Der findes mange forskellige former for selvskade. Selvskaden er ofte forbundet med stor skyld og skam, og de unge vil derfor ofte forsøge at skjule skaderne.
De mest almindelige metoder er at skære, brænde, slå, bide og kradse sig selv. Derudover er der mere tvangsprægede metoder som at pille i sår og hive hår ud af hovedet.
Denne artikel handler ikke om indirekte selvskade, men det er godt at være opmærksom på den, da adskillige undersøgelser viser, at der ofte er sammenfald i brugen af direkte og indirekte selvskade. Den indirekte selvskade foregår typisk over en længere periode med et mere diffust og usikkert billede af skadevirkningerne. Det kan f.eks. være misbrug af alkohol og stoffer, ludomani, risikofyldt seksuel aktivitet, negligering af sygdom, spiseforstyrrelser og uforsvarlig bilkørsel.
Som sundhedsplejerske kan det være godt at spørge de unge, om de er begyndt at drikke, hvor meget de drikker og hvor ofte, og om de oplever blackouts. Det er også godt at være opmærksom på, om de indimellem kaster op, efter de har spist. En undersøgelse viser, at en større andel af dem, der skader sig selv, ofte eller meget ofte også kaster op efter måltider.
Selvskade by proxy betyder, at personen påfører sig selv skade gennem andres medvirken. Det kan både ske bevidst og ubevidst. Det kan derfor være godt at holde øje med drenge, som ofte kommer i slåskamp f.eks. ved at undersøge motiverne bag og spørge lidt ind til den smerte, de bliver påført under slåskampene. Tager det f.eks. fokus fra anden smerte? En 19-årig mand fortalte, at han som yngre ofte slog hånden ind i væggen og jævnligt forstuvede håndled og fingre. Men nu mærkede han i stedet en kriblende trang til at slås, og som fodboldfan var han ofte i slåskamp med modstanderholdets fans. Det var svært for ham at dæmpe den indre uro med andet end den smerte, han oplevede på grund af slåskampene.
Digital selvskade er et forholdsvist nyt fænomen, vi endnu ikke ved så meget om, men som der i forskes en del i. Der findes tre forskellige former for digital selvskade.
Auto trolling handler om, at man opretter falske profiler på nettet, hvor man deler ondskabsfulde og nedgørende kommentarer om sig selv. Udefra ser det ud som om, at man bliver udsat for det af andre, men i virkeligheden er det en selv.
Self-baiting handler om, at man bevidst bruger sig selv som ‘lokkemad’ for, at andre skal kommentere og nedgøre en. Det kan f.eks. ske ved, at man deler billeder af sig selv og opfordrer andre til at kritisere billederne under hashtags som #RoastMe. Det kan også foregå ved, at man fra sin egen profil opsøger konflikter med henblik på at blive nedgjort af andre brugere. På den måde får den unge bevidst andre til at mobbe sig.
Digitalisering af fysisk selvskade er kendetegnet ved, at selvskaden bliver vist på de sociale medier fremfor at foregå der. Det sker ved, at de unge f.eks. cutter og efterfølgende uploader billeder eller en video af selvskaden på de sociale medier, hvor de finder ligesindede, som de får et fællesskab med. Et fællesskab, der tilbyder støtte og forståelse, men som samtidig kan påvirke dem negativt, da billederne kan forstærke trangen til selvskade og inspirere til nye metoder.
Hvis du kommer i kontakt med selvskadende unge, vil det derfor være godt at spørge ind til, om de har set eller talt med andre om selvskade på nettet, eller om de på anden vis udøver digital selvskade.
