Tungebåndet er en eftergivelig slimhindefold, der udspringer fra mundbunden og hæfter på undersiden af tungen. Allerede de gamle grækere foretog klip i tungebåndet. I middelalderen opstod der en konflikt mellem jordemødre, der brugte en negl til at skære i tungebåndet, og kirurger, der anbefalede, at man i stedet brugte et instrument. Og siden er holdningerne bølget frem og tilbage i forhold til, hvordan og hos hvem tungebåndet bør klippes.
En af forklaringerne på dette er nok, at flere af de symptomer, som klip af tungebåndet tænkes at afhjælpe, er symptomer, der naturligt aftager, når barnet bliver ældre.
Der er gennem mange år udført en del forskning af varierende kvalitet, og samlet set er konklusionerne, at der kan være positiv effekt af at klippe et stramt tungebånd hos en lille subgruppe af spædbørn. Den største effekt er, at mødrene får færre smerter ved amning. Men samtidig finder man også, at omkring 80% af de børn, der opfylder kriterierne for stramt tungebånd, ikke har problemer med at die.
Når man derimod ser på effekten af klip af tungebånd til behandling af problemer med udtale, spisning og dårlig mundhygiejne, er emnet meget sparsomt belyst, og effekten af at få klippet tungebånd er meget usikker.
Endelig mistænkes stramt tungebånd for at være knyttet til refluks. De studier, der foreligger af børn med refluks, der har fået foretaget klip af stramt tungebånd, har ingen kontrolgruppe, hvor man ser på, hvordan det går, hvis børnene ikke får klippet tungebånd.
Og da refluks aftager med alderen, kan disse studier derfor ikke belyse hverken effekt eller en eventuel sammenhæng mellem refluks og stramt tungebånd.
Det seneste årti er der internationalt blevet rapporteret om en tre gange øget forekomst af diagnosen stramt tungebånd og en knap fire gange øgning i antallet af udførte klip af tungebånd uden, at der er tilkommet grundlæggende ny viden på området.
“Tungebåndet hjælper til stabilisering af tungebasis og hæmmer normalt ikke tungespidsens bevægelser.”
Anatomi og diagnose
Stramt tungebånd er en tilstand, hvor tungens og især tungespidsens bevægelighed er nedsat. De studier, der har kigget på forekomst af stramt tungebånd, finder, at 2-11% af nyfødte har stramt tungebånd. Det store spænd fra 2-11% skyldes, at der internationalt ikke er enighed om, hvornår et tungebånd er for stramt.
Der findes forskellige skalaer til at bedømme tungebånd og tungens bevægelighed. I Danmark har vi valgt at bruge Tabby tongue assessment tool som fælles standard. Denne skala anbefales i de danske retningslinjer, der er udarbejdet i 2020 for vurdering af tungebånd hos ammede børn under tre måneder.
De symptomer, der typisk forbindes ved stramt tungebånd hos nyfødte, er dårlig sutte-evne, at de mister grebet om brystet, irritation hos barnet i forbindelse med amning, at barnet ikke tager nok på samt forlænget ammetid og smerter hos mor ved amning.
Hos ældre børn forbindes stramt tungebånd med udtalevanskeligheder, tandproblemer, refluks og problemer ved spisning, men om disse symptomer er knyttet til stramt tungebånd, er usikkert.
Dermed ikke sagt, at der ikke findes enkelte børn, hvor der er helt oplagte problemer med bevægelighed af tungen. Disse børn fortjener en grundig undersøgelse for eventuelt bagvedliggende årsag.
- Klip af tungebånd bør kun anvendes hos det velunder-søgte spædbarn med ammeproblemer, der er diagnosticeret ud fra anerkendte kriterier
- Der er ikke evidens for positiv effekt af klip af tungebåndet i forbindelse med øvrige symptomer hos småbørn
- Klip af tungebåndet kan medføre komplikationer i form af infektion og blødning
- Dansk Pædiatrisk Selskab fraråder klip af tungebåndet på børn over tre måneder og som behandling af andre symptomer end ammeproblemer
- Klip af tungebåndet er umiddelbart et lille indgreb, der foregår uden bedøvelse hos spædbørn, men man ved i dag, at selv et lille smertegivende indgreb kan påvirke barnets reaktionsmønster i lang tid efter
- Det er Dansk Pædiatrisk Selskabs holdning, at børn ikke bør udsættes for unødvendig kirurgi med smerter og mulige komplikationer til følge
Kirurgisk behandling
De to mest benyttede kirurgiske teknikker til primær behandling af stramt tungebånd er frenotomi og frenuloplastik, begge foretages af øre-næse-hals-læger i Danmark.
Ved frenotomi løftes tungen op og herefter foretage et klip i frenulum linguae (tungebåndet) med en saks, der klippes lige under tungen og tæt indtil tunge musklen genioglossus. Klippet udføres i sikker afstand fra udførselskanalerne fra spytkirtlerne og nerver.
Indgrebet kan foretages efter, at spædbarnet har fået nogle ml. sukkeropløsning som ‘bedøvelse.’
Nogle steder anbefales efterbehandling med udstrækning af det nyklippede tungebånd, men dette frarådes i de danske retningslinjer.
Frenuloplastik kræver fuld bedøvelse, og er en procedure, hvor man udover at klippe i tungebåndet går dybere med dissektion i tungens muskel m genioglossus.
Frenuloplastik benyttes til at behandle fænomenet ‘stramt bagerste tungebånd,’ som skulle være en stram/højtsiddende tungemuskel (m. genioglossus). Betegnelsen stramt bagerste tungebånd er således misvisende.
Frenuloplastik benyttes ikke rutinemæssigt i Danmark, men benyttes blandt andet, hvor tidligere indgreb har medført uhensigtsmæssig arvævsdannelse af tungebåndet. Resultaterne af de få studier, der eksisterer, tyder på bedring i amningen efter frenuloplastik, men baggrunden er som sagt, at indgrebet foretages på grund af, at der er dannet arvæv efter tidligere operation.
Alvorlige komplikationer efter frenotomi er meget sjældne. De komplikationer, der har været, er blødning, betændelse og byld der, hvor klippet har være foretaget.
Konklusion
Tungebåndet er en eftergivelig slimhindefold, der udspringer fra mundbunden og hæfter på undersiden af tungen. Hos nogle spædbørn er tungebåndet stramt og påvirker bevægeligheden af tungespidsen og hos få også evne til at die. For disse børn kan klip af tungebåndet (frenotomi) være nødvendig.
Frenotomi er aldrig indiceret de første dage efter fødslen, da man først skal kunne vurdere, om længden af tungebåndet har betydning for amningen.
Der er efter grundigt tværfagligt forarbejde i 2020 udarbejdet danske nationale retningslinjer for undersøgelse og behandling af spædbørn under tre måneder, hvor der er mistanke om kort tungebånd.
Der er flere danske øre-næse-hals-læger, der foretager frenotomi.
For børn over tre måneder og børn med andre symptomer end ammeproblemer er der mange hypoteser, men meget sparsom viden om effekten af frenotomi. Flere af de symptomer, der giver anledning til frenotomi hos børn efter de første levemåneder, er symptomer, der naturligt mindskes over tid, hvilket gør, at frenotomi vil komme til at opleves som effektivt, også selv om der ikke er en effekt.
“Som sundhedsfaglig bør man være med til at sikre, at der ikke udføres unødige indgreb på børn.”
Da der er en del familier, som blandt andet via Facebookgrupper bliver anbefalet at rejse til Holland for at få udført klip af deres barns tungebånd af en navngiven tandlæge, kan det oplyses, at den hollandske børnelægeforenings helt klare holdning er, at det kun er den lille gruppe af spædbørn med kort tungebånd og ammeproblemer, der skal have klippet tungebånd. Og anbefalingen i Holland er, at frenotomi kun foretages efter, at barnet er blevet vurderet af en børnelæge.
Kilder
Cochrane Database of Systematic Reviews 2017, Issue 3. Art. No.: CD011065. DOI: 10.1002/14651858.CD011065.pub2 O’Shea JE, Foster JP, O’Donnell CPF, Breathnach D, Jacobs SE, Todd DA, Davis PG. Frenotomy for tongue-tie in newborn infants.
Ugeskr Læger 2019;181:V10180717 Behandling af stramt tungebånd Badar Mahmood, Waldemar Trolle, Marie Louise Hounsgaard & Malene Kirchmann
SST. National klinisk retningslinje for undersøgelse og behandling af ankyloglossi hos ammede spædbørn – Komiteen for Sundhedsoplysning [Internet]. 2020. Available from: https://www.sst.dk/da/Opgaver/Patientforloeb-og-kvalitet/Nationale-kliniske-retningslinjer-NKR/Puljefinansierede-NKR/Undersoegelse-og-behandling-af-ankyloglossi-hos-ammede-spaedboern