I tre år har foreningen Fri af Misbrug kæmpet for at hjælpe børnefamilier, der er berørt af alkohol- og stofmisbrug. Nu har de fået bevilget fondsmidler til at have særlig fokus på gravide og mødre på barsel. Derfor håber foreningen på at påbegynde et gensidigt samarbejde med sundhedsplejen, så flere forældre kan få øjnene op for rådgivningstilbuddet.
Anne-Camilla Nielskov
En mor ringer ind. Hendes mand drikker for meget og tager kokain. Når han er påvirket, er han energisk. Når han ikke er, sidder han bare og virker deprimeret. De har en datter på syv måneder sammen. En SMS tikker ind. Den er fra en mor, hvis mand er røget i døgnbehandling. Moren kæmper med, hvordan hun skal tale med børnene om farens misbrug. En ny SMS kommer ind. Den er fra en mor, der er fyldt med skam. For hun kan ikke lade være med at tage kokain med sin mand, når han har noget. Og det har han tit. En farmor ringer. Hun er meget bekymret for sin søn, der har et alvorligt hashmisbrug. Han har to små børn og en kone.
Hos foreningen Fri af Misbrug er det opkald og SMS´er som disse, misbrugsrådgiverne bruger deres faglighed på at besvare. Når telefonen ringer, og én af rådgiverne tager telefonen, lægger de sjældent røret på, før der er gået en time, og de er helt sikre på, at de har efterladt vedkommende et trygt og bedre sted end før opkaldet.
“For mig er det helt afgørende, at moren eller faren forstår, at de ikke er alene, og der er hjælp at hente. Når jeg slipper vedkommende, så er det ikke sidste gang, jeg hører fra dem. Jeg sørger for at starte en proces, hvor jeg giver en lille bitte opgave, som forælderen skal prøve at arbejde med, indtil vi tales ved igen. På den måde holder jeg et vindue åbent, og de fleste forløb varer flere uger, hvor vi har hyppig kontakt og skaber et tillidsfuldt rum, hvor alt kan siges. For det er den eneste måde, man kan komme videre på. Ved at turde sige problemerne højt for at erkende dem,” siger rådgiver Anna Gjerluf.
Det skjulte misbrug
Foreningen er stiftet af socialrådgiveren Anne-Camilla Nielsskov, som tidligere har arbejdet i Københavns Kommunes misbrugsbehandling. Her oplevede hun, at meget få forældre henvendte sig for at få hjælp. Og når de endelig gjorde, havde misbruget nået at volde al for meget skade. Hun måtte derfor konkludere, at siden rigtig mange mennesker med misbrugsproblemer går under kommunernes radar, er der noget ved kommunens opsporing, som ikke fungerer. For mange af de familier, som kommunen ikke har kontakt med, og som lever et helt normalt liv, passer deres arbejde og sender børnene i skole, kan sagtens være berørt af misbrug. Ifølge en rapport fra Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet er det kun 4% af forældre med et overforbrug af alkohol eller stoffer, som får hjælp. Et overforbrug, der bliver skjult bag en umiddelbar velfungerende facade, men som ikke desto mindre er skadende for børnene og deres forældre.
Så for tre år siden kastede hun sig ud i sit livs projekt. At starte sin egen NGO, hvis formål er at opspore familier med misbrugsproblemer og rådgive forældrene til at tage første skridt ud af afhængigheden. På den måde ville hun gøre sit for, at flere børn får en tryg barndom.
“Udover øget risiko for at opleve vold og overgreb samt at udvikle angst, ptsd og selvskadende adfærd, når børn vokser op i et hjem med misbrug, så udvikler en tredjedel af de her børn selv et misbrug, når de engang bliver voksne. Det er en gruopvækkende statistik, som vi MÅ gøre noget ved. Alt for mange familier er efterladt til sig selv, og hvis ingen rækker dem en hånd, vil problemerne vokse sig uoverskueligt store,” siger Anne- Camilla Nielskov.
Fokus på nybagte mødre
Siden har foreningen fået bevilget fondsmidler fra bl.a. Ole Kirks Fond og Liljeborgfonden. Sidstnævnte har givet midler til et projekt, hvor Fri af Misbrug skal opspore og rådgive gravide, mødre på barsel og småbørnsmødre, hvis partner har et misbrug. Og det er et projekt, som betyder særlig meget for Anne-Camilla Nielskov.
“Vi ved, at den tidlige indsats er helt afgørende for at undgå, at børnene tager skade. Så ved at målrette vores rådgivning mod de vordende og barslende mødre, håber vi på at kunne tage problemerne i opløbet. Hjælpe mødrene med at motivere deres partner til at gå i behandling eller på anden vis frigøre sig af misbruget.”
En stor del af opsporingen foregår digitalt. På sociale medier laver Fri af Misbrug indhold om deres rådgivning og om mennesker, der står frem med deres misbrug. Her har de skabt et trygt og venligt univers for alle, der har en relation til misbrug, og som kan hente inspiration og dele indhold med andre. Derudover hjælper kendte danskere med at sprede budskabet på sociale medier og gøre målgruppen opmærksom på, at Fri af Misbrug står klar til at hjælpe.
“Vi laver rigtig meget indhold på sociale medier, fordi vi ved, at rigtig mange mødre er på Instagram og Facebook. Og da det overvejende er mødre, der kontakter os, fordi deres partner har et overforbrug af rusmidler, udgør mødrene vores primære målgruppe. På sociale medier kan vi nå ud til dem på en empatisk og kærlig måde og pege dem i retning af vores rådgivning,” siger Anne-Camilla Nielskov.
Et fremtidigt samarbejde med sundhedsplejerskerne
Med barselsprojektet, hvor foreningen skal nå ud til gravide og småbørnsmødre, er det også helt afgørende for Fri af Misbrug at få skabt forbindelse til de fagpersoner, der er i kontakt med målgruppen. Det er fagpersoner som jordemødrene, socialrådgivere og sundhedsplejersker, der er i direkte dialog med mødre over hele landet og kan formidle viden videre om rådgivningstilbuddet. Derfor håber Anne-Camilla Nielskov på at få etableret et gensidigt samarbejde mellem landets sundhedsplejersker og foreningen.
“De fleste mødre har tillid til deres sundhedsplejerske. De ved godt, at hun har en hel masse faglig viden og erfaring, som en mor med et lille barn kan trække på. Derfor er de også lydhøre over for sundhedsplejerskens anbefalinger. Hvis hun omtaler et tilbud som vores, lige meget om morens partner har et misbrug eller ej, så vil det indprente sig. Forhåbentlig får hun aldrig brug for at benytte sig af vores rådgivning. Men hvis hun eller en af hendes veninder gør, så ved hun, vi findes. Så ved hun, der er hjælp at hente derude. At hun ikke er alene.”
