Risikoadfærd er tanker og adfærd i forhold til selvopfattelse, kropsopfattelse, vægt og spisevaner, som øger risikoen for at udvikle en spiseforstyrrelse.
Risikoadfærden kommer typisk til udtryk i lavt selvværd, negative tanker om krop, optagethed af vægt og vægttab samt restriktive spisevaner. Man kan f.eks. udvikle regler for, hvad eller hvor meget man må spise, og man kan være utilfreds med sin krop og forsøge at tabe sig ved at kaste op efter måltider og træne systematisk.
Risikoadfærd udvikler sig til en spiseforstyrrelse, når den bliver mere vedvarende og styrende. Når man har en egentlig spiseforstyrrelse, er optagetheden af mad, krop og vægt ofte så omfattende, at det påvirker det sociale, fysiske og mentale liv negativt. Spiseforstyrrelsen begrænser og forhindrer den ramte i at gøre ting, som ellers er vigtige for vedkommende.
F.eks. får nogle så svært ved at spise sammen med andre, at de undgår sociale arrangementer. For andre kommer tanker om krop, mad og vægt til at fylde så meget, at de ikke kan passe deres skole eller udskifter f.eks. korsang ud med et fitnessmedlemskab for at forbrænde kalorier.
Opmærksomhed på tidlige symptomer
Der er forskel på, hvornår i livet de forskellige spiseforstyrrelser udløses. Men typisk udvikler de sig i ungdomsårene, og vi ved, at unge piger er i særlig risiko. Anoreksi debuterer typisk i 13-14-årsalderen og bulimi i 15-16-årsalderen. BED/tvangsoverspisning hos børn og unge kommer lidt anderledes til udtryk. Der mangler viden på området, men erfaringerne fra vores BED-behandling viser, at spiseforstyrrelsen i form af tidlige overspisninger kan starte allerede i 6-9-årsalderen. Internationale studier viser, at 25% af børn og unge med overvægt har overspisninger eller spisning med kontroltab.
Som sundhedsplejerske har du mulighed for at være opmærksom på tidlige tegn på forstyrret spiseadfærd. Tidlig opmærksomhed er vigtig for at kunne sætte ind med støtte og behandling, inden adfærden udvikler sig til en egentlig spiseforstyrrelse. Men det er vigtigt at nævne, at det ikke er nogen let opgave, idet der ligger et paradoks i spiseforstyrrelsens væsen, der gør, at den ikke vil opdages.
Tegn, du skal være opmærksom på
Det kan være svært at vide, hvornår man skal være bekymret for, om en elev har risikoadfærd. Der kan være mange forskellige symptomer, og der kan være stor forskel på, hvor tydelige de er.
Nogle af de tidlige tegn er:
- Ændrede spisevaner. Spiser meget uden at mærke mæthed, springer måltider over, smider madpakken ud, bliver vegetar eller veganer
- Madregler og undgåelse. Spiser kun egen mad, undgår gluten, laktose, fedt og sukker
- Social tilbagetrækning. Undgår aftaler, hvor der indgår mad og spisning
- Ændret appetit. Spiser f.eks. mindre end normalt, benægter sult og har undskyldninger for ikke at spise almindelig mad
- Øget træning og fysisk aktivitet. Særligt obs-punkt, hvis træning prioriteres over andre aftaler
- Stor optagethed af sundhed og slankekure
- Spiser helst alene og i hemmelighed
- Bekymrende ændring i vægt, både over- og undervægt
- Vejer sig ofte
- Toiletbesøg lige efter måltider kan være tegn opkastninger
- Stort tøj, som skjuler kroppen
- Undgåelse af aktiviteter, hvor kroppen er synlig, fælles bad og omklædning
