9th Nordic Breastfeeding Conference 2021

Den 23.-24. september 2021 havde vi fornøjelsen af at deltage i 9th Nordic Breastfeeding Conference i Reykjavik, Island. Det overordnede tema var ‘Mindful Breastfeeding.’

Med Mindful Breastfeeding menes bl.a. at rette fokus mod at være tilstede i øjeblikket, nyde amningen og se på barnet, fremfor at have opmærksomhed på eksempelvis uret eller telefonen. Som fagperson er det centralt at være bevidst om mødre og fagpersoners forskellige tilgange samt at der er mange måder, hvorved amningen kan imødekommes. Fagpersoner skal ikke alene have viden, men også være kreative og bevidste om forskellighed for at kunne støtte op om amningen og familien. Det opleves som mindful for mødre at føle accept i forhold til deres ammeoplevelser. (1) Det var med disse indledende ord, vi spændte mødte op til konferencen.

Mindful Breastfeeding var en rød tråd igennem gennem de mange inspirerende oplæg. I det følgende vil vi uddybe flere pointer fra de forskellige oplæg, som har givet anledning til tanker og refleksion.

Konferencen blev på fornemste vis åbnet med en ceremoni på Kunstmuseet Asmundarsafn med tale af First Lady af Island, Madame Eliza Reid. I sin tale læste hun levende og humoristisk op fra sin dagbog fra en nat i perioden, hvor hun ammede sin sidstfødte. Essensen af talen var en mor, der var taknemmelig for amningen på trods af overvældende træthed som følge af den afbrudte søvn.

Amy Brown er professor i folkesundhed ved Swansea University og var hovedtaler. Brown forsker bl.a. i, hvordan det er at blive ny forælder med særlig fokus på spædbørns spisning, mentale sundhed og normal spædbarnsadfærd. Målet med hendes forskning er at ændre samfundet og kulturen, så kvinder og familier bliver respekteret, værdsat og støttet i deres omsorg for deres spædbørn. Brown gav os indsigt i, hvordan misforståelsen om at spædbørn følger faste rutiner for søvn og spisning, er ødelæggende for amningen.

Én af Browns pointer var, at man styrker mødres empowerment ved at informere om normal babyadfærd. En positiv gevinst af at give nybagte forældre indsigt i normal babyadfærd er stigende ammefrekvens. Dette blev bekræftet i et forsøg i Wales. (2)

Det er normal adfærd for et spædbarn at være tæt på sin mor om natten. Det bevirker, at barnet har stabil puls, stabil temperatur, stabil vejrtrækning, færre episoder med søvnapnø og lavere niveau af stresshormon. (3)

Det er desuden normal adfærd for barnet at vågne om natten. Barnet har korte søvncyklusser for at kunne få dækket sine ernæringsmæssige behov om natten. Spædbørn i alderen 6-12 måneder er gennemsnitligt vågne 1,77 gange om natten, oftest 1-2 gange, men det spænder fra 0-7 gange. Kun 21% vågner slet ikke. (4)

Når barnets signaler er bestemmende for hyppigheden af amninger stiger prolaktinniveauet. Der ses færre ammevanskeligheder, mælkeproduktionen er højere, og der er lavere risiko for overvægt hos barnet. (5) (6)

Brown pointerede vigtigheden i, at forældrene er bevidste om, at hyppig amning er biologisk normalt. Hyppig amning, hyppig opvågning, hyppigt behov for at blive holdt. Alt dette er normal spædbarnsadfærd. For nogle forældre er dette overraskende.

Omsorg for et spædbarn kan være tidskrævende og udmattende. Brown stiller spørgsmålet: Hvorfor er løsningen på aflastning til mor ofte, at andre kan give barnet flaske? Der er mange andre måder at aflaste den nybagte mor. At give flaske får ikke på magisk vis andre bekymringer og stressorer til at forsvinde.

Browns håb er, at pårørende til nybagte mødre vil foreslå at aflaste ved at tilbyde praktisk hjælp såsom indkøb og madlavning, fremfor at tilbyde hjælp ved at give modermælkserstatning til babyen. Desværre er modermælkserstatning ofte set som løsningen i Storbritannien. Dette er en misforståelse, idet forskning viser, at mødre, der ammer, får mere søvn, end mødre der giver modermælkserstatning. (7) Endvidere er der øget risiko for depression, hvis amningen ophører, før moderen er klar til dette. (8)

Ifølge Brown bliver alle mødre i Storbritannien stillet spørgsmålet ”Is he good?” Hvilket henviser til, om babyen sover godt, fordi han spiser godt. Med dette spørgsmål bliver mange mødre usikre, fordi de tænker, at deres baby vågner for ofte for at få mad.

Dette efterlader mange nybagte mødre med utallige spørgsmål. Brown fremhæver sin tese ved at vise, at sætningen “getting your baby into a routine” er blevet søgt på i søgedatabasen Google 25 millioner gange.

Det er ikke alene Google, mødre søger viden gennem. Bøger er også en stor kilde til viden hos nybagte mødre. Brown har lavet et studie, der viser, hvorfor mødre læser bøger om babyer og endnu mere interessant – hvordan denne læsning får mødre til at føle. Spisning og søvn er de mest gennemgående emner, mødre læser om. Desværre vækker denne læsning overvejende negative følelser hos mødrene. Ifølge Brown føler mødre sig angste, vildledte og forvirrede. De bliver frustrerede, kede af det og ser sig selv som en fiasko. 53,3% af mødrene oplever angst ved at læse disse bøger, og kun 24% af mødrene opnår følelsen af, at de gør tingene rigtigt. (2)

Brown nævner i et eksempel, hvordan den teknologiske udvikling kan hæmme forældres evne til at aflæse normal babyadfærd. Der er udviklet et device, der kan måle, hvor mange milliliter den ammende baby indtager ved brystet. Med dette device styrkes mødre ikke i at observere den normale babyadfærd ved tegn til sult og mæthed.

Dette er ikke i overensstemmelse med at fremme mindful breastfeeding, idet det kan være hindrende for, at moderen kan være tilstede i øjeblikket og nyde amningen.

Vi vil slutteligt fremhæve et dansk indlæg.

Flere lande, herunder Danmark, havde oplæg omkring det stramme tungebånds betydning for amningen. Marianne BusckRasmussen (sundhedsplejerske, MPH, IBCL), Bente Dalsgaard (sygeplejerske, IBCLC), Charlotte Guiliani (kiropraktor, M.Sc) og Ingrid Nilsson (sygeplejerske, Ph.D, IBCLC) præsenterende en gennemgang af Den Danske Nationale Kliniske Retningslinje for undersøgelse og behandling af ankyloglossi hos ammende spædbørn. Ifølge retningslinjen er det god praksis at anvende en systematisk vurderingsmetode til at vurdere tungebåndets udseende og mobilitet hos de børn, der har ammeproblemer, og hvor der er mistanke om ankyloglossi. Retningslinjen anbefaler at anvende Tongue-tie and Breastfed Babies Assessment Tool, TABBY. (9) Det umiddelbart mest overraskende for tilskuerne i salen var spørgsmålet om aftercare efter frenotomi.

Retningslinjen anbefaler ikke aftercare pga. manglende evidens på området. Tungen bliver naturligt og hyppigt mobiliseret i forbindelse med amning efter frenotomi, hvilket taler imod aftercare. En anden pointe er, at smertefulde stimuli tidligt i livet har vist sig at have konsekvenser for barnet på lang sigt. Derfor kan aftercare ikke anbefales. (9)

Det kan anbefales at se videoer, der beskriver de forskellige scoringer i de fire TABBY-kategorier på hjemmesiden for Kompetencecenter for amning: kompetencecenterforamning.dk/projekter/national-klinisk-retningslinje-for-stramt-tungebaand/vejledningsfilm-i-vurdering-af-barnets-tunge.aspx Vi takker FS10 for at give os mulighed for at deltage i 9th Nordic Breastfeeding Conference 2021. Den næste nordiske ammekonference afholdes i 2023 i Helsinki.