Hvordan går det med social ulighed i sundhed blandt børn og unge i Danmark?

Nationale og kommunale indsatser har længe fokuseret på at minimere social ulighed i sundhed blandt børn og unge. Men hvordan ser den sociale ulighed i sundhed ud efter mange år med forebyggelsesindsatser, og hvor møder sundhedsplejerskerne fortsat social ulighed i sundhed? Det undersøger den seneste rapport fra Databasen Børns Sundhed.

Baggrund for rapporten:

Et barns tidlige udvikling, sundhed og trivsel er påvirket af de vilkår, børnene og deres forældre lever under, og den tidlige udvikling har betydning for, hvordan barnet klarer sig helbreds- og uddannelsesmæssigt senere i livet ^[1]. I lande som Danmark anses det som uacceptabelt, at nogle børn har ringere sundhed, blot fordi de vokser op under lave socioøkonomiske vilkår^[2]. Men det er et vilkår, som sundhedsprofessionelle, herunder sundhedsplejersker, støder på i deres møde med nyfødte børn såvel som skolebørn ^{[1, 3-6]}, og det er derfor et vigtigt tema i sundhedsplejens arbejde.

Arbejdet med at forebygge og reducere social ulighed i sundhed forudsætter viden om, hvor der er social ulighed, og hvordan den sociale ulighed har udviklet sig over tid. Den viden kan det generelle sundhedsfremmende arbejde i kommuner og regioner drage nytte af, når der skal træffes beslutninger om, i hvilken retning indsatser skal fokuseres, og hvilke områder der skal prioriteres.

Formålet med denne artikel er at fremhæve nogle af de vigtige fund fra den seneste rapport fra Databasen Børns Sundhed ^[7].

Rapporten undersøger den sociale ulighed i børn og unges udvikling, sundhed og trivsel ved fødslen, i første leveår samt ved ind- og udskolingsundersøgelsen, og hvordan den sociale ulighed i disse parametre har udviklet sig over tid.

Data og metode

Rapporten bygger på data fra sundhedsplejerskers journaler koblet med data fra nationale registre. Der indgår 164.597 spædbørn fra 34 kommuner, der er født i 2002-2019, 82.167 børn fra 18 kommuner, der er indskolingsundersøgt i skoleårene 2007/08-2020/21 og 29.235 unge fra 17 kommuner, der er udskolingsundersøgt i skoleårene 2016/17-2020/21.

Børnenes socioøkonomiske position er defineret ud fra forældrenes højest igangværende eller fuldførte uddannelse, som stammer fra nationale registre. Spædbørns udvikling, sundhed og trivsel er belyst ved hjælp af data fra Det Medicinske Fødselsregister (f.eks. graviditetskomplikationer, fødselsvægt mv.) og fra sundhedsplejerskers observationer af barnet i det første leveår (f.eks. amning, bemærkning til søvn mv.).

Skolebørns udvikling, sundhed og trivsel er belyst ud fra data fra sundhedsplejerskens samtale med barnet ved ind- og udskolingsundersøgelsen (f.eks. vægt, motorik, trivsel mv.). Rapportens resultater er baseret på statistiske analyser af sammenhænge mellem forældrenes uddannelsesniveau og parametre for barnets udvikling, sundhed og trivsel (f.eks. fødselsvægt, amning, bemærkning til motorik mv). Ydermere analyseres, hvorvidt den sociale ulighed er mindsket, øget eller uændret over tid fra 2002-2019. For yderligere beskrivelse af data og metode henviser vi til rapporten ^[7].

Rapportens hovedresultater

Samlet set viser rapporten, at der er social ulighed i en lang række områder vedrørende børn og unges udvikling, sundhed og trivsel i både den helt tidlige barndom, men også i ind- og udskolingsalderen, hvilket stemmer overens med den eksisterende litteratur ^{[4-6, 8-12]}. Den sociale ulighed er tydelig allerede fra barnets fødsel og i første leveår, hvor der er social ulighed i graviditetskomplikationer, kejsersnit, lav fødselsvægt, for tidlig fødsel, fuldamning i mindst fire måneder, overvægt og bemærkning til sprog og forældre-barn relationen. I skolealderen ser vi social ulighed i skoletrivsel, motorik, sprog, overvægt, mental sundhed og i andelen af børn med problemer i forholdet til jævnaldrende. Rapporten har også undersøgt, hvordan den sociale ulighed har udviklet sig over tid, og her viser resultaterne, at den sociale ulighed i lav fødselsvægt (2002-2018) og problemer i forholdet til jævnaldrende (2007/08-2020/21) er mindsket over perioden, mens der for de resterende parametre er en uændret eller øget social ulighed.

Ser vi eksempelvis på amning, ses der en tydelig social gradient, hvor risiko for ikke at blive fuldammet i mindst fire måneder stiger med faldende uddannelsesniveau (se figur 1). Udviklingen over tid viser, at den sociale ulighed i amning er uændret fra 2002-2019. Ser vi nærmere på variablen forældre-barn relationen, som ændrede definition i 2008 og 2018, og derfor belyses over en kortere periode (2008-2016), er den sociale ulighed særligt fremtrædende for børn, hvis forældre har en grundskoleuddannelse. Disse børn har markant øget risiko for at få en bemærkning til forældre-barn relationen set i forhold til børn af forældre med en lang videregående uddannelse. Udviklingen over tid viser, at den sociale ulighed i forældre-barn relationen er uændret fra 2008-2016 (figur ikke vist).

Figur 1. Andel af børn, der ikke fuldammes i mindst fire måneder, fordelt på forældrenes uddannelsesniveau i 2002-2019

Social ulighed i overvægt er til stede i første leveår og ved ind- og udskolingsundersøgelsen, men er mest fremtrædende i skolealderen og i særdeleshed ved udskolingsundersøgelsen. Blandt spædbørn har 7% overvægt, når deres forældre har en grundskoleuddannelse, mens dette gælder for 4% blandt børn af forældre med en lang videregående uddannelse (figur ikke vist). Ved udskolingsundersøgelsen har 32% unge af forældre med en grundskoleuddannelse overvægt, mens dette gælder for 10% af de unge, hvor forældrene har en lang videregående uddannelse (se figur 2). Derudover har unge af forældre med en grundskoleuddannelse, erhvervsfaglig uddannelse eller almen- eller erhvervsgymnasial uddannelse dobbelt så høj risiko for overvægt sammenlignet med unge af forældre med en lang videregående uddannelse. Analyser af udviklingen over tid viser, at den sociale ulighed i overvægt ved ind- og udskolingsundersøgelsen er uændret fra henholdsvis 2007/08 til 2020/21 og 2016/17 til 2020/21. For spædbørn viser resultaterne, at den sociale ulighed i overvægt er øget i perioden 2002-2019 (figur ikke vist).

Figur 2. Andel af unge med overvægt (inklusive svær overvægt) ved udskolingsundersøgelsen fordelt på forældrenes uddannelsesniveau i skoleåret 2016/17-2020/21

For det komplette omfang af resultater henviser vi til selve rapporten. ⁽⁷⁾

Hvad kan resultaterne bruges til i praksis?

Resultaterne af rapporten tydeliggør, at den sociale ulighed i sundhed grundlægges tidligt i barndommen. Eksempelvis er den sociale ulighed i overvægt allerede eksisterende i barnets første leveår og bliver kun mere markant i ind- og udskolingen. Det understreger vigtigheden af, at der skal sættes ind så tidligt som muligt.

Udviklingen i den sociale ulighed varierer afhængigt af, hvilke parametre der belyses, hvilket bekræftes i den eksisterende litteratur ^{[4, 6, 13-16]}. Selvom rapporten viser, at den sociale ulighed er mindsket ved enkelte parametre, viser resultaterne også en uændret eller øget social ulighed for hovedparten af parametrene trods et stort fokus og forebyggende indsatser. Det gælder blandt andet amning og overvægt, som derfor fortsat er områder, der bør være i fokus.

Det generelle forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i kommuner og regioner, herunder sundhedsplejen, bør fortsat være universel, idet en stor andel af børn og unge med udfordringer i forhold til udvikling, sundhed og trivsel også findes blandt forældre med mellemlang eller lang uddannelse. Universelle indsatser vil formentlig have størst forebyggelsesmæssig effekt ^[17].

Resultaterne peger også på, at det er vigtigt at have fokus på at mindske den sociale ulighed samt at undersøge forebyggelsestiltag, der kan bidrage til at øge sundhed og trivsel blandt børn i familier med lav socioøkonomisk position, eksempelvis gennem differentierede sundhedsplejersketilbud.

Find den samlede rapport her.