Selvskade er en ungdomsepidemi

Vi har en stor gruppe af unge, der trives godt, som er en del af et fællesskab med venner, tryghed og forudsætninger for at udvikle sig positivt. Men vi har desværre også en gruppe, der mistrives og som føler sig ensomme, har lavere selvværd og ikke har de samme forudsætninger for en positiv udvikling. 

En del af disse unge bruger selvskade som en mestringsstrategi til at håndtere svære situationer. Undersøgelser viser, at mere end hver femte elev i 9. klasse og 21,5% på gymnasierne har skadet sig selv.

Selvskade er ikke en selvstændig diagnose, men et non-specifikt symptom, der både ses hos mennesker med psykiatriske diagnoser og hos mennesker, der ikke har andre symptomer end selvskade. Det er derfor vigtigt at blive klogere på den underliggende årsag for at kunne tilbyde den bedste hjælp.

Definition på selvskade

I LMS definerer vi selvskade som en bevidst handling, der medfører direkte fysisk skade, uden intention om selvmord, men for at lindre negative følelser.

Ifølge denne definition skal handlingen være direkte, og den skal foregå inden for en kort, afgrænset periode og med en klar bevidsthed om den skade, der påføres kroppen. Der er ingen intention om at tage sit liv, men derimod et ønske om at lindre en psykisk smerte ved at påføre sig selv en fysisk smerte.

Selvskade er således en mestringsstrategi, der hjælper med at håndtere svære følelser og belastende situationer.

Selvskade kan både forekomme som en enkeltstående hændelse og som en gentagende handling.

Forskelle på kønnene

Selvskade forekommer både hos piger og drenge. De fleste studier peger dog i retning af, at det er mere udbredt blandt piger, til gengæld har drengene ofte skadet sig selv flere gange.

Flere undersøgelser viser, at der er forskelle på, hvordan piger og drenge skader sig selv. Pigerne bruger ofte en mere indadrettet metode som at skære (cutte) og kradse sig selv, mens drengene ofte bruger en mere udadrettet metode som at slå hånden eller hovedet ind i en mur m.m. Når vi oftere får øje på pigerne, kan det netop skyldes denne forskel i adfærden. Det kan være sværere at skjule og bortforklare sår eller ar efter cutting. Drengene har derimod nemmere ved at bortforklare en brækket arm, forstuvet fod eller et blåt øje med sportsskader, uheld eller en slåskamp.

Myter om selvskade

Der findes mange myter om selvskade, og det er meget vigtigt at få dem udryddet.

Mange tror f.eks., at selvskade handler om at få opmærksomhed, men adskillige undersøgelser viser, at det kun drejer sig om ganske få. Myter som denne kan medvirke til, at de ramte afholder sig fra at søge hjælp, fordi de ikke føler sig forstået og i stedet søger uhensigtsmæssige fællesskaber med andre unge, der risikerer at eskalere selvskaden. Det er derfor vigtigt, at bl.a. du som sundhedsplejerske har viden om selvskade, så vi kan møde de unge med nysgerrighed og respekt og hjælpe omgivelserne med at forstå og håndtere fænomenet.

Hvorfor bliver nogen afhængige af selvskade?

Vi ved, at en del af dem, der selvskader, oplever, at der frigives endorfiner i hjernen.

Det er kroppens eget morfinlignende stof, som udløses, når den udsættes for smerte. Endorfinerne dæmper smerten i takt med, at de skaber en indre ro. Nogen oplever samtidig, at de bliver fyldt af en intens, lystfyldt euforisk følelse, der også influerer på følelsesreguleringen. Det kick, som endorfinerne giver, kan være lige så effektfuldt, som når man tager heroin eller morfin. Man kalder afhængighed af kroppens egne endorfiner for auto-addiction.

Man kan altså både blive fysisk og psykisk afhængig af selvskade.

Så når du taler med unge, der har skadet sig selv, så prøv at spørge ind til, om de indimellem oplever at få trang til at selvskade på tidspunkter, hvor de ikke er presset følelsesmæssigt. Du kan også spørge, om de nogle gange har planlagt et tidspunkt for næste selvskade. Det kan give en indikation på, om der er en vis form for afhængighed forbundet med den selvskadende adfærd.

”Nogle gange skærer jeg mig for at få mine tanker på plads, fordi der er et kæmpe mylder i mit hoved. Andre gange er det anderledes, så kan jeg tænke, at nu må jeg snart gøre det igen.” 

– Pige, 14 år

Smitter selvskade?

Det kan være vanskeligt at afgøre, hvornår noget smitter, eller hvornår de unge tiltrækkes af en fælles adfærd. I LMS betragter vi ikke selvskade som noget smitsomt, men vi ved, at de unge kan blive inspireret af hinanden. Så hvis man synes, at selvskade virkelig hjælper, kan man videregive idéen til andre, som man tænker kunne have brug for samme hjælp.

Som sundhedsplejerske kan du derfor komme ud for, at der pludselig er flere, som selvskader på samme tid i en klasse. Det er vigtigt at tale med eleverne individuelt for at blive klogere på den enkeltes motiv. Det sker, at nogen gør det, fordi den ‘populære’ pige/dreng i klassen gør det. Men her kan det handle om, at vedkommende gerne vil være med i fællesskabet. Det er vigtigt, at vi tager det alvorlig og taler med dem om deres motiver, og om der er andre måder at løse problemerne på.

Øget risiko for selvmord

Som nævnt er selvskade en måde at håndtere svære følelser på og netop ikke selvmordsforsøg. Men studier viser, at selvskade 10-dobbler risikoen for senere selvmordsforsøg. Andre studier viser, at 55-88% har forsøgt selvmord mindst én gang. Det er derfor vigtigt altid at spørge ind til intentionen bag selvskaden.

”Det hele var bare for meget, jeg kunne ikke rumme mere i hovedet og tænkte, at jeg havde brug for ro, og så ved jeg, at det eneste, som hjælper, er at skære mig. Bagefter faldt jeg helt til ro.”

Her er der ingen intention om selvmord.

”Jeg orkede bare ikke mere, jeg kunne ikke se en løsning på noget og tænkte, at jeg bare ville væk fra det hele.”

Her er der grund til bekymring. I situationer som disse er det relevant med en selvmordscreening for at finde ud af, om det er deciderede selvmordstanker, og hvad der i så fald skal ske her og nu.