Projekt ‘Pårørende på job’

Forældre til børn og unge med psykiske udfordringer har brug for støtte på jobbet.

Mange forældre til børn og unge, som ikke trives psykisk, oplever, at det kan være svært at fortælle deres arbejdsplads om de udfordringer, de står med, når de skal støtte barnet og passe deres arbejde samtidig. Det kan ende med, at de selv bliver ramt af depression, angst, stress, hjertekarsygdomme eller søvnproblemer. Men kan det forebygges og hvordan?

Hvad gør man, når ens barn eller unge ikke trives psykisk, man skal have et liv til at fungere med familie, venner, fritidsinteresser og arbejde, og man gerne vil undgå selv at brænde ud?

Pårørende til de psykisk sårbare børn og unge er en overset gruppe, der hver dag står i en uoverskuelig situation. Forældrene skal hjælpe og støtte deres barn eller unge derhjemme samtidig med, at de skal passe deres job. Det er to store opgaver, der er rigtig svære at kombinere, og som kræver, at man som pårørende tør være åben om sin situation og stor forståelse fra arbejdspladsen

Det er omdrejningspunktet for projektet ‘Pårørende på job,’ som jeg startede op i 2020 sammen med to forskere med støtte fra Vellivforeningen. Vi har især fokus på forældrenes situation på arbejdspladsen, som kan være afgørende for både familieliv, børnenes og forældrenes helbred.

Min motivation for at undersøge, om man på en eller anden måde kan forebygge, at hele familien ramler sammen, er, at min datter fik svær angst og depression, da hun var 17 år. Hun blev diagnosticeret med en scoliose som 12-årig, og ingen var opmærksomme på, hvor hårdt det ramte hende pludselig at føle sig anderledes, at skulle have korset med på lejrskoler og ikke turde at gå i vandet sammen med veninderne.

Hun trak sig stille og roligt socialt, men vi opdagede først, hvor svært det hele var for hende, da filmen knækkede i 3. g. med angstanfald, selvmordstanker, depression og vægttab.

Da hun havde det værst, var jeg nødt til at melde mig syg i tre måneder, fordi det var for svært at få den nødvendige fleksibilitet på min arbejdsplads. Jeg var totalt stresset og søvnløs af udmattelse og bekymring. Man er nødt til at være på hele tiden. Tanken om, at det gik galt lige den time, hvor man ikke tog telefonen, er jo helt ubærlig, så man sætter alt til side for at være tilgængelig, når ens barn eller unge har brug for det.

Da min datter begyndte at få det bedre, satte jeg mig for at undersøge, hvad andre forældre i samme situation egentlig gjorde, og hvordan de håndterede situationen. Sammen med forskerne, Ulrik Gensby og Karen Albertsen fra TeamArbejdsliv undersøgte vi litteraturen, og vi interviewede forældre, fagfolk og virksomheder for at finde ud af, om der kunne være et mønster. Hvad betyder det for forældrenes mentale sundhed, sociale liv, praktiske gøremål og deres arbejdsliv at skulle støtte og hjælpe et barn eller ung med psykiske udfordringer, og er der noget, man kan gøre på arbejdspladsen for at undgå, at forældrene får stress, må sygemeldes eller mister deres job?

Skamfuldt at tale om

At man må støtte sit lille barn med psykiske udfordringer, kan omgivelserne som regel godt forstå. Men når det drejer sig om en stor teenager på 16-17 år, kan det godt halte med både forståelse og støtte fra arbejdspladsen. Det kan man mærke som forældre, og flere af vores interviewpersoner fortalte, at de oplevede, at det var skamfuldt at tale om, fordi der bliver sat spot på deres forældrerolle.

Mange føler, at det er deres skyld, at de har fejlet, når deres barn pludselig oplever mentale problemer.

Men man kan godt gøre noget ved det. Det kræver først og fremmest, at man som forældre og pårørende har modet og muligheden for at tale med sin leder, kolleger eller HR for at få den nødvendige støtte i form af fleksibilitet, nedsat tid i en eller flere perioder – eller hvad der nu skal til. Man behøver ikke at sidde og krænge alt ud på arbejdspladsen, og ens kolleger eller leder skal ikke ind og lege psykolog. Det kan være en kæmpe hjælp bare at møde forståelse og få talt om det praktiske: Hvad har jeg brug for? Hvad skal der til for, at jeg kan passe mine arbejdsopgaver i ‘gode’ perioder? Hvordan kan vi bedst muligt få det her til at fungere? Hvordan kan virksomheden støtte op? Er der mulighed for at gå ned i tid i perioder efter behov?

For mit eget vedkommende viste det sig at være verdens dårligste idé at melde mig syg med stress, fordi jeg efterfølgende så skulle igennem kommunens velmenende ‘tilbage-til-arbejdet-efter-stress’-mølle, og det var det sidste, jeg havde overskud til. Jeg havde brug for forståelse, fleksibilitet, mulighed for at gå med min datter til behandlinger, måske holde nogle ekstra feriedage, mulighed for at kunne gå nogle timer midt på dagen ind imellem, når hun f.eks. havde angstanfald, mulighed for hjemmearbejde i perioder osv.

Projektet ‘Pårørende på job’ tilbyder viden og gode råd til forældre i samme situation og til deres arbejdspladser på www.ppjob.dk. Her kan man dels læse, hvad andre forældre har gjort, hvordan udvalgte virksomheder håndterer det, og man kan få gode råd fra fagfolk. Vi er desuden i gang med at udvikle en samtaleguide, som arbejdspladsen eller forældrene kan bruge til at få taget hul på den svære samtale.

Der findes også en ‘Pårørende på job’-gruppe på Facebook for forældre, og man kan følge med via LinkedIn. Endvidere kan man melde sig til vores nyhedsbrev via projektets hjemmeside www.ppjob.dk.