Vil I være med til at ændre børnefamiliernes søde vaner?

Sundhedsplejen i Hvidovre Kommune har igennem tre år været i partnerskab med blandt andet DTU Fødevareinstituttet om et forskningsprojekt, ’Er du for sød?’ I projektet har vi afprøvet metoder til at reducere indskolingsbørns indtag af søde sager og søde drikke. 

153 børn fra seks skoler og deres familier har været med i projektet, og blev inddelt i en interventionsgruppe og en kontrolgruppe. Projektet blev støttet af midler fra Nordea-fonden. Tidligere undersøgelser har vist, at forældre ikke ved, hvor meget slik,
sodavand og andre søde sager der er plads til i en sund kost. Indsatsen i projektet bestod af en vifte af metoder til at hjælpe og motivere børnefamilierne til at skrue ned for de søde sager og drikke og til at oplyse og vejlede børnefamilierne om, hvilken mængde søde sager et barn maksimalt kan indtage, hvis barnet samtidig skal have plads til den sunde mad og drikke.

Projektet er nu afsluttet, og foreløbige resultater har vist, at indtaget blev reduceret med 13 pct. – og det i en corona-periode, hvor indtaget blandt danskerne ellers steg. Det var især de søde drikke, der blev reduceret.

Herudover gav forældrene udtryk for, at sundhedssamtalen og maksgrænserne for søde sager og søde drikke gav et fælles sprog til at tale om det søde, samt gode forslag til strategier til at reducere indtaget. Vi mener, at der er et potentiale for, at flere børn rundt om i landet kan få et børneliv med færre søde sager/drikke.

Derfor vil vi opfordre til, at I melder jer som deltagere i et nationalt udbredelsesprojekt, som Fødevarestyrelsen vil stå for. Der er brug for 10-12 kommuner, som er interesserede i at afprøve metoder og materialer, så der kan hentes viden om, hvordan vi i Danmark samlet set kan gøre en indsats for at komme af med titlen som verdensmestre i indkøb af slik.

Der er udviklet en række redskaber – både digitale og fysiske. Disse kan ses på hjemmesiden www.erduforsoed.dk.

Derudover har projektet benyttet en pædagogisk opbygget digital registreringsmetode, den såkaldte ’Sødmåler,’ hvori forældrene forud for indskolingssamtalen med sundhedsplejersken har brugt 10 minutter på at indtaste barnets indtag af søde sager og drikke i en periode på en uge.

Når familien møder op til indskolingssamtalen, er det derfor helt konkret barnets og familiernes vaner, vi taler om.

Sådan gør vi – helt praktisk

Sundhedssamtalen med familierne til børn i 0. klasse tager udgangspunkt i samtalearket, som viser forløbet i barnets hverdag fra morgenstund til sengetid. Det nye er, at samtalearket har et særligt felt med søde sager/drikke, som vi har fokus på i ca. fem minutter af samtalen.

I de fem minutter kigger vi sammen med barnet og forældrene på ’Sødmålerens’ resultater. Inden familien møder til sundhedssamtalen, har vi orienteret os om barnets indtag af søde sager/drikke i Novax, hvor ’Sødmålerens’ indtastning kan ses. Vi bruger (udover samtalearket):

• et cirkeldiagram med maksgrænserne for søde sager/drikke, hvor vi indtegner det antal søde portioner, som det konkrete barn har indtaget
• udleverer portionsplade og klistermærker, som familierne kan bruge til at visualisere, hvor meget der er plads til, eller hvor meget barnet har indtaget i løbet af ugen
• udleverer inspirationshæfte med tips og tricks til at reducere indtaget af søde sager/drikke – blandt andet ved at inspirere til, at hygge også kan være samvær, leg og bevægelse

Sundhedsplejerskerne får styrket faglighed

DTU har udarbejdet et fagligt baggrundsmateriale, som har givet os opdateret og evidensbaseret viden om kost, fysisk aktivitet, skærmtid og søvn. Vi føler os godt rustet til at vejlede efter de nyeste anbefalinger for at fremme en sund livsstil i børnefamilierne.

Vi har oplevet, at selvom familierne generelt har stor tillid til vores faglighed, så bliver den tillid understøttet af, at det, vi siger, er nyeste evidensbaserede viden på området.

Det er blevet mere håndgribeligt for os at vejlede familierne om maksgrænserne for søde sager/drikke, fordi DTU Fødevareinstituttet har udregnet mængden af søde sager/drikke, der er plads til, når der samtidig skal være plads til den sunde kost, som barnet skal vokse og udvikle sig af, og som desuden kan fremme tandsundheden og forebygge overvægt.

’Sødmåleren’ er en væsentlig forudsætning for at kunne lave en målrettet og individuel sundhedssamtale. Når vi får familiernes registreringer af barnets indtag af søde sager/drikke i løbet af en uge, kan vi få en helt konkret drøftelse med familien om, hvor udfordringerne med de søde sager/drikke ligger. Det kan f.eks. være müeslibaren i madpakken, kanelgifler i forbindelse med indkøbsture eller saftevand i drikkedunken i skoletiden.

Sådan styrker vi familiernes handlekompetence

Vi har oplevet, at både børn og forældre i højere grad får en fælles forståelse af, hvor lidt de ugentlige fire portioner til de 4-6-årige og de fem portioner til de 7-9-årige egentlig er.

Både ’Sødmåleren’ og portionspladen med klistermærker er en øjenåbner for familierne, og gør det helt konkret, hvordan de kan administrere indtaget af søde sager/drikke.

Børnene og deres forældre kan også se på resultatet på cirkeldiagrammet, at når den røde skravering med de søde sager er for stor, så dækker skraveringen – og dermed de søde sager og søde drikke – pladsen til den sunde mad. Børnene og forældrene kan helt tydeligt se konsekvensen af et for stort indtag af søde sager/drikke. F.eks. sagde et barn: ”Jamen så er der jo ikke plads til mine havregryn…”

Under sundhedssamtalen får vi også en god drøftelse om forældrenes dilemmaer, når mange mennesker i barnets hverdag i den bedste mening tilbyder søde sager/drikke. Det bliver svært for forældrene at styre barnets indtag, når andre uden for hjemmet byder ind med søde sager/drikke. Vi taler f.eks. om, hvor hurtigt maksgrænserne for søde sager/drikke nås, når der bliver delt søde sager ud til fødselsdage, der er fredagskage i skolen, eller når bedsteforældrene kommer med en slikpose.