Sådan klæder du forældre bedst på til fem ugers børneundersøgelse hos egen læge

I denne artikel får du svar på:

• Hvad lægen undersøger til børneundersøgelsen
  
• Hvad lægen oftest får snakket med forældrene om
• De abnorme fund, der giver anledning til henvisning til børnelægerne
• Hvordan man kan klæde forældrene endnu bedre på til børneundersøgelsen

Fem ugers undersøgelsen 

Fem ugers undersøgelsen er som regel første gang, forældrene har deres barn med til lægen. Stolt, nervøs og forventningsfulde kommer de med deres lille baby.
Helt overordnet er det en stor tilfredshed med børneundersøgelserne hos egen læge, men 10-20 procent føler ikke, der er afsat nok tid eller at de får lejlighed til at drøfte de problematikker, der har betydning for dem.

Fem ugers børneundersøgelse indeholder:

• Vejning
• Længdemål
• Hovedomfang mål

De hyppigste abnorme fund 

De hyppigste abnorme fund, der giver anledning til yderligere undersøgelse eller henvisning til børnelægen, er:

• Ikterus
• Manglende blik-kontakt, opmærksomhed eller smil
• Deformt kranie
• Hjertemislyd
• Foddeformitet
• Mistanke om hoftemisdannelse
• Asymmetrisk bevægemønster eller tydelig hyper-/hypotoni
• Manglende femoralis puls
• Trivselsproblematikker

Der er ikke specifikke opgørelser på, hvor hyppigt der er abnorme fund ved fem ugers børneundersøgelsen hos lægen. Min egen erfaring er, at det er sjældent, og børneundersøgelsen hovedsageligt tjener en relationel opbygning og skaber tryghed hos forældrene.

Udover selve den objektive undersøgelse tager samtalen udgangspunkt i forældrenes behov. De hyppigste temaer er: Kost (amning), trivsel, udvikling og vækst. Andre mindre hyppige emner, der drøftes, er søskendeproblematikker, forebyggelse af ulykker, fødselsoplevelsen og familiedynamiske problematikker. (Reference 1)

Mødrene kan være meget bekymrede på, om deres lille spædbarn tager nok på i vægt. Ofte er de lige blevet vejet hos sundhedsplejersken, og når de bliver vejet hos lægen, kan vægten variere en smule grundet måleusikkerhederne. Vi gør derfor meget ud af at vise vægt og højdekurven og berolige ved bekymringer.

Som praktiserende læge møder jeg mange forældre, der kommer med helt unødvendige bekymringer. Jeg ser det som en kerneopgave for mig og mine kollegaer, at vi hjælper dem med at føle sig trygge og hjælper dem med de svar, de har brug for.

Helt ærligt, det er en vanskelig opgave, især i en tidspresset hverdag, hvor der er mange patienter, der skal hjælpes, og der kan være mange bekymringer, man skal forholde sig til.

Vi kender dem alle, førstegangsforældrene, eller moren til barnet, hvor enten graviditeten, fødslen eller amningen kører på skinner. Især mødre, oplever jeg, kan have svært ved at lægge låg på bekymringerne, når de har haft en oplevelse af, at der er noget, der kørt lidt skævt. Helt personligt synes jeg, det virkelig er synd, når unødvendige bekymringer slår skår i glæden eller gør det svært for dem at nyde nærværet med deres lille barn. Min erfaring er, at det er ikke størrelsen af bekymringerne, der har betydning for, hvor lang en hale det slæber efter sig, det er mere mødet med en bekymring, der kan avle meget overfl ødig ængstelighed med sig.

Særligt de forældre har vi en opgave i at blive trygge igen.

Så hvad kan vi gøre?

Vi skal hjælpe forældrene med den tryghed og omsorg, de har brug for.

Vi bliver også nødt til at være meget bevidste om vores kommunikation med forældrene. Det, vi siger, har kæmpe betydning. Og vi har også en stor rolle i ikke at give forældre unødvendige bekymringer. Det gør vi ved at anerkende forældrenes bekymringer og dosere en evt. egen bekymring for deres barn.

Hvis vi så lige vender tilbage til børneundersøgelsen

Det, vi alle kan gøre for at klæde forældrene bedst mulig på til børneundersøgelsen: Sikre, at forældrene på forhånd ved:

• Hvad børneundersøgelsen går ud på
• At der er begrænset tid sat af til undersøgelsen
• At der er mulighed for at bestille en ekstra tid, hvis de har nogle bestemte problematikker eller usikkerheder, de har brug mere grundigt svar på

Derudover skal vi anerkende de bekymringer, de har, og opfordre dem til at skrive de ting ned, de har brug for at få svar på og de usikkerheder, de har.