I LMS møder vi mange børn, unge og voksne, der har en spiseforstyrrelse, eller som er i risiko for at udvikle en. De føler sig ofte utilstrækkelige og håndterer det ved at lade være med at spise eller at spise alt for meget.
Der er findes ingen entydig forklaring på spiseforstyrrelser, men ofte har de ramte gennem længere tid været udsat for svære belastninger i form af f.eks. mobning, stress, forældres skilsmisse, dødsfald i familien, fysiske eller psykiske overgreb. De fortæller jævnligt, at spiseforstyrrelsen er en måde at flytte svære tanker og følelser til noget konkret – nemlig krop, mad og vægt.
På den måde bliver spiseforstyrrelsen en mestringsstrategi, der hjælper den ramte med at klare en vanskelig livssituation.
Identitet under forandring
Mange fortæller os, at de er meget optagede af, hvordan andre opfatter dem. Derfor kan det være svært at finde og opretholde sit eget ståsted. For unge fører det ofte til en idealisering af andre mennesker, fordi de tror, at livet på sociale medier afspejler virkeligheden. De unge er i særlig risiko, fordi de endnu ikke har et solidt selvbillede, men har en identitet og en krop, der er i konstant forandring.
Drenge og mænd
Ofte taler man om spiseforstyrrelser, som om kun piger og kvinder rammes. Sådan er det absolut ikke. I LMS hører vi fra mange mænd med spiseforstyrrelser, og at de har vanskeligt ved at søge hjælp. Og når de så gør det, blive de placeret i rene kvindemiljøer, hvor de ikke føler sig inkluderet.
Forskning indikerer, at det generelle mørketal for mænd med spiseforstyrrelser er højere end tidligere antaget. I Australien udgør drenge nu hver fjerde med en spiseforstyrrelse, og i Storbritannien er tallet 33%.
Anden forskning viser, at forsinket pubertet, tidligere overvægt og vægtrelateret mobning også kan have indflydelse på udviklingen af en spiseforstyrrelse, lige som det har for kvinder.
I LMS har vi i efteråret 2021 kørt behandlingsgrupper kun for mænd med spiseforstyrrelser. De oplever, at deres krop er blevet en stærk identitetsmarkør. En mand, der generelt føler sig utilstrækkelig, vil derfor finde lettelse ved at træne og følge en stram diæt, fordi det giver ham en følelse af at mestre noget og generobre kontrollen. Samlet set viser vores foreløbige behandlingserfaringer, at mænd med spiseforstyrrelser har et mangeårigt problematisk forhold til mad, at de oplever vanskeligheder med kropsaccept, skam og ensomhed, og at de ofte er vokset op med stor social usikkerhed. Mændene fortæller entydigt, at de oplever stor tryghed ved at møde ligesindede i en gruppe.
LGBT+ elever er i øget risiko
En ny dansk undersøgelse viser, at hele 40% af de 13-25-årige danske LGBT+ personer har eller har haft en spiseforstyrrelse. Det kan f.eks. være i form af overspisning, opkastning eller at sulte sig selv og dyrke overdreven meget motion. Fundet er i tråd med international forskning, der peger på, at unge og voksne LGBT+ personer er i øget risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse eller forstyrret spiseadfærd sammenlignet med heteroseksuelle og ciskønnede unge og voksne.
Derfor bør du være særligt opmærksom på kønsidentitet og/eller seksuel orientering for at kunne støtte og hjælpe LGBT+ elever bedst muligt.
Spiseforstyrrelsen er både ven og fjende
Spiseforstyrrelsesadfærd kan opleves som en hjælp på forskellig vis. Strenge regler for mad og træning kan give en følelse af kontrol og fungere som afledning fra ukontrollable eller overvældende følelser. Overspisningsepisoder, hvor en stor mængde mad spises hurtigt og i skjul – opleves af mange som en ventil for følelser eller som et kortvarigt frirum fra selvkritiske tanker.
Men spiseforstyrrelsen er i høj grad også en fjende, fordi den på både tanke- og adfærdsplan dominerer den ramtes liv og tager opmærksomhed fra andre ting, f.eks. at kunne være social, at skulle træne for at forbrænde kalorier, at have energi og koncentration til skolearbejde eller job eller simpelthen at leve det liv, man gerne vil.
Når man skal forstå spiseforstyrrelser, er det centralt at vide, at de næsten altid er forbundet med ambivalens, fordi de ramte ofte har disse modsatrettede følelser på samme tid. Derfor er spiseforstyrrelsen ikke ubetinget dårlig eller noget, der nemt kan undværes i den ramtes liv.
