Susanne Ranck Lücke, Dorte Fischer, Jeanne Vetterstein, Tine Lohmann og Gitte K. Jørgensen fra bestyrelsen i FS 10 deltog i konferencen ‘Med blikket på barnet,’ som blev afviklet i København i november 2021.
Arrangøren var Nordisk Forening for Spædbarnsudvikling (NFSU), en forening af professionelle inden for området ‘Spædbørns mentale sundhed’ og en nordisk gren af World Association for Infant Mental Health (WAIMH). Formålet er at øge kundskab om og fokus på psykisk sundhed i spæd- og småbørnsalderen. Ved den årlige konference mødes klinikere, forskere og studerende og udveksler erfaringer og samarbejdsområder mellem de nordiske lande.
Udgangspunktet for konferencen var oplevelsen af, at barnet kan have en tendens til at forsvinde lidt i undersøgelser og beskrivelser af samspillet, hvor forældrenes oplevelser, udtryk og reaktioner fylder. Derfor var ønsket at sætte fokus på barnet samt dets udtryk og reaktioner i løbet af de to dage, konferencen varede.
Konferencen blev indledt med en præsentation af det nordiske samarbejdsprojekt ‘De første 1000 dage i Norden,’ som bl.a. omfatter en kortlægning af sundhedstilbuddene til spæd- og småbørn (de to første leveår) i de nordiske lande. Kortlægningen viste bl.a., at der findes mange nationale retningslinjer i de nordiske lande, men der er usikkerhed omkring om, og hvordan de efterleves i praksis samt at der er store variationer i kvaliteten af ydelserne. Det blev også fremhævet, at meget få af de metoder, der anvendes enten i forskning eller i praksis, er evidensbaseret i tilstrækkelig grad. Der er derfor behov for yderligere forskning, herunder at undersøge om de valgte interventioner har den ønskede effekt for målgruppen.
Anden-dagen rettede fokus mod samspilsobservation af forældre og barn samt hvilke metoder der egner sig bedst til klinisk brug og hvilke egner sig bedst til forskningsbrug. Nordiske forskere præsenterede deres arbejde med systematisk samspilsobservation, og vi hørte om forskellige metoder som f.eks. Crowellmetoden, Coding interactive Behaviour, Emotional Availability Scales og Care Index.
Der var tale om en relevant og spændende konference med mange interessante pointer. F.eks. har Teija Ancke i sit studie fokus på små børn med psykisk syg forælder (forstået som bipolar lidelse eller depression) fundet, at selv om rask partner fungerer som primær omsorgsperson og kan træde til, kan der efter ca. 6 mdr. ses et ‘spilover’ fra mors humørniveau til partner. Dette betyder, at partner risikerer at blive påvirket af mors udslag i humøret. Et tegn på, at dette sker, kan være manglende ‘glæde’ hos barn og forældre. En anden forsker, Sebastian Lundström, forholdt sig til den stigning, der har været i antallet af autistiske børn siden midten af 1980’erne. Han fremhævede, at det er forældrerapporteringen, der har ændret sig samt, at symptomer rapporteres som mere alvorlige end tidligere.
Andre interessante nedslag var, at i Finland har man besøg, som udelukkende fokuserer på partner, både i graviditeten samt efter fødslen, at Island har flest hjemmebesøg sammenlignet med de øvrige nordiske lande, og at danske børn er de yngste i de nordiske lande, der sendes i pasning. I gennemsnit er de danske børn 10,7 måneder gamle, når de starter i en pasningsordning.
Fra et sundhedsplejerskeperspektiv giver konferencen anledning til at være opmærksomme på, at vi fortsat mangler viden om, hvad der virker og hvorfor. Konferencen fremhæver, at metoder til samspilsobservation kræver færdigheder ikke blot i forhold til konkret og systematisk gennemførsel samt tolkning af resultaterne men også i forhold til at kunne vurdere værdien af dem. Desuden opfordrede denne konference os til i højere grad at rette blikket mod barnet, når vi arbejder med metoder til samspilsobservation.
