Hjem » Artikler »Gode råd til forældre om selvskade

Forfatter: Heidi Boserup Jønsson
Fotograf: LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade
Magasin: Sundhedsplejersken 1 2022
Udgivet: 20. februar 2022

Gode råd til forældre om selvskade

I LMS får vi mange henvendelser fra forældre, som lige har opdaget, at deres børn skader sig selv. De er fortvivlede og ved ikke, hvad de skal gøre. 

Nogen er gået i panik og har fjernet alle skarpe genstande, er konstant bekymrede og har svært ved at lade børnene være alene. Andre forældre har ikke turde tale om det af frygt for at gøre det værre. Som sundhedsplejerske er du sikkert også i kontakt med mange forældre, der heller ikke ved, hvordan de skal tackle situationen, og som efterspørger råd til, hvordan de kan hjælpe og støtte deres barn.

Undgå dramatiske reaktioner

Selvom selvskade er en skræmmende handling og tegn på mistrivsel, er det vigtigt at reagere på en rolig og ikke-fordømmende måde. Dramatiske reaktioner mindsker sandsynligheden for, at han vil betro sig og kan medvirke til, at han får skyld- og skamfølelse.

Spørg ind

Du kan nærme dig på en anerkendende og nysgerrig måde, der viser omsorg og interesse. Giv udtryk for din bekymring, og at du gerne vil hjælpe. Accepter, hvis han afviser at tale om sine bekymringer, men vend i så fald tilbage på et andet tidspunkt.

Hvis du oplever, at du bliver fordømmende, sur eller afmægtig, så afslut samtalen på en rolig og respektfuld måde, og vend tilbage senere. Du kan f.eks. sige: ”Jeg kan mærke, at jeg ikke er særlig hjælpsom. Jeg har lige brug for en pause, og jeg vender tilbage, når jeg har tænkt mig om.”

Udvis accept

Det bedste er at lytte uden at bagatellisere. Udvis accept af følelserne ved f.ek. at sige: ”Du siger, du føler dig alene, også når du er sammen med andre, det, kan jeg godt forstå, er svært.” Det er vigtigt ikke at være dømmende, men i stedet tage følelserne alvorligt ved at være accepterende og åben.

Se hele mennesket

Undgå et entydigt og snævert fokus på selvskaden, da det kan bevirke, at han føler sig sygeliggjort og stigmatiseret. Giv udtryk for, at du er bekymret for hans trivsel og spørg ind til, hvordan han har det. Det er vigtigt at fokusere på de bagvedliggende følelser frem for selve selvskaden.

Skæld ikke ud

Det er helt normalt og forståeligt, at forældre oplever afmagt, frustration og følelser som utilstrækkelighed, skyld, skam og vrede. Men det er vigtigt ikke at bebrejde eller at skælde ud. Det vil kun gøre ondt værre.

Tilbud til unge med selvskade

LMS tilbyder op til 10 samtaler til unge mellem 12 og 25 år, der skader sig selv. Læs mere på lmsos.dk/samtaleforloeb-unge-med-selvskade.

Mest læste artikler

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Bliv medlem

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Log ind

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Vivamus vitae convallis.