Opsporing af SKOLEFRAVÆR er nøglen til flere børn i trivsel

Siden corona-nedlukningen er skolebørn i mistrivsel støt og rolig steget. Tal fra psykiatrien viser, at henvendelser til børneungepsykiatrien er steget med 27%. (https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/5229-antal-henvisninger-til-psykiatrien-slar-alle-rekorder.html).

Det er især gruppen af børn med angst, OCD og spiseforstyrrelser, der er eksploderet.

Denne tendens mener vi, at skolesundhedsplejersker kan medvirke til at nedbringe væsentligt, hvis vi iværksætter en tidlig fraværsindsats med barnet i centrum og i tæt samarbejde med skole og forældre.

Når børn mistrives, kan et af de første tegn være, at deres skolefravær stiger eller ændrer karakter. Dette skyldes, at overskuddet bliver mindre, hverdagen bliver uoverskuelig og fysiske smerter som ondt i maven eller hovedet opstår.

For mange børn kan den eneste tænkelige løsning være at trække sig socialt og blive væk fra de mange krav, der bliver stillet i skolen.

Gennem de efterhånden mange år, vi har arbejdet med skolefravær, har vi ofte hørt forældre sige: “I lang tid troede vi, at han var fysisk syg, men det viste sig, at det handlede om noget helt andet.” Eller “Jeg har været til lægen gentagne gange med X, men lægen kan ikke finde noget. Han synes bare, jeg er en pyllermor.”

Når børn først er gået ned af skolefraværsglidebanen, bliver det blot mere og mere svært at vende tilbage til skolelivet.

Hvis børn ikke er i skole, bryder man den rytme, de lige har opbygget. Det kan f.eks. være en leg, der udspiller sig over flere dage i skolegården, gruppearbejde eller læringsforløb, de ikke får afsluttet. De børn, der gentagne gange er væk, skal gang på gang erobre deres plads tilbage i gruppen. Det medfører, at de kommer på overarbejde, det gør dem usikre i relationen til deres klassekammerater og ikke mindst mister de vigtig læring – både socialt og fagligt.

Heldigvis har man i Danmark fået øjnene op for, hvor vigtigt lavt fravær er for vores børns trivsel og derved for vores børns skolegang.

Undersøgelser viser, at

• Børn med højt fravær har risiko for at få en dårligere afgangseksamen
• Børn med højt fravær har større sandsynlighed for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse
• Børn med højt fravær får ikke den fornødne socialisering og kan på sigt få problemer med sociale relationer
• Børn med højt fravær trives væsentligt dårligere end deres klassekammerater
• Børn med højt fravær er en belastning for hele familien og kan derved påvirke familiens øvrige børn negativt

Der er mange forskellige meninger om, hvordan vi skal håndtere skolefravær. I dag bliver fravær i nogle kommuner bl.a. håndteret med økonomisk straf. Har eleven over 15% ulovligt fravær, bliver der sendt en underretning til kommunen. Konsekvensen kan blive, at familiens børne- og ungeydelse bliver taget fra dem.

Andre påpeger, at vi skal tilføre psykiatrien flere penge og opgradere antallet af psykologer på skolerne, for ad den vej at komme børn i mistrivsel og deres psykiske problemer til livs.

Vi mener, skolesundhedsplejersker er det oplagte valg, når skolefravær og børn i mistrivsel skal håndteres.

Skolefravær skal forebygges frem for at bekæmpes med pisk og lappeløsninger. Der skal laves indsatser tidligt og ikke først, når barnet har 15% fravær.

Vi skal allerede sætte ind, når barnets skolegang ændrer karakter fra god stabil skolegang til sporadisk fravær. Selv små ændringer som for sent fremmøde eller udeblivelse fra forskellige fag skal undersøges, da det kan være begyndende tegn på mistrivsel.

Hvorfor sundhedsplejersken?

Vi oplever, at sundhedsplejersken på skolerne er den person, som børn og deres familier har stor tillid til. Vi formår at skabe en grundlæggende tillid til børnene og oplever, de gerne vil åbne op for deres tanker og problemer over for os. Vi har en unik viden inden for sygdomme og socialpædiatri.

Derfor er vores forudsætning for at kunne klarlægge årsagen til barnets stigende fravær væsentligt bedre end andre faggrupper. Vi er på skolen kontinuerligt og i tæt kontakt med eleverne og skolens personale, hvorfor vi har mulighed for tidligt at opspore mistrivsel, få iværksat indsatser og hurtigt få eleverne tilbage på sporet. Kort sagt: Sundhedsplejersker er skolet til at forebygge og lave tidlige indsatser og er således den oplagte partner i samarbejdet med skolens øvrige personale.

Kom glad i skole hver dag – et pilotprojekt

I skoleåret 16/17 arbejdede vi på Amager Fælled Skole målrettet med fravær, da fraværet igennem en årrække havde været støt stigende.

Projektet gik i sin enkelthed ud på, at såfremt en elev havde fem fraværsperioder på et halvt år, blev eleven indkaldt til en samtale hos sundhedsplejerskerne.

Elever fra 0. til 4. klasse blev indkaldt sammen med deres forældre og elever fra 5.-9. klasse blev indkaldt til individuelle samtaler uden forældre.

Eleven blev introduceret til et fraværsscreeningsværktøj, hvor eleven skulle score sig selv (0-10) ud fra forskellige trivselsparametre. Fx hvordan trives eleven i klassen, i hjemmet, socialt mv.

Efterfølgende tog vi udgangspunkt i elevens score og kunne målrette samtalen og hjælpe den enkelte elev med de udfordringer, han/hun måtte have. Nogle gange viste det sig, at det i en højere grad var en familieudfordring end barnets problem eller problemer med klasserumsledelse i barnets klasse.

I en periode på tre måneder så vi over 100 elever i projektet.

Det særlige ved projektet var, at vi spurgte barnet og ikke forældrene eller lærerne. Barnet vurderede sig selv og fik derved sin egen stemme. Det gav en helt ny vinkel på fravær.

For når barnet bliver hørt og har medbestemmelse, er motivationen for forandring og det at komme tilbage til en stabil skolegang meget større. Vi oplevede ofte, at barnet og forældrenes forklaring på fraværet ikke stemte overens. Dette blev en kæmpe øjenåbner for familien. Vi oplevede også, at børnene sagtens kunne forklare årsagen til fraværet, også selv om de kun gik i 0. klasse.

Definering af fravær

I vores verden er der to former for fravær. Der er klatfravær eller diffust fravær, som fx kan skyldes hyggefri, klatfravær, ferier, reelt fysisk sygdom eller begyndende psykisk mistrivsel. Det er denne form for fravær, vi har koncentreret os om, og som, vi mener, sagtens kan forebygges. Det er samtidig også denne form for fravær, der kan eskalere, hvis der ikke bliver lavet en indsats og på sigt blive til en decideret skoleværing.

Den anden form for fravær er skoleværing. Her er barnet ikke i skole grundet skoleangst. Dette kan fx skyldes, at barnet har en diagnose og derfor er havnet i et forkert skoletilbud, barnets forældre er alvorlige syge eller der er et ekstremt dårligt ustrukturerede klassemiljø uden gennemgående voksne.

I disse tilfælde har børn og skolen brug for et helt andet tilbud end det, vi kan tilbyde dem.

Hvad erfarede vi?

Vi så især en tendens til, at yngre børn havde svært ved at møde stabilt i skole. Mange oplevede en vanskelig overgang fra det frie børnehaveliv, hvor forældrene kunne give børnene en fridag i ny og næ, til at skulle gå i skole og møde til tiden hver dag.

Vi oplevede mange børn med ondt i maven, hovedet og andre fysiske skavanker. Symptomer, som oftest bunder i nogle helt andre problematikker, såsom: Savn, stress, mobning, angstproblematikker, deleforældreordning mv.

Ved at justere små ting i barnets hverdag kunne vi hjælpe eleven til en mere stabil og tryg hverdag.

Eksempler på observationer:

• Dreng, der fik ondt i maven om torsdagen, da han var ked af gymnastiktimerne
• Dreng med ondt i maven, fordi en dreng fra klassen mobbede ham
• Pige med ondt i maven, som reelt handlede om, at hun havde fået en lillebror og ville være sammen med sin mor
• Barn med for stor en arbejdsbyrde i hjemmet, hvilket gik ud over skolegangen
• Barn med depressive og sorte tanker, men havde gået alene med det eller havde opgivet at få hjælp
• Børn og unge, der følte sig anderledes fx på grund af en anden seksualitet end klassen

Vi oplevede, at der var stor forskel på klasserne. I nogle klasser var der usædvanligt meget fravær, medens andre klasser ikke have nævneværdige problemer. Vi blev bekræftet i, hvor vigtig lærerens rolle var for klassens trivsel, og hvor meget fravær smitter blandt eleverne. Hvis kulturen i klassen var, at det var acceptabelt at være væk fra skolen, smittede det til stort set alle elever i klassen.

I klasser med højt fravær havde vi held med en klasseindsats i form af informationsbreve til forældrene samt støtte og vejledning til læreren.

Vi var i begyndelsen meget spændte på, hvordan familier og lærere ville tage imod projektet. Heldigvis blev vi mødt positivt af de fleste. Mange familier var faktisk lettede og taknemmelige over, at vi hjalp deres barn tilbage til en stabil skolegang. Hos andre familier satte vi tanker i gang. Fx hvad sker der socialt for barnet, når det ikke er i skole? Hvad gør det for sammenholdet i klassen, når mange elever hele tiden er væk?

Vi ville lyve, hvis vi sagde, vi kunne hjælpe alle børn. En gruppe børn havde så komplekse udfordringer, at andre indsatser var nødvendige så som psykiatrien, egen læge, skolepsykologen eller socialrådgiveren.

Projektet medvirkede imidlertid til, at der kom fokus på barnets udfordringer væsentligt tidligere, end det ellers ville have gjort. I de mere komplekse sager fik vi indkaldt til netværksmøder. Herved fik de rigtige faggrupper kendskab til barnet langt tidligere i forløbet end ellers.

Desværre stoppede fraværsprojektet grundet tidspres og besparelser og har i et par år ligget stille.

Nu er der heldigvis kommet liv i projektet igen. I efteråret 2021 og et år frem skal projektet dokumenteres og efterfølgende forhåbentlig udbredes til flere skoler og kommuner.

Vi tror på projektet og glæder os til at komme i gang med arbejdet.

Lavt skolefravær er så essentielt for børns trivsel og deres skoleliv. Et skoleliv, som alle børn bør forbinde med glæde, udvikling og godt kammeratskab.