Omskæringssamtalen

Anbefalinger til samtaler med forældre om ikke-terapeutisk omskæring. Baseret på 10 års praktiske erfaringer i Danmark.

Omskæringsdebatten: Omskæring af raske drengebørn har været drøftet jævnligt gennem de seneste 20 år.

Debatten startede i forbindelse med arbejdet for at beskytte piger mod ikke-terapeutisk omskæring med indførelse af Lov om pigeomskæring (§ 245a).

Debatten har ført til en bevidstgørelse hos befolkningen. Det står nu klart for mange, at omskæring af drenge og mænd kan have betydelige negative konsekvenser. Endnu flere har en bevidsthed om barnets tarv og grundlæggende ret til egen krop, derfor er der et absolut flertal i befolkningen, der går ind for at beskytte børn – uanset køn – mod ikke-terapeutisk omskæring. Denne overbevisning deles af Danmarks sundheds- og børneretsorganisationer, blandt andet Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker.

Det har ført til et ønske om at inkludere omskæringsforebyggelse i sundhedsplejen.

Ballerup Kommune har endog, som den første i landet, indskrevet omskæringsforebyggelse i den kommunale sundhedspolitik på initiativ fra Venstre og med bistand fra Intact Denmark.

Sundhedsplejerskernes strategier for omskæringssamtaler

Det giver god mening at placere en del af omskæringsforebyggelsen i sundhedsplejen, for sundhedsplejersker hører til blandt de mest kompetente faggrupper, når det gælder den svære samtale om personlige emner.

Alligevel er mange sundhedsplejersker bekymrede for at tale med forældre om omskæring. Det er helt naturligt, for emnet er meget tabubelagt.

Der kan være mange udfordrende faktorer i samtalen, for eksempel:

• Sprogkundskaber
• Kultur
• Religion
• Uddannelse
• Fremtiden (forventer familien at leve i Danmark eller forventer man at flytte? Spejler man sig i majoritetskulturen eller primært i personer med samme kulturelle baggrund? Forventer man, at barnet som voksen gifter sig med en person fra familiens oprindelseskultur eller lignende?
• Negative associationer til den intakte kultur (hygiejne, diskrimination, forestillinger om straf efter døden etc.)
• Erfaringer med omskæring (sommetider uerkendte)

Sprog

I samtalen om omskæring er det vigtigt at afdække forforståelse, der kan udgøre en usynlig kløft, der kan gøre samtalen meget svær.

På en lang række sprog findes der ikke sobre, alment anvendelige ord for kønsorganerne.

Resultatet bliver derfor, at nogle voksne mangler ord for egne og andres kønsorganer og refererer til dem som for eksempel ‘det dernede.’ De har ikke nødvendigvis begreber som penis, testikler, forhud, klitoris, kønslæber etc. til rådighed. Det kan gøre en lang række sundhedsfaglige samtaler sværere, for eksempel om efterfødselsgener, spædbørnshygiejne og omskæringsforebyggelse.

For børnene bliver det særligt komplekst, fordi man på nogle sprog benytter ord for søde sager eller blomster til at beskrive kønsorganerne. Derfor kan børns kønsorganer blive beskrevet som noget, der svarer til en blomst eller et bolsje. Det kan besværliggøre samtalen om omskæring og andre sundhedsfaglige og sexologiske emner og gøre det svært at sætte ord på behov, grænser og overgreb livet igennem.

Hvad gør man så?

Aftal fælles begreber ved samtalens start, som alle parter er trygge ved (som ved seksualundervisning til børn og unge) for eksempel ved hjælp af tegninger. Det giver lejlighed til at udforske hinandens forforståelse og kulturelle forskelligheder samt mulige barrierer. Det er især hensigtsmæssigt, fordi mange ikke har en umiddelbar forståelse for kønsorganernes anatomi, så tegningerne kan være gode at vende tilbage til.

Kulturbærende bleskift

– og kønsorganernes sammenlignelighed.

Samtalen om omskæring kan også tages i forbindelse med bleskift. Forklar, at penishovedet/glansen på drengen svarer til klitorishovedet/glansen på piger, eller at de strukturer, der danner udgangspunkt for dannelsen af labia majora/ydre kønslæber hos pigerne, er de samme som dem, der bliver til pungen hos drengene. Forklar, at forhuden hos både piger og drenge tjener de samme funktioner: Den beskytter glansen, der er dækket af en slimhinde på forhudens inderside, hvilket har betydning for den seksuelle rulle-/glidefunktion og er en del af immunforsvaret.

Fremhæv, at forhuden hos alle børn har stor og vigtig følsomhed, og at der skal passes godt på den.

Hygiejneanbefalinger

Det er næppe nødvendigt at forklare hygiejneanbefalinger for piger, men nogle sundhedsplejersker har formentlig ikke overvejet, hvilke hygiejneanvisninger der bør gives for drenge.

Hos drenge vaskes penis fra rod til spids, og der må ikke pilles med negle, vatpinde, klude og lignende for at rense åbningen ind til urinrøret. Urinrøret og forhuden trækker sig naturligt sammen og beskytter mod indtrængende snavs og bakterier, når der ikke er urinpassage. Skulle der sidde snavs, skylles det væk ved næste vandladning. Alternativt kan barnet få et bad eller skylles med lunkent vand. Undgå brug af sæbe.

På engelsk er man blandt ‘intaktivister’ (aktivister for den intakte krop) begyndt at bruge remsen: ‘If intact, don’t retract. Only clean what is seen.’

Bemærk, at forkert håndtering af drenges forhud kan forårsage rifter og små skader på den yderste spids af forhuden, frenarbåndet, som med tiden giver arvævsdannelse. Det mistænkes, at den akkumulerede effekt af denne type mikroskader kan medføre forhudsforsnævring med senere behov for behandling og eventuel kirurgi til følge.

Fysisk og psykisk traume hos spædbørn

Mange ved ikke, at spædbørn skaber erindringer, der lejrer sig i hjernen og former deres liv, selvom de ikke kan verbalisere problematikken på hændelsestidspunktet eller genkalde den senere i livet.

Derfor konkluderer mange forældre, at smerter, som børnene ikke kan huske, ikke er væsentlige. Desværre er det formentlig langt fra korrekt. Forskning viser os, at spædbørn føler lige så meget og muligvis betydelig mere smerte end større børn og voksne.

“Evolutionært giver det god mening; spædbørn formes af lyde, berøringer, stemninger, smerter og andre erfaringer helt fra fostertilstanden.”

I nogle kulturer anerkender man først børns smertefølelse og andre oplevelser, når de bliver gamle nok til at verbalisere dem, i andre kulturer endnu senere for eksempel på mellemskoletrinnet.

Denne viden om børns smerteforståelse kan gives videre til forældrene i samtalerne med sundhedsplejersken. Når forklaringer om håndtering af spædbarnet kædes sammen med klare fakta om børns erfaringsdannelse og smerteoplevelse, bliver det lettere for forældre fra omskæringskulturer at forstå modstanden mod unødvendige kirurgiske indgreb på barnet. Ofte kædes den erkendelse sammen med forældrenes egne instinktive ønsker om at beskytte barnet, som de måske tidligere har undertrykt og affejet.

Hos Intact Denmark har vi erfaret, at mange forældre fra omskæringskulturer intuitivt opfatter modstanden mod omskæring som racistisk motiveret. Det kan der være god grund til med udgangspunkt i andre erfaringer, men når det bliver klart, at afsenderen er
en tryg person, der tager udgangspunkt i barnets tarv, kan det ofte føre til gode
samtaler.

Når omskæringskulturen aflejres i sproget

På nogle sprog kan terminologien være en særlig vigtig barriere at få identificeret, fordi omskæringstraditionen er så stærkt indlejret i sproget, at den risikerer at udgøre en usynlig barriere. Det gælder for eksempel tyrkisk.

Hvis man spørger en almindelig tyrkisktalende person, hvad forhud hedder på tyrkisk, vil de fleste uden tøven svare sünnet derisi. Desværre er det kun delvist korrekt.

Det henviser ganske vist til den struktur på penissen, som på dansk kaldes forhud, men sünnet derisi betyder ‘omskæringshud.’ Det ændrer unægtelig noget på samtalen, hvis den ene part tager udgangspunkt i forhud som en naturlig og integreret del af penis, mens den anden part omtaler samme legemsdel som noget, der skal skæres af; sünnet derisi.

Der er yderligere et vigtigt lag i samtalen; ‘sünnet derisi’ betyder ikke bare omskæringshud. Den iboende betydning kan løseligt oversættes til ‘den hud, der ofres ved omskæring i den hellige profets eksempel.’

‘Derisi’ betyder nemlig hud, mens ‘sünnet’ i sin grundform er en betegnelse for omskæringspraksis i islamisk tradition.

Omskæringstidspunkt

Omskæringstidspunktet varierer meget i de forskellige kulturer. De fleste forestiller sig nok, at omskæring finder sted i spædbarnsalderen, men ofte sker indgrebet senere i forbindelse med større fester. Sommetider omskæres og fejres flere børn på én gang.

Det gennemsnitlige omskæringstidspunkt i Tyrkiet er for eksempel 6,5 år, mens man i Israel omskærer på 8. dagen.

Omskæringstraditioner fra oprindelseskulturen har indflydelse på omskæringstidspunktet i Danmark.

Blandt Intact Denmarks medlemmer er der mænd, der oplever et stort dilemma i erindringen om deres omskæring. På den ene side oplevede de stor og positiv opmærksomhed. De blev fejret, fik gaver og følte megen glæde. På den anden side husker de stor smerte, et tryghedstab og et betydeligt tillidsbrud i deres nære relationer.

“Nogle fortæller, at det har ført til stor vrede og et behov for at distancere sig fra familien og oprindelseskulturen.”

Den ikke-erkendte erfaring med omskæring

Ganske mange mennesker fra omskæringskulturer vil helt umiddelbart udbryde, at de aldrig nogensinde har hørt om negative erfaringer med omskæring, når emnet kommer op. Det ændrer sig dog ofte længere inde i samtalen.

Det viser sig nemlig, at det, som de har betragtet som normaltilstande, ofte kan være omskæringsrelaterede konsekvenser eller komplikationer, for eksempel tørhed på glans, smerter ved rejsning, nedsat følsomhed og lignende. (Se artikel af læge, Kasper Linde Ankjærgaard på side 32). Mange har også oplevet pårørende, hvor omskæring gik galt eller var tydeligt smertefuld.

Konfliktnedtrapning

Overvejelserne om omskæring kan være meget følelsesladede. Hvis forældre fra omskæringskulturer overvejer at fravælge omskæring af deres børn, kan de blive mødt med bebrejdelser fra for eksempel bedsteforældregenerationen eller måske beskyldninger om, at de forråder deres kultur eller religion. I nogle kredse kan det være ganske farligt at blive beskyldt for at forlade religionen. Der kan også opstå usikkerhed forældrene imellem: ‘Er jeg en dårlig elsker, fordi jeg ikke har forhud?’

Udskyd omskæringstidspunktet

I langt de fleste tilfælde kan det lade sig gøre at udskyde omskæringen, hvis forældrene forstår, at både selve indgrebet og helingsfasen faktisk er mere smertefuldt for spædbarnet end for det større barn. Hvis forældrene vænner sig til at beskytte barnets forhud mod smerte og beskytte barnet mod negative kommentarer fra familie og andre, vil det være lettere for dem med tiden at lytte til og forstå barnets egne ønsker og måske i overensstemmelse med disse helt fravælge omskæringen senere.

Gældende regler

Kan det ikke lade sig gøre at undgå eller udskyde omskæring, bør forældrene orienteres om reglerne for omskæring, som de er beskrevet i Styrelsen for Patientsikkerheds ‘Vejledning om ikke-terapeutisk omskæring af drenge.’ Omskæringer, der ikke følger
vejledningen, kan retsforfølges.

Brydningstid

Der er ingen tvivl om, at det er svært for alle at befinde sig i denne brydningstid i relation til omskæring, men det er en naturlig følge af den voksende opmærksomhed på børns tarv og rettigheder. Her har sundhedsplejerskerne været af afgørende betydning fra første dag. Sådan er det også i omskæringsdebatten.