Wow – hvor fantastisk… tænk at have fået mulighed for at deltage i ELACTA 12th. Conference i Bremen i Tyskland med overskriften: Breastfeeding & Lactation: Where science meets practice.
Ammekonferencen arrangeret af ELACTA, European Lactation Consultants Alliance blev afholdt d. 12.-14. maj 2022.
Det er stort, berigende og betagende, hvor enormt AMNING optager mennesker Worldwide. På konferencen var vi ca. 200 deltagere fra ca. 20 forskellige lande. Flest fra Europa, men også deltagere fra f.eks. USA og Israel. Fra Danmark ca. 25 personer. Alle er sundhedsprofessionelle, og mange er uddannet IBCLC’er; alle optaget af, hvor vigtig amning er for sundheden Worldwide.
Konferencens overskrift: ‘Where science meets practice’ var i den grad omdrejningspunktet for konferencen. Ny forskning, praksis erfaring og mulighed for at dele viden og erfaringer med andre ammeinteresserede.
På konferencen deltog vi i flere inspirerende samtaler med amme-konsulenter omkring deres praksis og mulighed for ammevejledning. Flere steder i verden er der praksis for at være privatpraktiserende ammekonsulent. I både Holland og Schweiz kan man via sundhedsforsikringer tilkøbe ammevejledning.
Og hvad er det så, man mest bliver optaget af på sådan en konference? Ja, med 15 forelæsninger, div. abstracts og flere posters, alle relevante og spændende, er det et overflødighedshorn af vidensdeling, og det er vanskeligt at fremhæve, hvad der optager én mest. I det følgende vil udvalgte forelæsninger/emner dog alligevel blive fremhævet med gengivelse af vores forståelse – og ikke nødvendigvis oplægsholdernes.
En af de første forelæsninger var af Thomas Harms, psykolog og krops-psykoterapeut fra Tyskland. Han arbejder med ‘følelsesmæssig førstehjælp’ og behandler grædende og urolige babyer efter traumatisk fødselsoplevelse. Der arbejdes med den disconnection, der kan ske med mor og baby efter en stressfyldt fødsel, hvor tilknytning er vanskeliggjort.
Af de mere fremtidssynede abstract, præsenteret af den belgiske jordemoder, Joke Muyldermans, RM, MSc, IBCLC, var ideen at implementere VR-briller (virtuelle briller) i forældreundervisningen. Ideen er endnu i udviklingsfasen. Tanken er, at de vordende forældre har VR-briller på, at der på en dukke er tilkoblet elektroder, så dukken reagerer på det, personen med VR-brillerne gør. Metodens idé var, at det skulle kunne finde følelser frem i mødre/fædre, at man ved at se dukkens reaktion, skulle kunne overføre det til, når man havde sit eget barn i armene. VR-brillerne skulle kunne få personen til at reagere, som om barnet var der.
I det virtuelle rum kan man ‘gå’ rundt i forskellige miljøer – som en park eller i en stue. Herved forestiller forskerne sig, at man vil kunne arbejde med vordende forældre om, hvordan det ville være at amme f.eks. i et offentligt rum som i en park. Man tænker også, at partneren ville kunne se, hvad der sker, når denne hjælper til, og hvordan det støtter moderen. Et meget spændende og tidsaktuelt forskningsprojekt, som jeg ser frem til at følge.
Irena Zakarija-Grkovic, MD, FRACPG, IBCLC, Ph.D fra Kroatien taler om behandling af (‘Breasts engorgement during lactation’) overfyldthed af bryster under amning. En lang række interventioner undersøges baseret på kohorte systematisk gennemgang hos ammende kvinder… baseret på resultater.
F.eks. kolde omslag i form af ‘kolde kålblade,’ varme omslag, brystmassage, akupunktur, ultralyd, medicinske behandlinger mv., alt sammen med det formål at finde frem til, hvad der virker bedst. Det tyder på, at blid brystmassage samt frit løb af mælk fra det ikke ammede bryst under amning ser ud til at være virksomt.
Efterfølgende taler Lucu Ruddle, IBCLC, Storbritannien, om neurodiversitet og kommer ind på, at alle er divergente med forskellige hjerner. Neurodivergent er en paraply-betegnelse, der kan favne de mange forskellige måder, ens hjerne kan være
atypisk på. Neurodivergens kan gøre amning mere udfordrende for forældre, der oplever verdenen på en anderledes måde. Derfor er der behov for en særlig viden derom og tilgang til disse mennesker af de sundhedsprofessionelle.
Og ikke mindst kan Ragnhild Måstrup, RN, Ph.D, IBCLC, Rigshospitalet, Danmark, fremhæves, idet hun taler om, at ny viden tyder på, at brug af ammebrikker til tidlig fødte børn er negativ til etablering af eksklusiv amning, og at der ikke er nogen berettiget årsag til brug af ammebrikker bortset ved ‘overfyldt bryst.’
Zaniab Yate, BSc, MSc og forfatters foredrag gennemgik nogle af de svære og også skamfulde følelser, kvinder kan have ved amning. Yate belyste bl.a. fødselsdepression, D-MER (Dysphoric Milk Ejection Reflex) og Aversion (som vi vælger at oversætte med afstandtagen, ubehag og væmmelse).
Fødselsdepression varer hele døgnet og kan på mange bekendte måder påvirke amning og relation mor og barn imellem.
D-MER derimod opstår, når nedløbsrefleksen begynder efter 1-2 min. amning. Årsagen skyldes formentlig fald i hormonet Dopamin samtidig med, at Prolaktin-niveauet øges i forbindelse med, at mælken kommer.
Det, den ammende oplever, er pludselig tristhed, bliver ked af det og angst. Tilstanden forsvinder oftest efter få minutter.
Aversion indtræder på forskellige tidspunkter under en amning. Yates forklarede, at ofte havde moderen også, før hun begyndte at amme, aversion mod berøring af sin hud, brystvorter eller andre steder på kroppen. Når barnet så sutter på moderens brystvorte, berører hendes hud, udløser det symptomer som vrede, ubehag og stort behov for, at barnet tages fra brystet. Følelserne kan vare fra to min. til to timer. Nogle meget komplekse situationer, som gav stof til eftertanke.
Iøjefaldende var det, at der kun var én abstract og én poster præsentation omkring COVID-19 og amning. Den belgiske jordemoder, Joke Muyldermans, RM, MSc, IBCLC havde sammen med en række forskere på Vrije Universitet Brussel, Belgien, lavet en systematic Review af litteratur omkring COVID-19 vaccinations effekt på ammende kvinder. De ammende kvinder havde samme bivirkninger som andre, der har fået COVID-19 vaccinationer. Der sås ganske lille indflydelse på mælkeproduktionen.
At man meget sjældent fandt symptomer hos spædbarnet, når moderen var blevet vaccineret, dem, man så var ganske milde reaktioner hos ammede spædbørn. At der var fundet spor af vaccine i modermælk, var i varierende grad afhængig af vaccinetype, at det var så forsvindende lidt at spore i modermælken, at man ikke mener, det har nogen som helst betydning. At forskerne konkluderer, at det er sikkert at blive vaccineret som ammende.
Samme forsker viste posteren ‘The Covalac-Study.’ Her havde man set på udskillelsen af antistoffer i modermælken afhængig af COVID-19 vaccinetype. 115 ammende kvinder var inkluderet i undersøgelsen. Man fandt et varierende antal antistoffer og antistoftyper i modermælken afhængig af vaccinetype målt over en periode. Forskerne foreslår, at det som ammende, er værd at kende til viden om antistofudskillelse i modermælken efter COVID-19 vaccination, og at det for nogle kan have betydning for deres vaccinevalg.
En af de sidste forelæsninger var af Bodo Melnik, MD, professor fra Tyskland. Han understreger vigtigheden af, at modermælk er programmeret til baby med både næringsstof og transmitter af gener fra mor til barn, hvor bl.a. exosomer er ekstrem vigtige. Så det blev også til et kig ind i biokemiens verden.
Altså er amning ikke ‘bare mad,’ men SÅ meget mere! Amning styrker tilknytning og har mange sundhedsmæssige fordele. At så mange Worldwide brænder for at vidensdele og være med til at højne sundheden er jo helt fantastisk!
Konferencen bød også på en walking tour i Bremens historiske gader og en festmiddag i Bremens kendte rådhuskælder. Alt sammen var med til at gøre konferencen til en god og sjov oplevelse.
Tak for bidrag til de rette vedkommende, der gjorde det muligt for os at deltage i denne berigende europæiske ammekonference.
