Fødselsdepression i Danmark – Samarbejdet mellem forskning og praksis

Sundhedsplejersker spiller en afgørende rolle i forhold til at opspore og identificere mødre og fædre med en fødselsdepression, og de er derfor vigtige samarbejdspartnere i dansk forskning inden for forældres mentale helbred. Denne artikel fokuserer på den nuværende viden om fødselsdepressioner, samt opsummerer nogle igangværende danske forskningsprojekter indenfor feltet.

Fødselsdepression – en sygdom med konsekvenser

Fødselsdepression er en velkendt komplikation til det at blive forælder. Det kan ramme både mødre og fædre, og hos nogle starter symptomerne allerede i graviditeten. [1, 2]

En fødselsdepression hos den ene forælder eller begge kan have store konsekvenser, både for de der rammes, men også for resten af familien som helhed, og især barnet.

Der er bl.a. risiko for en negativ påvirkning af parforholdet samt øget risiko for tilbagefald senere i livet. Når en forælder er ramt af fødselsdepression, ses der i nogle tilfælde en dårligere tilknytning til barnet, og barnets emotionelle, kognitive og adfærdsmæssige udvikling kan ligeledes være påvirket negativt på kort og lang sigt. [3, 4]

Hvem rammes?

Der er en række velbeskrevne risikofaktorer for fødselsdepression, såvel biologiske faktorer som sociale og psykologiske aspekter i personens liv. Nogle af de fremtrædende risikofaktorer er familiær disposition, tidligere depressive episoder, negative eller traumatiske livsbegivenheder i tiden omkring fødslen, problemer i parforholdet samt sparsom støtte fra det øvrige netværk.[3, 4] Derudover viser studier, at fædre er i øget risiko for at få en fødselsdepression, hvis moderen udvikler en fødselsdepression.[4]

På trods af, at der er identificeret en række enkeltstående risikofaktorer, mangler der stadig viden om årsagerne til fødselsdepression. Der er ligeledes utilstrækkelig viden om, hvordan disse risikofaktorer interagerer med hinanden, og hvordan fødselsdepression effektivt kan forebygges.

Hjælp til fædre og mødre med en fødselsdepression 

Det er afgørende, at en fødselsdepression bliver identificeret tidligt, da hurtig og relevant indsats kan forebygge de negative konsekvenser, som sygdommen kan have for de ramte og familien.[3] Symptomer på en fødselsdepression kan komme forskelligt til udtryk hos fædre og mødre. Hos fædre rammer symptomerne ofte senere end hos mødre og fører langt sjældnere til ambulante kontakter i psykiatrien, indlæggelse eller selvmord. En forklaring herpå er bl.a. den biologiske forskel, der er mellem fædre og mødre i forbindelse med graviditet og fødsel, hvor kvinden gennemgår store hormonelle udsving. [1, 2] Heterogeniteten i både symptomer og timing er et vigtigt opmærksomhedspunkt for fremtidige projekter, der fokuserer på forebyggelse og behandling af fødselsdepression og for sundhedsprofessionel praksis.

Et af de hyppigst anvendte værktøjer til tidlig opsporing af symptomer på en fødselsdepression er Edinburgh Postnatale Depression Scale (EPDS). [5] I de danske kommuner ses stor variation i, hvordan og hvornår screeningerne foregår. Ved sammenligning af kommunerne varierer det bl.a., om alle forældre tilbydes screening, eller om det kun er de, der udviser symptomer. I en rapport fra Sundhedsstyrelsen peger resultaterne på, at mere systematisk screening af forældre vil betyde opsporing af flere mødre og fædre med symptomer på fødselsdepression. [6] Dette screeningsbehov understreges også af en nyere undersøgelse fra Mødrehjælpen, hvori det tyder på, at mange forældre med symptomer ikke opdages og dermed ikke modtager den rette hjælp. [7]

Der ses ligeledes stor variation i de behandlingstilbud, kommunerne har at tilbyde forældre med milde til moderate depressioner, og om de har tilbud til både mødre og fædre. Desværre er der også nogle kommuner, som oplever direkte mangel på henvisningsmuligheder. [6] En ny rapport fra VIVE beskriver bl.a., at der generelt mangler viden om virkningen af de interventioner, der tilbydes, og dette specielt hos fædre. [8]

Nye behandlingstilbud og infrastrukturen for denne bør derfor være et fokusområde og en metode, som endnu ikke er afprøvet i Danmark til behandling af milde og moderate fødselsdepressioner, er internetbaseret kognitiv adfærdsterapi. Det er afprøvet i udlandet med positive resultater og er et behandlingstilbud, der er let at implementere i praksis, såfremt det viser sig at være effektivt i en dansk kontekst og i sammenligning med relevante alternativer. [9]

Udover henvisning til kommunernes egne behandlingstilbud kan forældrene henvises til den praktiserende læge, som kan viderehenvise til psykiatrisk behandling ved behov. Behandlingen af en fødselsdepression skal tilpasses sværhedsgraden, og i milde til moderate tilfælde startes oftest med non-farmakologiske tiltag, såsom forskellige typer af samtaleterapi. [10] Er dette ikke tilstrækkeligt, suppleres med medicinsk behandling, og i de sværeste tilfælde kan indlæggelse være nødvendigt. [1, 2]

Dansk forskning i fødselsdepression

På trods af en bred forståelse af f.eks. risikofaktorer for fødselsdepressioner er der stadig behov for yderligere viden og evidens til, og udvikling af, klinisk praksis indenfor området. I Danmark er der flere igangværende forskningsprojekter, som beskæftiger sig med forældres mentale helbred, og hvordan dette påvirker barnet. Tabel 1 viser en oversigt over de igangværende forsknings- og formidlingsprojekter, vi har identificeret.

Blandt projekterne, nævnt i Tabel 1, har nogle entydigt fokus på fødselsdepression, mens andre fokuserer mere bredt på det mentale helbred hos nybagte forældre. Der er ligeledes projekter, som beskæftiger sig med tidlig opsporing og forebyggelse, mens andre studier fokuserer på, hvordan en fødselsdepression hos en forælder kan påvirke barnet.

Sundhedsplejerskernes rolle i danske forskningsprojekter

Copenhagen Infant Mental Health Project (CIMHP) samarbejder i deres delprojekter med sundhedsplejersker ude i praksis. De har i et af deres delprojekter implementeret screeningsværktøjet Alarm Distress BaBy Scale (ADBB) i sundhedsplejen med det formål at opspore spædbørn, der mistrives [14]. De foreløbige resultater fra projektet er positive, og de undersøger fortsat brugen af ADBB i sundhedsplejen. [20] Et andet delprojekt under CIMHP evaluerer Tryghedscirklen (COSP ©), som er et gruppebaseret forældreprogram, der støtter en sund relation mellem forældre og barn. Her sammenligner de virkningen af COSP© med det sædvanlige tilbud, der gives til sårbare familier, hvor implementeringen og evalueringen sker i samarbejde med sundhedsplejen. [15]

Sundhedsplejen er også en vigtig aktør i projekt ‘Forstå din baby.’ Projektet har til formål at opnå viden om førstegangsforældres oplevelse af at blive forældre samt udbrede viden om spædbørns sociale og følelsesmæssige udvikling via Forstå din babyindsatsen. Formålet er at undersøge, hvorvidt Forstå din baby-indsatsen, vil få førstegangsforældre til at føle sig mere kompetente og trygge i deres nye roller. [17]

Tidlig opsporing af fødselsdepression sikrer en tidlig indsats

Forskningsprojektet HOPE Fødselsdepression undersøger, hvorfor nogle forældre udvikler en fødselsdepression, mens andre ikke gør. Målet er at udvikle et screeningsredskab, som kan anvendes i sundhedsplejen til at vurdere den enkeltes risiko for at udvikle en fødselsdepression. Lykkes dette, vil det være muligt at indsætte relevante indsatser tidligt. Projektet indsamler data fra mødre og fædre via en spørgeskemaundersøgelse, og der anvendes ligeledes journaldata fra sundhedsplejen. Også i dette projekt er samarbejdet med sundhedsplejen vigtigt. Både til at informere forældre om spøgeskemaundersøgelsen, og til at give accept til udlevering af journaldata. [11]

I 2022 udvides HOPE projektet med delprojektet HELP, som vil undersøge sammenhængen mellem fødselsdepression og ADHD hos mødre. Projektet vil teste et rådgivningsforløb i samarbejde med ADHD-foreningen og Mødrehjælpen. [12]

Når forskning og praksis går hånd i hånd

I Danmark er der stor forskningsaktivitet inden for emnet fødselsdepression. Der er unikke muligheder for forskning bl.a. fordi, der er høj tillid til forskning, der er adgang til detaljerede data af høj kvalitet, og der er et godt samarbejde med praksis, herunder sundhedsplejen.

Den igangværende forskning vil bidrage med en bred viden, der i praksis vil styrke sundhedsprofessionelle i arbejdet med familier, hvor den ene eller begge forældre er ramt af en fødselsdepression. Derudover vil den nye viden ligeledes understøtte politiske og strukturelle diskussioner samt udvikling og forbedring af nuværende tilbud. Dette både i forhold til forebyggende initiativer, men også behandlende og sundhedsfremmende tilbud til familierne og børnene.

Sundhedsplejerskers og andre sundhedsprofessionelles villighed til at samarbejde med forskningsprojekter er meget værdifuld for at sikre resultater af høj kvalitet, der kan oversættes og anvendes i praksis. Der er et påtrængende behov for at eksisterende og kommende viden samles og gøres tilgængelig for de fagfolk, der arbejder med kommende og nye forældre. Dette for, at det kan omsættes til den ønskede værdi for familierne.