flere fædre i undersøgelsen peger på, at de ville være mere tilbøjelige til at være åbne om egne vanskeligheder tidligere, hvis de var blevet spurgt, uden at moren var til stede.

Sundhedsplejen skal også være fars

Både jordemoder og sundhedsplejerske mødes med de kommende og nybagte forældre for at give dem og barnet en god start på familielivet. Men langt fra alle fædre føler, at møderne med de sundhedsprofessionelle også er til for dem, og en del fædre deltager slet ikke eller kun i de møder, som tidsmæssigt ligger først. Det viser survey blandt over 1.000 fædre til børn under seks år, som analysebureauet Moos-Bjerre har lavet for Egmont Fonden.

Flertallet af fædrene oplyser selv, at de har deltaget i alle eller de fleste møder med hhv. sundhedsplejersken og jordemoderen.

Men for begge typer af møder er der et stort mindretal på 28-30 pct. af fædrene, som siger, at de enten ‘slet ikke’ har deltaget eller kun har været med ‘ved det første besøg’ eller ‘få gange’.

Som årsag til slet ikke at deltage i møder med sundhedsplejersken angiver hver tredje far (34 pct.), at der ikke var behov for deres tilstedeværelse.

23 pct. svarer, at de ikke ville tage fri fra arbejde, og 14 pct. svarer, at de ikke kunne få fri.

Blandt de fædre, som har været med til et eller flere møder, mener flertallet, at de bliver inddraget på linje med moren. Det gælder i høj eller meget høj grad for 59 pct. af fædrene i mødet med sundhedsplejersken og for 46 pct. i mødet med jordemoderen.

Men der er et mindretal på hhv. 14 pct. og 24 pct., som i mindre grad eller slet ikke føler sig ligeværdigt behandlet. Det kan hænge sammen med, i hvor høj grad fædrene

oplever, at ‘far-specifikke emner’ er på dagsordenen ved disse møder. For eksempel mener kun cirka hver tredje far i høj eller meget høj grad, at der på møderne med sundhedsplejersken er blevet talt om ‘relationen mellem dit barn og dig’ eller ‘din rolle som far’. Meget få (hver sjette) mindes, at fordelingen af barsel i høj eller meget høj grad har været et tema på møderne.

Sundhedsplejersker: Far er lige så vigtig

I en rundspørge bekræfter sundhedsplejerskerne billedet af, at fædrene bliver sjældnere deltagere ved møderne, efterhånden som barnet bliver større. Næsten alle fædre deltager ved mødet i den første uge efter fødslen. Men derfra falder tilslutningen, og når barnet er over to måneder, hvor mange fædre er tilbage på arbejde, bliver der længere og længere mellem de besøg, hvor far deltager.

Til gengæld kan næsten ingen af sundhedsplejerskerne i rundspørgen genkende, at de skulle overse far og hans betydning. De er fuldstændig enige i, at de ved besøgene er meget opmærksomme på at inddrage far og også tale om hans rolle, og at de fokuserer lige meget på mor og far, når de kommer i hjemmet.

Sundhedsplejerskerne er heller ikke i tvivl om, at far er lige så vigtig som mor for babys udvikling i de første år, eller at de som sundhedsplejersker spiller en vigtig rolle i at understøtte en nær relation mellem far og baby.

Behov for bedre tidlig kontakt til far

At en del fædre ikke føler sig tilstrækkeligt inddraget, bør mane til eftertanke i sundhedsplejen, vurderer formand i Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, Susanne Rank Lücke:

”Vi må tage det alvorligt, at ikke alle fædre føler sig ligestillede og vigtige i dialogen med sundhedsplejersken. Det er ikke nok, at vi som fagpersoner gør os umage for at tale lige meget til far og mor. Vi skal også i tidlig,

direkte dialog med hver enkelt kommende far om, hvor vigtig han er for sit barn, og spørge til, hvad han har brug for fra os, og hvad vi forventer af ham”, siger hun i Egmont Rapporten 2022.

Fædrene bliver sjældnere deltagere ved møderne, efterhånden som barnet bliver større

Susanne Rank Lücke vurderer, at sundhedsplejerskerne er fagligt klædt godt på til den opgave, at de allerede i dag gør sig umage i kontakten med far.

Men der er også brug for, at lederne i sundhedsplejen tydeligt signalerer, at far skal prioriteres på linje med mor. Hun peger blandt andet på, at sundhedsplejen skal være meget tydelig i sine forventninger til både fædre og mødre: At far naturligvis også skal deltage i besøgene. At det er vigtigt, at begge forældre screenes for fødselsreaktioner. Og at fædrebarsel er en værdifuld mulighed for at styrke tilknytningen mellem far og barn.

Egmont Fonden: 77 vigtige dage

Egmont Fonden arbejder for, at alle små børn har et godt børneliv, herunder udvikler de nødvendige forudsætninger – personligt, socialt og fagligt – for en god skolegang. Et vigtigt afsæt for dette er, at de første 1.000 dage af alle børns liv er præget af tryghed og stimulering, så børnene trives og får alsidige muligheder for at lære og udvikle sig.

Både mor og far har en vigtig rolle lige fra fødslen. Derfor er der set fra barnets perspektiv god grund til at hilse den øremærkede fædrebarsel velkommen.

Men antallet af fædre, der takker nej eller er i tvivl om barslen, skal ned. Derfor bør alle, der har kontakt med familierne, understøtte, at far fremover kommer til at spille en gradvist større rolle i de små børns liv.

Der er også brug for endnu flere relevante støtte- og aktivitetstilbud. Det gælder generelt til de mange flere nye fædre under orloven. Og det gælder særligt til fædre i udsatte positioner, som er usikre i farrollen. Det vil komme det lille barn til gode, at far får hjælp til at få en god start.

Som fond bidrager vi også. Med Egmont Rapporten 2022 med viden om fars betydning og vigtighed for det lille barn. Og med støtte til indsatser på området – ikke mindst til familier i en udsat position. På den måde vil vi gerne medvirke til, at de 77 dage, der nu er øre-mærket til hver forælder, giver endnu flere små børn i Danmark en tæt tilknytning til begge forældre.