Bliver vi snydt af mentaliseringsevner hos mødre, der har været udsat for omsorgssvigt?

Der er belæg for, at sundhedsplejen tilbyder flere besøg til mødre, der har været udsat for omsorgssvigt i barndommen, når deres barn er mellem 5-12 måneder til trods for, at disse mødre udviser gode mentaliseringsevner de første fem måneder af barnets levetid.

Indledning

Sundhedsplejen i Danmark fungerer som en vigtig aktør i forhold til at støtte forældres udvikling i at blive kompetente omsorgsgivere.

I familier, hvor forældre udviser mangel på sensitivitet, mentaliseringsevner og omsorgskompetencer, kan sundhedsplejerskens indsats få afgørende betydning for tilknytningen mellem forældre og barn (Rasmussen & Samberg, 2012). Mødre, der har været udsat for omsorgssvigt, kan have vanskeligere ved at mentalisere og være sensitiv i relationen med deres barn, hvilket kan få negativ betydning for evnen til at understøtte barnets udvikling og tilknytning. I takt med at barnet bliver ældre, og der er flere nuancer i barnets behov, skal barnet tilsvarende stimuleres og opleve at blive mødt med respekt for dets autonomi.

Et litteraturstudie i forbindelse med den afsluttende opgave på sundhedsplejerskeuddannelsen viser, at mentaliseringsevnen hos mødre, der har været udsat for omsorgssvigt, stagnerer, når deres barn er omkring 5 måneder. Dette giver anledning til at stille spørgsmål om, hvorvidt sundhedsplejen bør tilbyde flere besøg til disse mødre for at forebygge en eventuel tilknytningsproblematik.

Baggrund

Ifølge Susan Hart, specialist og supervisor i børnepsykologi, er det væsentligt, at barnets omsorgspersoner udviser glæde og sensitivitet over for barnet. Dette skaber en grundlæggende følelse af at blive set og elsket og dermed et fundament for barnets emotionelle udvikling og tilknytningsbånd mellem barn og omsorgspersoner (Hart, 2009). John Bowlbys tilknytningsteori påpeger, at det er omsorgspersonens kontinuitet og tilgængelighed over for barnet, der medfører, at der skabes indre arbejdsmodeller i barnet, som hviler på tillid, tryghed og anerkendelse (Bowlby, 1994). Forskning viser, at omsorgssvigt i barndommen kan få negative konsekvenser for forældrekompetencer i voksenlivet. Dette kan bl.a. komme til udtryk ved, at forælderen har en generel mistillid til sig selv og omverdenen og kan have sværere ved at indgå i et udviklingsstøttende samspil med eget barn (Bowlby, 1994).

Metode

Vi har undersøgt, hvilken betydning det kan have for tilknytningen til eget barn, at man selv har været udsat for omsorgssvigt i barndommen. I vores afsøgning af viden på området har vi fået dybdegående indsigt i emnet og fundet resultater fra et omfattende kohorte-studie, der kan have stor relevans for, hvordan vi tilrettelægger sundhedsplejens tilbud til udsatte familier fremover i Danmark.

Metoden for opgaven er et litteraturstudie med hermeneutikken som videnskabsteoretisk referenceramme (Birkler, 2005). Ud fra en systematisk litteratursøgning med inklusionog eksklusionskriterier fremkom der fire artikler (Talmon et al., 2019) (Fuchs et al., 2015) (Tedgård et al., 2018) (Kistin et al., 2014), som var relevante for problemstillingen og derved udgjorde datagrundlaget for opgaven.

Der blev bevidst inkluderet både kvali- og kvantitative studier i litteraturstudiet for at belyse problemstillingen fra flere vinkler (se tekstboks). De kvantitive studier bestod af to kohorte studier, mens de kvalitative studier var interviews med mødre, der har været udsat for omsorgssvigt. Med afsæt i Merete Bjerrums tematiske analysemodel (Bjerrum, 2005) fremkom to overordnede temaer; ‘Psykisk sårbarhed som en barriere for tilknytning’ og ‘Tilknytning over tid’.

Temaet ‘Tilknytning over tid’ resulterede i nye viden for os, som vi fandt væsentlig at få vidensdelt. Fundene synes særligt relevante i forhold til måden, hvorpå sundhedsplejen udvikler og forvalter tilbuddene til mødre, der har været udsat for omsorgssvigt, hvorfor temaet ‘Tilknytning over tid’ vil være det gennemgående fokus i denne artikel.

Resultater

I et omfattende tysk kohortestudie af Fuchs et. al, professorer i psykiatri, sammenlignede man en gruppe på 58 mødre, der har været udsat for omsorgssvigt i barndommen med en kontrolgruppe på 61 mødre, der ikke har været udsat for omsorgssvigt – se figur på næste side. Gennem en blinded observationsmetode af mor/barn-samspillet fremgår det af resultaterne, at der ikke er signifikant forskel på de to grupper af mødres følelsesmæssige tilgængelighed over for deres barn ved fem måneders alderen. Dog viser der sig en signifikant forskel på de to grupper ved 12 måneders alderen, hvor det fremgår, at gruppen af omsorgssvigtede mødre tydeligt stagnerer i deres udvikling af den følelsesmæssige tilgængelighed over for deres barn.

Dette blev bl.a. beskrevet i studiet med “…only very discrete interaction alterations at an infant age of 5 months compared to a comparison group, they differed significantly in emotional availability (EA) at the child’s age of 12 months.” (Fuchs et al., 2015).

Tids-vindue for tilknytning

Fuchs et. al har målt på flere parametre i forhold til mor/barn-samspillet, herunder sensitivitet, respons fra barnet, engagement osv. Gruppen af mødre, der har været udsat for omsorgssvigt, viste bl.a. nedsat sensitivitet overfor deres barn (t (117) = −6.00; p < 0.001) samt en grænseoverskridende og påtrængende adfærd, når deres barn nåede 12 måneders alderen: ‘The study shows significant interactions between time of assessment and group for the total EA score and the subscales sensitivity, intrusiveness, and responsiveness.’ (Fuchs et al., 2015).

Endvidere udviste børnene af mødre, der har været udsat for omsorgssvigt, en signifikant nedsat respons i samspillet sammenlignet med kontrolgruppen: ‘In the 12-month-old children, significantly lower scores on infant responsiveness and infant involvement were observed.’ (Fuchs et al., 2015).

Børn er i rivende udvikling fra 5-12 måneders alderen og skal tilsvarende opleve at blive mødt med respekt for dets autonomi og understøttet dets naturlige udvikling (Hart, 2016). I studiet fremgår det, at mødre, der har været udsat for omsorgssvigt, kan opleve børnenes udvikling over tid som udfordrende. Mødrene i studiet gav udtryk for tiltagende tab af kontrol i interaktionen med deres barn, desto ældre barnet blev: ‘A sense of loss of control might emerge, a situation in which the abused mother might experience again her own helplessness and victimization through interactions with the child.’ (Fuchs et al., 2015).

Nedsat mentaliseringsevne hos mødre, der har været udsat for omsorgssvigt

Manglende sensitivitet hos mødre, der har været udsat for omsorgssvigt, kan medføre, at de ikke formår at afstemme deres barn følelsesmæssigt. Ifølge psykoanalytiker, Peter Fonagy, er udgangspunktet for en tryg og harmonisk relation til en primær omsorgsperson grundlaget for et barns tilknytning og udvikling. I sådan en relation vil barnet tilbydes et udviklingsstøttende samspil, hvori det lærer at sætte ord på egne følelsesmæssige tilstande (Fonagy, 2018). Det kan tyde på, at mødrenes manglende sensitivitet ikke er en bevidst handling, men derimod et udtryk for, at de mangler redskaber og forståelse for, hvordan man mentaliserer med sit barn, i takt med at det bliver ældre.

Det fremgår af resultaterne, at omsorgssvigtede mødre kan udvise en grænseoverskridende og påtrængende adfærd i samspillet med deres barn. Fonagy påpeger, at hvis barnets indre erfaringer ikke mødes af en ydre forståelse, vil barnet blive utrygt og forvirret og dermed ikke lære at sætte sig ind i andres følelser, dvs. at de ikke lærer at mentalisere (Fonagy, 2018). Mødrenes nedsatte evne til mentalisering kan derfor betyde, at de kan have svært ved at indgå i et udviklingsstøttende samspil med respekt for barnets grænser og autonomi.

Ifølge Fonagy skal mentalisering forstås som ”…fokus på mentale tilstande hos én selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring på adfærd”. Fonagy påpeger, at bevidsthed om egne følelser er grundlaget for at kunne mentalisere med andre (Fonagy, 2018). Det antages derfor, at det kan være vanskeligere for mødre, der har været udsat for omsorgssvigt, at mentalisere og være sensitiv i relationen med eget barn, herunder aflæse følelser, sætte ord på dem samt regulere dem. En styrket mentaliseringsevne vil kunne bidrage til at øge mødrenes sensitivitet over for barnet og dermed styrke tilknytningen.

Udvikling af sundhedsplejens tilbud til mødre, der har været udsat for omsorgssvigt

Viden om, at der kan være risiko for stagnation i mentaliseringsevne hos mødre, der har været udsat for omsorgssvigt, fra barnet er 5-12 måneder, synes at stille krav til sundhedsplejen i forhold til at opspore og iværksætte en rettidig indsast for at sikre tilknytning mellem mor og barn.

Med ovenstående viden er der belæg for, at sundhedsplejen tilbyder flere besøg til mødre, der har været udsat for omsorgssvigt, når barnet er mellem 5-12 måneder til trods for, at mødrene udviser gode mentaliseringsevner ved 5-måneders alderen. Vi er bevidste om, at der allerede tilbydes udvidet sundhedspleje til sårbare og udsatte familier i kommunerne.

Vi ønsker med denne artikel ikke at anfægte det nuværende tilbud, men i stedet at sætte fokus på en mulig faldgrube, såfremt sundhedsplejersken vurderer, at standardbesøg jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger (Sundhedsstyrelsen, 2019), er tilstrækkelige, fordi moren udviser gode mentaliseringsevner ved 4-6 måneders-besøget. Her vil næste besøg ligge, når barnet er 8-10 måneder, og dermed kan der kan gå op mod 6 måneder mellem besøg. Med afsæt i ovenstående viden risikerer vi at lade os snyde af gode mentaliseringsevner hos disse mødre og dermed overse en evt. tilknytningsproblematik.

Vi ønsker med denne artikel at sætte fokus på denne problemstilling og håber, at det kan give anledning til drøftelser og overvejelser i kommunerne i forhold til det nuværende tilbud.

Den afsluttende opgave på specialuddannelsen til sundhedsplejerske kan rekvireres på
bjoerg.nielsen88@gmail.com
Rikke.bjerregaard@herning.dk