Mad og måltider i småbørnsfamilier – Kan sundhedsplejen gøre en (endnu større) forskel?

Du er inviteret til én af de syv workshops om gode mad- og måltidsvaner i småbørnsfamilier, som snart løber af stablen. Her kan du få nye redskaber til din daglige praksis. I artiklen her ’skummer vi fløden’ fra forskning om gode mad og måltidsvaner i småbørnsfamilier og om social ulighed i sundhed.

Problem

Stigende social ulighed – det går den forkerte vej med mad- og måltidsvaner i familierne.

Andelen af børnefamilier, der spiser sundt, er faldende hos familier fra en etnisk minoritet og hos forældre med kort eller ingen uddannelse. Den sociale ulighed med hensyn til usunde mad- og måltidsvaner er stigende. I 2014 spiste 24 procent af børnene med forældre med anden etnisk baggrund end dansk og/eller kort uddannelse, usundt.

Det er en fordobling fra de 12 procent, der blandt disse grupper spiste usundt i 2011. Det anslås, at 70 procent af de børn og unge, der er overvægtige, bevarer vægten på det høje niveau, når de bliver voksne. Det er gået modsat med udviklingen hos børn med forældre, der har højere uddannelse og som er uden sociale udfordringer. Her faldt andelen af børn, der spiste usundt, i samme periode fra 14 til 11 procent (Sundhedsstyrelsen 2020, Tetens 2018). Dette viser, det er muligt at påvirke nogle befolkningsgruppers spisevaner.

Kan sundhedsplejen gøre en forskel?

I en undersøgelse blandt småbørnsfamilier i Danmark viser det sig, at i familier med anden etnisk baggrund end dansk havde:

• 83 procent betragtet vejledningen fra sundhedsplejersken som en vigtig kilde til information
• 58 procent benyttet sig af opskrifter, som sundhedsplejersken var kommet med
• 41 procent ment, at vejledningen havde sporet hele familiens madvaner i en sundere retning
• 25 procent oplevet, at rådgivningen passede dårligt sammen med familiens spisevaner
• 55 procent gerne ville have haft mere rådgivning om småbørnskosten fra sundhedsplejersken

Alt i alt peger undersøgelserne på, at kulturspecifi kke sundhedsfremmende indsatser vil kunne bidrage til forbedring af småbørns kost hos bl.a. etniske minoriteter (Jensen 2019).

Sundhedsplejerskerne får nye muligheder for et styrket tilbud

I 2019-2020 udarbejdede vi i CEFO (Center for Forældreskab) nye redskaber for Sundhedsstyrelsen til sundhedsplejen med midler fra en tværministeriel pulje. Materialerne er målrettet familier med børn i alderen otte måneder til tre år. Hensigten er, at I som sundhedsplejersker nu får fl ere muligheder for at kunne anvende forskellige metoder i den konkrete rådgivning i familier om mad og måltider, der jo er et af sundhedsplejens kerneområder. På workshops bliver I præsenteret for de nye tankegange og materialer, og I får lejlighed til at arbejde med nogle af materialerne. Denne artikel er en appetitvækker til lidt af, hvad I vil blive præsenteret for.

Nye redskaber til brug for rådgivning og vejledning

Formålet med sundhedsplejens tilbud, målrettet familier med anden etnisk baggrund end dansk og/eller kort uddannelse, er:

1. Sundhedsplejersken inspirerer og motiverer forældrene med nye pædagogiske redskaber til at imødekomme det lille barns behov for sund mad og drikke og gode måltidsvaner
2. Sundhedsplejersken samarbejder med familierne om mad og måltidsvaner og bruger de forskellige pædagogiske tilgange
3. Sundhedsplejersken vejleder om, at hjemmelavet mad er nemt at gå til, så forældrene kan prioritere hjemmelavede retter i deres hverdag og på den måde styrke barnets sundhed

Hvad får du som sundhedsplejerske til rådighed?

De nye materialer består af:

• Madhjul – et redskab, der kan give forældrene overblik over barnets mad og måltider
• Videofilm, som viser, hvordan forældrene selv kan lave maden. Der er ti madretter, som både er af dansk karakter og som genkendes af familier med anden etnisk baggrund end dansk
• Videofilm af børn, der spiser sammen med deres mor + en billedserie af et barn, der spiser med far. Der er tre eksempler med børn i forskellige aldersgrupper
• Fotoserier af, hvordan man fabrikerer småretter, madpakker mv. – der er 12 fotoserier
• Opskriftskort på samtlige madretter og mellemmåltider – der er 22 opskriftskort
• Indkøbsguide, som giver forældre gode ideer til indkøb, der både er sunde og billige
• Dialogkort til inspiration for sundhedsplejerskens samtaler med forældrene om mad og måltider
• Animationsfilm, som sætter spot på dilemmaer omkring mad og måltider, hvor bl.a. humor er brugt som virkemiddel. Der er fem animationsfilm

Til brug for sundhedsplejens ledelse og tilrettelæggelse af arbejdet:

• Baggrund og praksis – inspiration til sundhedsplejen med faglige baggrund mv. Det er en pdf, som I også selv kan skrive i
• QR-kodeark til brug for nem digital adgang for sundhedsplejerskerne til samtlige materialer

Det samme faglige grundlag

Samtlige materialer til brug for sundhedsplejen er skrevet, så de er i overensstemmelse med ‘Ernæring til spædbørn og småbørn – en håndbog for sundhedspersonale’ (2019)’ og med inspiration fra ‘Mad til små’ (Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen 2019) og med baggrund i tre rapporter, Sundhedsstyrelsen har fået udarbejdet om social ulighed i madog måltidsvaner hos spæd- og småbørnsfamilier (Jensen 2019, Trolle 2019, Nielsen 2018). Rapporterne kan findes på www.st.dk.

Hensigten med materialerne er at prøve nye veje for sundhedsplejerskernes dialog og vejledning hos familierne med børn fra otte måneder til tre år – både pædagogisk og indholdsmæssigt.

Lidt mere faglig baggrund

Undersøgelser blandt danske forældre peger på, at tilliden til sundhedsvæsenets oplysninger og sundhedsplejerskernes rådgivning er høj. Forældrene anvender Sundhedsstyrelsens bog om overgangskost ‘Mad til små – fra skemad til familiens mad’ meget flittigt, når barnet skal starte med at få anden mad end mælk.

Men senere kommer sundhedsdagsordenen i karambolage med hverdagslivets mange opgaver og pligter. Fødevareindustrien har en stor påvirkning på forældrenes handlinger og købsbeslutninger, og deres informationer til forældrene er ikke uvæsentlige.

F.eks. kan modtagelse af gratisprøver betyde tidlig overgangskost, og det viser sig også, at mødre bliver meget overraskede over, at helt almindelige madvarer i deres egne køkkener har mindre salt og sukker end de færdige babymadsprodukter, de har købt. Desuden bliver børn med mødre, der har lavt uddannelsesniveau, introduceret til færre typer af fødevarer, især grønt, frugt og hjemmelavet mad i deres første år, samtidig med at de får flere sukkerholdige produkter end andre børn (Jensen 2019).

Forældrene prioriterer til en begyndelse, at børnene skal have grøntsager, at sukker så vidt muligt skal udelukkes, og at maden helst skal være hjemmelavet (Jensen 2019). Imidlertid yder fødevareindustrien et betydeligt bidrag til de yngste børns madvaner f.eks. i form af klemposer, tuber mv., som barnet lige kan spise ’på farten.’

En rapport fra WHO viser, at:

• der er omkring 8.000 produkter målrettet aldersgruppen under tre år på markedet
• produkterne indeholder for meget fedt, salt og sukker og for lidt næring
• produkterne ofte ikke lever op til anbefalinger for ernæring til aldersgruppen
• produkterne markedsføres, så de tiltaler børnene

WHO anbefaler, at både producenter og myndigheder tager fat om de problemer, der er afdækket (WHO 2019).Der peges i litteraturen på, at der er et særligt behov for oplysning, vejledning og støtte vedrørende overgangskost især blandt mødre med lavt uddannelsesniveau.

Forskningen peger på, at oplysning om børns sundhed ikke bliver efterlevet i samme grad som at undgå og at håndtere sygdom. Samtidig understreges det, at paratheden til at modtage oplysning om sundhedstilstande, som indtræder på længere sigt, er lav hos personer med kort uddannelse.

Rådgivning om spædbørns overgangskost er mere relevant for familierne, når den tager udgangspunkt i forældrenes oplevelser af problemer i hverdagen (Jensen 2019). En nylig analyse fi nder, at hver femte forælder bekymrer sig om usunde mad- og drikkevaner, og hver fjerde bekymrer sig om kræsenhed hos deres børn.

Aspekterne her er inddraget i udviklingen af de pædagogiske redskaber målrettet familier med særlige behov for sundhedspleje med fokus på mad og måltider.

Pædagogisk tankegang

Udgangspunktet for udformningen af samtlige materialer er, at forandringer sker, når forældrene er aktive samarbejdspartnere, og at deres ressourcer ses og inddrages (Simovska 2012, Petersen 2017, Gaarmand 2020). Indhold og form i det materiale, der er udformet, bygger på viden om, hvordan voksne lærer nyt (Illeris 2006, Wenger 1999, White 2007), også med brug af digitale medier, da læreprocesserne understøttes af dem (Noesgaard 2016, Hautopp 2018).

Den sociale kontekst er meget væsentlig. Er sundhedsplejens tilbud i en sammenhæng, hvor der er mulighed for at være sammen med andre forældre, så der kan udveksles ideer og muligheder? Eller er der tale om et helt klassisk hjemmebesøg, hvor sundhedsplejersken drøfter mad og måltidsvaner med familien. Her kan sundhedsplejersken foreslå forskellige fødevarer og madtyper til de enkelte måltider, alt efter barnets udvikling og alder. Sundhedsplejersken kan også være i familier, hvor hun er med forældrene i deres eget køkken, hvor der laves hjemmelavet mad, og alle kan smage, hvordan det smager f.eks. i forhold til færdiglavet mad, som man køber – og opleve, hvor nemt det er. Her bibringes forældrene erfaringer, som viser dem, at det er overkommeligt og let at lave velsmagende mad selv.

Materialerne er opbygget både digitalt og analogt for at give de bedst mulige forudsætninger for at understøtte adfærdsændringer i hverdagen. Materialerne kan bruges af sundhedsplejersken i mange forskellige sammenhænge, også hvor hendes egne ideer til aktiverende tilgange kommer i spil.

Det er væsentligt, at sundhedsplejen tager udgangspunkt i problembaseret læring, hvor fokus er de udfordringer, som forældrene oplever og ikke de udfordringer, den professionelle får øje på. Det sker på en god måde, hvis sundhedsplejersken tager et narrativt udgangspunkt, hvor familiernes egne historier om, hvordan de oplever situationen, er udgangspunktet (White 2007). Og netop på det konkrete mikro-pædagogiske niveau med personlige fortællinger giver nye måder at tænke mad og måltider ind i en pædagogisk sammenhæng (Hautopp 2018).

Det viser sig også ved, at familier med behov for yderligere vejledning om mad og måltider ofte vil have gavn af, at sundhedsplejersken konkret viser, hvordan forældrene kan give sund mad og drikke til deres børn. Samtidig peger de videnskabelige undersøgelser på, at forældre er særdeles åbne over for sundhedsplejerskens vejledning, de vil meget gerne vide mere og også have praktiske færdigheder med hensyn til indkøb og madlavning (Jensen 2019).

Nye pædagogiske tilgange

De mange materialer med forskellige tilgange skal give sundhedsplejerskerne nye pædagogiske muligheder. Hun kan f.eks. vise familier, hvordan de kan afprøve forskellige fremgangsmåder til at lave mad i eget køkken, eller hun kan vise video- eller animationsfilm som oplæg til at drøfte f.eks. slik og mellemmåltider eller de voksnes vaner på det punkt. Vaner, der smitter af på børnene. Og i nogle familier er der også en stærk forbindelse mellem maden og forældrenes kærlighed.

Med de digitale materialer er det let at dele de forskellige pædagogiske fremgangsmåder i videofilmene… og at se på dem sammen. Eller at se en animationsfilm på 2½ minut. Som f.eks. sætter lys på det relevante problem i familien. Det kan være dilemmaet om bedstemors fokus på, at alle skal være stopmætte, og fadene skal være tomme. Men hvor forældrene satser på, at børnene selv siger stop, når de er mætte. Der er også andre problemstillinger og dilemmaer, som er meningsfulde, som sundhedsplejersken lettere kan tage op med de nye redskaber, hun nu har til rådighed. Derudover er der opskriftskort til rådighed, som sundhedsplejersken kan tage med ved besøg i det omfang, hun finder det meningsfuldt. Madhjul med klistermærker vil være til rådighed for alle familier som arbejdsredskab i besøgsarbejdet hos målgruppen.

Ledelse i processen

Forandringer kræver ledelse, tid, lyst til at ændre sin arbejdsstil, samarbejde og tålmodighed. Derfor er der i ’Baggrund og praksis 2020’ (Guldager 2020, Sundhedsstyrelsen) beskrevet ideer til, hvordan sundhedsplejens ledelse kan støtte op omkring de nye muligheder, som sundhedsplejen nu har til brug for rådgivning i praksis hos familierne.

Du kan begynde med introduktion og workshop

Nu inviteres sundhedsplejersker med deres ledere til en workshop med henblik på introduktion af materialet. De er udarbejdet med opdrag fra Sundhedsstyrelsen i et samarbejde mellem VIA og CEFO og afholdes syv forskellige steder i landet. Se mere om mulighederne via.dk/efter-ogvidereuddannelse (VIA) – CEFO.dk og sundhedsplejersken. nu. Deltagelse er gratis.

Stor tak til følgende kommuner, som har hjulpet til i processen

I tde o inspirationskommuner – Københavns Kommune (Distrikt Nørrebro/Bispebjerg) og Thisted Kommune har vi interviewet sundhedsplejersker, familier mv. i forbindelse med udvikling af materialet, og sundhedsplejersker har testet nogle af prototyperne til materialerne af i familier. Materialerne har desuden været afprøvet i tre testkommuner – Haderslev, Thisted og Vallensbæk Kommuner under COVID-19 epidemien. Afprøvningen har givet anledning til justeringer af materialerne, inden de fik det endelige udtryk.

Else Guldager

Sundhedsplejerske ph.d. Fra CEFO – Center for Forældreskab

John Andersen

Cand.psych. Fra CEFO – Center for Forældreskab