Er amning meget bedre end modermælkserstatning?

Hvorfor er det, vi som fagprofessionelle har så stor fokus på, amning? Er amning virkelig så meget bedre end modermælkserstatning? Hvad betyder det for mor, når hun må opgive amning? Det giver jeg dig mine bud på i denne artikel.

I Danmark har stort set alle kvinder ønsker om at amme deres børn fra fødslen. Undersøgelser viser dog, at 40 procent opgiver, og kun 60 procent ammer fuldt ved fire måneders alderen.

De hyppigste årsager til, at mor ophører med at amme er:

• Problemer med at få barnet til at sutte
• Smerter i brystet
• Smerter i brystvorten
• Nedsat mælkeproduktion

Kigger man ud i verdenen og udenfor Skandinavien, er der større tilbøjelighed til at amme, hvis man er bedrestillet. I 3. verdenslande, er der meget færre, der ammer. Det er der en meget god grund til.

Udviklingen i modermælkserstatning

I slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne påbegyndte firmaet Nestlé en meget aggressiv markedsføringskampagne af modermælkserstatning i 3. verdenslande. De ansatte kvinder, de såkaldte ‘Mælkefeer’ iklædt tøj, der nemt kunne forveksles med sygeplejerskeuniformer, til at uddele gratis modermælkserstatning til mødre, der lige havde født. Samtidigt informerede de mødrene om, at modermælkserstatning var langt bedre end modermælk.

Problemet opstod, når mødrene kom hjem og ikke havde adgang til rent drikkevand eller råd til at købe modermælkserstatning. Mælkeproduktionen var ikke kommet i gang, og det var for sent til at stimulere brysterne til at kunne påbegynde amningen. Mødrene gjorde det, de kunne, de købte den modermælkserstatning, de havde råd til, og fortyndede det meget mere end foreskrevet. Børnene blev svært undervægtige.

Hundrede tusinder af spædbørn er døde pga. denne markedsføring. I dag estimerer man, at fortsat 250.000 dør årligt som følge af fejlagtig modermælkserstatning i 3. verdenslande.

På baggrund af det er det jo ikke overraskende, at WHO er aggressive i deres budskab om, at amning er det eneste rigtige.

I Danmark, hvor der er adgang til rent drikkevand og god hygiejne, er modermælkserstatning et godt og sikkert alternativ, hvis barnet af en eller anden grund skal have andet end modermælk. I Danmark og EU har vi skrappe markedsføringsregler, der beskytter os mod denne type markedsføring.

Derudover er det også reguleret, hvad modermælkserstatning skal indeholde, så det tilnærmelsesvis ligner modermælk.

Fordele ved amning

Der jo er også sundhedsgevinster for mor og barn ved amning.

For barn er der:

• Lidt mindre risiko for overvægt
• En teoretisk tanke om mindre risiko for højt blodtryk, da ammebørn har lidt lavere blodtryk
• Lidt mindre risiko for type 2 diabetes
• Mindre risiko for infektioner, imens barnet ammes, f.eks. øreinfektioner og maveinfektioner

Der er ingen forskel i dødeligheden. Det er sværere at nedbryde de næringsstoffer, der er i modermælkserstatning, hvorfor børn, der får modermælkserstatning, har større afføringer og nemmere ved at blive forstoppet.

Udover de antistoffer, ammebørn får, og de enzymer, der gør det nemmere at nedbryde mælken, ligner modermælkserstatning meget almindelig modermælk.

Der er kæmpe pres om, at amning skal gennemføres, og at det er vigtigt. Der er også mange gevinster ved amning, det vil jeg på ingen måde negligere. På verdensplan er der heller ingen tvivl om, at vi har en kæmpe rolle i at promovere amning som noget, der har stor betydning. For 60 procent er det også helt uproblematisk at amme.

Men for de 40 procent, der må opgive, har det rigtig stor betydning på deres trivsel, når amningen ikke bliver veletableret eller de må opgive grundet problemer.

Påvirkning hos ikke-ammende mødre

Man har undersøgt mødre, der af den ene eller anden årsag ikke ammede. Det, man kan se, er, at det påvirker dem følelsesmæssigt rigtig, rigtig meget.

Mødrene beskriver en kæmpe ensomhed, og de har en kæmpe skam overfor barnet og omgivelserne. Mødrene beskriver, at de føler sig fortabte og fremmedgjort overfor deres barn. De er skuffede over sig selv og over moderskabet.

Amningen har en betydning, der går langt ud over næring til spædbarnet, som vi som fagprofessionelle fodrer til opfattelsen af. Man kan se, at disse mødre, hvor amningen mislykkes, er i større risiko for at udvikle depression.

Jeg mener helt sikkert, at vi skal gøre, hvad vi kan for, at sikre amningen bliver en succes. Mange ammeproblemer kan nemt afhjælpes, og her har vi en kæmpe forpligtelse til at guide og vejlede mor.

For den mor, der ikke kan få amning til at virke, har vi også et kæmpe ansvar i at sikre, at hun ikke står tilbage med skyld, skam og fortabthed. Her må vi perspektivere, at amningen altså ikke er den eneste løsning, og at modermælkserstatning er et glimrende alternativ.

Det har virkelig stor betydning for mor, når amning ikke lykkes følelsesmæssigt.

Langt større end de gevinster, mor og barn går glip af ved amningen. Det er virkelig vigtigt, at vi holder os det for øje i mødet med mor.