Tendens til, at højtuddannede vælger Baby-led-weaning frem for kostrådene

“Mit speciale omhandlende social ulighed i sundhed i forhold til småbørnsmødre og kostanbefalinger viser, at der en vis forskel på småbørnsmødres holdninger til kostrådene til deres børn i forhold til, hvilken uddannelseslængde de har. Flere og flere viser interesse for Baby-led-weaning (BLW), og blandt disse er der flest højtuddannede. Dette kan være problematisk, da det potentielt kan føre til øget social ulighed blandt småbørnsmødre…”

I forbindelse med mit speciale har jeg interviewet fire mødre, som hver havde et barn på et år. To var højtuddannede og to var mellemlangt uddannet. Derudover har jeg også interviewet en sundhedsplejerske. Mine resultater er også blevet underbygget med diverse videnskabelige artikler inden for om-rådet om kostanbefalinger til småbørn.

Fordele og ulemper ved BLW

Nogle af mødrene opfattede Sundhedsstyrelsens kostråd til småbørn som unuancerede og firkantede og havde i stedet taget valget om at følge BLW. BLW’s styrker, ifølge mødrene, er, at metoden giver ro og overskud, fordi barnet kan spise det samme som de voksne. Man samles altså om måltidet i stedet for, at der skal laves separat mad til barnet, hvilket virkede attraktivt på de mødre, der havde valgt BLW. Det blev ligeledes nævnt, at et andet positivt aspekt ved BLW er, at det styrker finmotorikken og sanserne hos barnet.

“DOG er BLW ikke udelukkende en positiv form for madningstilgang. Der kan både være fare for fejlernæring og fejlsynkning. Derudover kan BLW ikke siges at passe til alle babyer, da det kommer an på det enkeltes barn udvikling og kompetencer i forhold til at tygge og synke maden. Derfor kan BLW ikke blive inkorporeret i Sundhedsstyrelsens anbefalinger,” siger den interviewede sundhedsplejerske.

Uddannelseslængdes sammenhæng med valg om kostmetode

Blandt de fire mødre, jeg interviewede, har moderen med den højeste uddannelse valgt at følge BLW, hvorimod moderen med den laveste uddannelse fulgte Sundhedsstyrelsens kostanbefalinger til småbørn.

Et datasæt bestående af fire informanter kan ikke argumenteres for at kunne generaliseres, men en videnskabelig undersøgelse fra Storbritannien viser ligeledes også, at det er de højtuddannede mødre, der oftest tager BLW til sig .1 En af grundende til dette er, at de i kraft af deres uddannelse har været vant til at navigere i information og forholde sig kritisk til forskellige metoder. BLW kræver nemlig, at man selv sætter sig ind i metoden, da den ikke er at finde i de generelle anbefalinger. De højtuddannede har så at sige højere health literacy, som kan defineres som ‘individers evne til at tilegne sig og anvende viden om sundhed’.2

De forholder sig i højere grad kritisk til den information, de får, f.eks. information om kost fra sundhedsplejersken, hvorimod lavt uddannede i nogle tilfælde måske ikke gør brug af denne kritiske sans og i stedet indtager en mere passiv rolle.

BLW som en trend

BLW kan beskrives som en trend, da den ikke indgår i de officielle kostanbefalinger, men er en tendens i tiden og noget, der opfattes som populært lige nu og her. BLW findes mange steder på de sociale medier, og det er især her, mødrene finder inspiration.

BLW kan siges at passe godt ind i det brede og positive sundhedsbegreb og med det menes WHO’s definition af sundhed, som lyder: ‘Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse’.3 Mange definerer sundhed ud fra WHO’s definition, og det er måske netop derfor, at BLW er blevet så populært fordi, at tilgangen fokuserer på barnets psykiske oplevelse af det at spise bl.a. ved, at barnet selv har autonomi i spisesituationen.

Madtrends er yderst populære i dag på de sociale medier, og mange vil gerne spise som influencere eller folk, de følger på de sociale medier. Dette gælder også i forhold til mad til deres børn. Det kan diskuteres, hvor troværdige disse madtrens er. Mange trends bliver formidlet af influencere, hvis viden om trenden kan betvivles, da de ikke er forskere. På den anden side kan en trend som BLW argumenteres for at have en større videnskabelig evidens, da opfinderen af BLW, Gill Rapley, selv er forsker og netop har skrevet en ph.d. om emnet.4 Hvis man læser hendes bøger og/eller artikler, kan det i højere grad siges at være forsvarligt at følge BLW, men hvis man ikke sætter sig godt nok ind i metoden og blot bruger det, man har læst om BLW på de sociale medier, kan det være problematisk, da BLW måske ikke passer til lige netop ens barn.

Fokus på højtuddannede og BLW

Fundene i mit speciale leder mig frem til budskabet om, at der skal fokuseres på højtuddannede og deres valg om ikke at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Selvom der er mange positive aspekter ved BLW, kan det også være en problematisk metode at bruge, hvis man ikke sætter sig godt nok ind i, hvad den indebærer. Det, at alle ikke følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger, kan potentielt medføre yderligere social ulighed blandt højt- og lavt uddannede. Hvad der præcist kan gøres ved denne problematik, er svært at sige, men et er sikkert, og det er, at BLW er blevet populært blandt mange mødre og måske er kommet for at blive. Derfor er det nærmest utænkeligt at sundhedsplejerskere ikke skal forholde sig til dette i deres møde med mødrene. Det kan derfor være ønskeligt, at sundhedsplejerskere sætter sig godt ind i BLW og på den måde kan rådgive mødrene om, hvilke elementer fra metoden der kan bruges i forhold til det specifikke barn, så BLW bliver brugt forsvarligt. Mange mødre er stålsatte på at bruge BLW, så måske en blanding af Sundhedsstyrelsens anbefalinger og BLW kunne være vejen frem for, at både sundhedsplejersken og moderen bliver set og hørt i deres indbyrdes møde.