Børns trivsel er udfordret. Negativ kropsopfattelse og stigmatisering af børn med en høj vægt skaber mistrivsel i sig selv, og vi vil så gerne hjælpe dem til et lettere liv. Bogstaveligt talt. For det er ikke nemt at være tyk i den verden, vi lever i.
Det kan virke logisk at fokusere på at hjælpe familien og barnet til at spise mindre og bevæge sig mere. At sikre sunde alternativer og at begrænse mængden af søde sager. At hjælpe barnet med at forebygge, at vægten stiger mere. Vægtinterventioner i barndommen er dog mildest talt skuffende. Som beskrevet for nylig i en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse mangler vi ‘dokumentation for hvilke indsatser, som kan forebygge udvikling af overvægt og kan derfor endnu ikke komme med anbefalinger af konkrete indsatser.’ Vidensråd for Forebyggelse opfordrer til, at vi tænker kreativt, og at vi arbejder på nye måder med at fremme en sund vægtudvikling blandt alle børn og unge.
At arbejde med sundhed på en ny måde er ikke kun vigtigt for at fremme en sund vægtudvikling. I lige så høj grad handler det om barnets selvforståelse og trivsel. For når vi bakker op om, at børn skal tabe sig, ændre på eller kontrollere deres krop, så fortæller vi dem, at de ikke er gode nok, som de er. Det er en besked, som kan være svær at ryste af sig op gennem livet:
”Det var mig selv som 12-årig, der bad mine forældre om at få hjælp til at tabe mig, fordi jeg blev mobbet. Desværre kan jeg i dag se, at det, at mine forældre bakkede op om, at jeg gerne ville tabe mig, blev en bekræftelse på, at min krop var forkert. Men lige meget, hvad jeg forsøgte, tabte jeg mig aldrig mere end få kilo. Jeg kom bare til at hade min krop mere og mere.”
– Lone, 33 år. Efter små og enkelte store vægttab og en vægt, der aldrig har været højere.
Vægtfokus – løsning eller problem?
De fleste kan nok blive enige om, at det ikke hjælper at presse det småtspisende barn eller barnet med lav vægt til at spise mere. Anderledes ser det ud, når vi taler om børn i større kroppe. Her bliver det alt for ofte gjort til forældrenes ansvar at ‘passe på.’ Det anses sågar for både fornuftigt og nødvendigt. Men er det overhovedet den tykke krop, der skaber problemet med ringere trivsel eller sundhed?
Eller er det et samfund og en kultur, hvor tykke børn og unge konstant udsættes for budskaber, der betvivler deres værdi som mennesker på grund af deres kropsstørrelse? Derfor mener jeg, at der er god grund til at tænke anderledes end de gængse budskaber fra Sundhedsstyrelsen. Og sundhed og trivsel kan (netop) opnås uden fokus på vægten – og uden vægttab.
”Jeg er rørt over, hvor meget jeg selv har kunnet forandre mit liv. Lige fra jeg var 12 år gammel har det fyldt alt, det her med vægt, slankekure og sundhed. Nu på et år har jeg fuldstændig ændret mit liv og mit syn på mig selv. Jeg har ikke nødvendigvis tabt mig en masse, men i dag har jeg et godt forhold til mad, og dyrker motion af glæde. Jeg glæder mig til, at jeg en dag kan give denne sunde livsstil videre til mine børn.”
– Katrine, 28 år
Vil du lære mere om Vægtneutral Sundhed
Lyt til en gratis podcast, Radio Ligevægt, som tager dig med på en rejse ind i vægtens verden, som vender op og ned på det, du tror, du ved om vægt, kost og sundhed. Radio Ligevægt er skabt som et pilotstudie om forskningsformidling fra Forskningsenheden for almen praksis, Københavns Universitet: Radio Ligevægt (buzzsprout.com).
Vægtneutral sundhed
Vægtneutral sundhed er et grundlæggende anderledes sundheds- og menneskesyn, som har til formål at fremme kropsaccept, komme vægtstigmatisering og vægtdiskriminering til livs samt at mindske det store fokus, der i samfundet er på det slanke, sunde kropsideal og på vægten i det hele taget. I stedet er der fokus på at fremme respekten for, at kroppe kommer i forskellige former og størrelser og hjælpe alle til fleksibel, balanceret og intuitiv spisning, nydelsesfuld bevægelse og kropsaccept på et hjerte af selvomsorg, som tilgodeser kroppens basale behov.
Tilbage til kroppen
Intuitiv spisning er en evidensbaseret metode, der i bund og grund handler om kropsbevidsthed og om lydhørhed over for kroppens fysiske og mentale behov. Om evnen til at lytte til kroppen og forstå, hvad kroppen har brug for, og ikke mindst stole på kroppen og derfor respektere at give kroppen det, den har brug for.
Børn fødes som intuitive spisere. De ved, hvor meget de har brug for, og de sørger for at bevæge sig og vokse på den måde, naturen har tiltænkt det. Uanset på hvilken vægtkurve det måtte være. Forudsat at forældrene og andre voksne omkring dem lader dem gøre det. Små børn har det også godt med deres kroppe. I hvert fald indtil de lærer andet. Og det er ofte her, problemet opstår, fordi den naturlige vægtudvikling ikke nødvendigvis stemmer overens med samfundets eller sundhedsvæsenets forventninger og overbevisninger.
Hvilket fokus har en vægtneutral diætist?
Vægtneutral sundhed har til formål at fremme kropsaccept og mindske det store fokus, der er i samfundet og sundhedsvæsnet på det slanke kropsideal og på vægttab i det hele taget. Fokus er på at fremme balanceret spisemønster, nydelsesfuld bevægelse og respekten for, at kroppe er forskellige.
Problemet vokser herefter af, at vi ikke stoler på barnets evne til at spise intuitivt.
Særligt ikke når barnet ligger højt på vægtkurven. Vi stoler ikke på, at de er kompetente til at spise og vokse på den måde, der er rigtig for dem. Bekymrede og frustrerede forældre bekræfter den klassisk tænkende sundhedsprofessionelle i, at det er nødvendigt at kontrollere barnets madindtag:
”Hun er bare så sulten!” “Han spørger efter mad hele tiden!” “Hun hænger i buffeten, hvis vi er ude!” ”Det er altid min dreng, der gerne vil have et stykke kage mere” “Jeg gør ALT, hvad jeg kan, og vægten går kun én vej…”
Når børn er overoptagede af mad, så er det højst sandsynligt fordi, at de er sultne og/ eller oplever usikkerhed og begrænsninger omkring maden. Ikke mindst grundet manglende kropsaccept og heraf bevidst eller ubevidst restriktiv spisning. Børnene internaliserer, at der er noget galt med dem, fordi de er tykke. De føler, at det er forkert, når de er sultne eller har lyst til mad. Føler de spiser for meget, eller at det er forkert, at de ikke føler sig mætte med mindre mad. På den måde har børn som voksne (midlertidigt) mistet kontakten til kroppens sult- og mæthedssignaler helt eller delvist. Spisningen er ét stort rod og i høj grad forbundet med skyld og skam, som kun forværres med mere fokus på vægten.
Illustration gengivet fra bogen: ‘Intuitiv spisning – Vejen til vægtneutral sundhed’, Inger Bols.
Heldigvis kan intuitiv spisning genlæres. Børn (selv dem med en høj vægt) er i stand til at spise intuitivt, når de har tillid til, at de får nok mad, og når de voksne omkring barnet udviser tillid til barnet omkring sult, appetit og mæthed.
I et modigt og tålmodigt arbejde uden regler og forbud kan vi hjælpe forældrene til at lære barnet:
- at falde til ro omkring mad
- at mærke, hvad der vil give barnet nydelse og velvære
- at finde ud af, hvor meget barnet har brug for at spise lige nu for at blive energifyldt, behageligt mæt og tilfredsstillet
Helt uden at forældrene skal kontrollere eller snyde barnet for at undgå, at det spiser for meget eller kæmpe for at begrænse barnets forbrug af søde sager og snacks.
”Jeg har lært at stole på mig selv. Jeg har lært at stole på, at jeg skal lytte til min krop. Spise nok. Ikke for meget, ikke for lidt. Tillade mig selv friheden i at vælge den mad, jeg kan lide. Ironisk nok er det bare så simpelt: Er du sulten? Så spiser du. Er du ikke sulten mere? Så stop med at spise. At lytte til sin krop er så simpelt, at vi fuldstændig glemmer at gøre det i hverdagen. Det er en befrielse at have droppet alle de forventninger, bekymringer og frustrationer, jeg før havde, da jeg var på evig kur.”
– Sophie, 35 år, tidligere total kaotisk spisning gennem 20 år udløst af fokus på hendes høje vægt fra alle omkring hende, siden hun var ti år.
Ansvarsfordeling
Frem for at sætte barnet på en umulig opgave (i form af en livslang kur), og dermed bekræfte barnet i, at det er ‘mangelfuldt,’ skal vi hjælpe barnet til at finde ro omkring mad og vægt. Det er en stor gave at vokse op med tillid til kroppens signaler omkring sult, mæthed og lyst til mad, der smager godt, frem for, at de i en tidlig alder sættes i krig mod egen krop.
Forældrene har en rigtig vigtig rolle ift. at give barnet mad, men de kan ikke overtage arbejdet med at vide, hvad eller hvor meget barnet har brug for. Når de forsøger, som det er tilfældet, når forældre opfordres til at begrænse barnets vægtstigning, går det først galt. Med stor risiko for, at barnets vægtudvikling accelererer til et niveau, der var højere end tiltænkt fra naturens side.
Den amerikanske diætist og familieterapeut, Ellyn Satter, formulerede i 1984 ‘The Division of Responsibility in Feeding’. Oversat til ansvarsfordelingen omkring børnenes mad og måltider, som går ud på, at:
- Forældrene har ansvaret for, hvad der serveres, hvor og hvornår
- Barnet har ansvaret for, hvad der bliver spist og i hvilken mængde
Modellen lægger sig op ad den autoritative forældrestil, hvor forældrene sætter kærlige, faste rammer omkring dagens måltider, og giver barnet fuld autonomi inden for disse.
Ansvarsfordelingen er meget mere end at citere ovenstående fordeling mellem børn og forældre, og det er ikke en metode til vægttab. Det er en helt anden måde at tænke mad og sundhed på, hvor man forholder sig neutralt til både mad og vægt, og det er således ikke barnets vægt, der afgør, om vi kan anvende ansvarsfordelingen.
Ansvarsfordelingen er baseret på årtiers praktisk og teoretisk forståelse for børns udvikling, og den har en valideret test for (indtil videre) 2-6-årige børn bag sig. Testen viser, at børn, hvis forældre respekterer ansvarsfordelingen og sikrer en positiv dynamik omkring måltiderne, udvikler sig som værende spisekompetente, med evnen til at spise intuitivt. Med ansvarsfordelingen sættes fokus på, hvordan forældre giver deres børn mad, ikke hvad de giver dem. Anvendt korrekt, tager den presset fra både børn og forældre og skaber ro omkring familiens måltider og barnets forhold til maden.
Familiemåltider
Et centralt emne i arbejdet med ansvarsfordelingen er netop familiemåltider. I et familiemåltid deler man ikke maden op i sundt og usundt. Ofte bliver anbefalingen om at servere ‘sund’ mad til et pres for forældrene.
Især når børnene vælger grøntsager fra, og særligt når barnet er i en stor krop. Den ‘sunde’ mad bliver en hæmsko for ellers på mange andre måder nærende og nærværende familiemåltider.
Ansvarsfordelingen handler på mange måder om at vende tilbage til de gamle ‘dyder’ om at sidde sammen, dele den samme mad og slukke for elektronik imens. At prioritere og værdsætte familiens måltider.
Undersøgelser viser, at familiemåltider er positivt associeret til børns spisevaner ift. højere indtag af frugt, grøntsager, mælkeprodukter, mikronæringsstoffer og fibre samt et lavere indtag af sodavand, mættet fedt og trans fedt.
Samtidig er hyppigheden af familiemåltider omvendt associeret til misbrug af tobak, alkohol og stoffer og ikke mindst symptomer på depression.
Prioritering af familiemåltider har dermed stor betydning for barnets sundhed og trivsel, og hvis barnet skal kunne se ideen med at sidde sammen, må forældrene have respekt for barnets behov og ønske om selvbestemmelse.
Ved vægtfokus krydser forældrene grænsen i ansvarsfordelingen og prøver at styre, hvad og hvor meget barnet spiser. Ofte med det ene resultat, at barnet opleves som værende mere sultent, mere hungrende efter mad – og typisk netop den mad, der begrænses. Barnet må med respekt for ansvarsfordelingen netop spise sig mæt ved måltiderne, hvilket kan skabe en enorm ro og tilfredsstillelse som – og modsat hvad mange tænker – ikke får barnet til at spise mere eller mere ‘usundt.’
Det handler således ikke om at styre barnets indtag i det skjulte, eller på forskellige måder narre barnet til at spise ‘sundere’ eller mindre. Børn bliver ikke tykke af at spise ‘forkert’ eller ‘for meget’ mad. Den enkeltes vægtudvikling er et kompleks samspil af såvel genetik, udvikling, adfærd, miljømæssige og socioøkonomiske faktorer, og barnets ‘sunde vægt’ kan ikke aflæses på en arbitrær fastsat graf.
Inkluder søde sager
Ansvarsfordelingen forholder sig som tidligere nævnt neutral omkring mad og vægt.
Derfor bakker den ikke op om at sætte restriktioner på mad, ej heller slik og søde sager. Søde sager, dessert og snacks er lækre, og de er der. Forældre kan godt styre børns indtag af søde sager ret stringent i mange år. Men med hvilket resultat? Vi må tage i betragtning, at barnet på et eller andet tidspunkt skal færdes på egen hånd. Får penge at købe for. Spiser ude. Foretager egne valg. Vi må hjælpe dem til at navigere i den verden, de vokser op i, hvor mad er tilgængeligt 24/7 og ikke mindst er billigt og velsmagende.
Med en god kontakt til kroppens naturlige sult og mæthedssignaler samt en tillid til, at man altid kan få mad, viser forskning i intuitiv spisning netop, at en betingelsesløs tilladelse til at spise, hvad du vil, og så meget du vil, modvirker overspisninger, fremmer lysten til at spise sundere med fokus på kvalitet fremfor kvantitet.
Når vi ønsker at fremme børn og unges sundhedstilstand, må vi være klar over, at vi først og fremmest arbejder med forældrene, ikke barnet. Forældrenes eget forhold til sundhed, mad og krop spiller ind på deres evne til at støtte barnet i at opretholde en sund kontakt til kroppen. Studier viser, at et stærkt, eksternt pres om at ændre på ens kost eller aktivitetsniveau ikke medfører en indre motivation, men at restriktioner omkring maden meget vel kan have den modsatte effekt end ønsket, hvis personen føler, at ens frihed berøves på en uretfærdig måde, og derfor går motivationen snarere på at få frihed til selv at bestemme. Det taler for at give børnene (og deres forældre) selvbestemmelse omkring deres spisning!
Hermed en invitation til at overveje, om vægtfokus og restriktioner er vejen til øget sundhed blandt børn i større kroppe, eller om vi med fordel kan tænke ud af boksen og arbejde med sundhed på en ny måde, hvor tallet på vægten ikke er afgørende for hverken valg af interventioner eller måling af succes.
Karina Arleth
Klinisk diætist med speciale i børn og familier, stud. klinisk børneernæring og certificeret i Satter’s Feeding Dynamics Model, herunder ansvarsfordelingen omkring børnenes mad og måltider.
Karina Arleth arbejder dels som diætist på en børneafdeling og dels som familiediætist i egen virksomhed, hvor den vægtneutrale tilgang præger vejledningen over for børn i alle ender af vægtskalaen og med forskellige udfordringer omkring maden. Kontakt info@familiediaetisten.dk
Inger Bols
Vægtneutral diætist, stud. master of Public Health, KU. Certificeret spisevejleder i evidensbaseret intuitiv spisning og ACT-coach. Forfatter til bogen: ‘Intuitiv spisning – Vejen til vægtneutral sundhed.’
Inger Bols er den første vægtneutrale diætist i Danmark og medstifter af vaegtneutralsundhed.dk samt initiativtager af den tværfaglige sammenslutning, Ligevægt (www.ligevaegt.org) Kontakt diaetist@ingerbols.dk
