Sundhed, trivsel og udvikling i det første leveår blandt børn i udsatte boligområder

Baggrund og formål Social ulighed i børns sundhed, trivsel og udvikling kan have langsigtede negative konsekvenser for barnet. For de helt små børn finder danske studier sammenhænge mellem faktorer som forældres uddannelse, indkomst samt arbejdsmarkedstilknytning og problematikker i forhold til barnets søvn, sprog, motoriske udvikling og forældre-barn relationen i det første leveår (Pant et al., 2019, Pedersen et al., 2018, Pedersen et al., 2019). Andre danske studier viser, at der er sammenhæng mellem de samme faktorer og fødselsvægt, gestationsalder og moderens psykiske tilstand (Aabakke et al., 2019, Pommerencke et al., 2021). Disse studier er baseret på måling af forældres socioøkonomiske status, men individets sundhed og trivsel kan også påvirkes af omgivelserne (Macintyre et al., 2002, Schüle & Bolte, 2015). Både de fysiske forhold i omgivelserne og sociale normer i området kan have betydning for individets følelse af tryghed og trivsel (Christensen et al., 2019, Pickett & Pearl, 2001).

Internationale undersøgelser finder, at der er sammenhæng mellem boligområde og børns fødselsvægt, adfærdsvanskeligheder og ulykker (Pickett & Pearl, 2001, Sellström & Bremberg, 2006). Forfatterne til studierne peger på, at disse sammenhænge kan være et resultat af, at når forældre udsættes for stressende omgivelser, kan det have negative konsekvenser for både dem selv og deres børn (Sellström & Bremberg, 2006).

Hovedparten af studier af sammenhænge mellem boligområde og sundhed og trivsel fokuserer dog på voksne populationer. Omfanget af undersøgelser af små børns sundhed, trivsel og udvikling i udsatte boligområder er derfor ganske begrænset, men viden om dette område er vigtig, da børns sundhed, trivsel og udvikling i det første leveår er en kritisk periode for barnets senere udvikling (Shonkoff et al., 2012).

Mere viden om børns sundhed, trivsel og udvikling i udsatte boligområder kan bidrage til en bedre forståelse af forskelle mellem børn i udsatte boligområder og børn uden for udsatte boligområder. I Databasen Børns Sundhed indsamles data fra sundhedsplejerskernes observationer af nyfødte børn og deres forældre, hvilket giver en unik mulighed for dybdegående analyser af en stor population af små børn. Derfor har vi med ønsket om at bidrage med mere viden om små børns sundhed, trivsel og udvikling i udsatte boligområder udarbejdet en rapport om området.

Formålet med denne artikel er at fremhæve nogle af de fund, som rapporten finder.
Herunder:

1. om børn, der bor i udsatte boligområder, i højere grad får sundhedsplejerskebemærkninger til deres sundhed, trivsel og udvikling i det første leveår end børn, der bor uden for disse områder,
2. at belyse forskelle i forhold til tidlig fødsel, lille i forhold til gestationsalder og moderens psykiske tilstand.

Data og metode

Her giver vi kun en kort præsentation af data og metode. For nærmere beskrivelse af data og metode henviser vi til rapporten (Møller et al., 2021). Analyserne er baseret på sundhedsplejerskers journaldata og registerdata på 69.611 børn, som er født i perioden 2015- 2018. Data stammer fra 34 kommuner. Nogle kommuner indgår med data fra et enkelt år andre med data fra alle årene afhængigt af, hvor længe kommunen har indgået i databasesamarbejdet.

Børns sundhed, trivsel og udvikling er belyst ved hjælp af sundhedsplejerskers observationer af barnets søvn, sprog/kommunikation, motoriske udvikling, uro/gråd samt barnets vægtudvikling ved seks- til ti-måneders-alderen, gestationsalder, fødselsvægt og moderens psykiske tilstand. En bemærkning er udtryk for en bekymring eller noget, som sundhedsplejersken skal følge op på ved næste besøg eller i nogle tilfælde henvise barnet/forældrene til et relevant kommunalt tilbud eller til yderligere udredning i almen praksis.

Blandt spædbørn er det ikke unormalt, at barnet kan have vanskeligheder i de første levemåneder, der går i sig selv igen. Derfor er det kun sundhedsplejerskebemærkninger ved otte- til ti-måneders-alderen, som undersøges i analyserne.

Databasen Børns Sundhed indeholder sundhedsplejerskedata fra to standardiserede journalsystemer Solteq Sund og NOVAX. De to journalsystemer udvikles løbende og er et velfungerende kvalitetsredskab i de kommunale sundhedsordninger (Skovgaard et al., 2018). I begge journalsystemer registreres søvn, sprog/kommunikation, motorisk udvikling, uro/gråd og moderens psykiske tilstand. Journalopbygningen i de to journalsystemer er ikke ens, men formuleringerne er søgt ensrettet. I analyserne, hvor det er muligt, tages der højde for evt. journalforskelle. Oplysninger om fødselsvægt og gestationsalder er hentet fra Det Medicinske Fødselsregister.

For at identificere børn, der bor i udsatte boligområder, er der koblet adresseoplysninger på børnene og deres mødre ved hjælp af CPR-numre. Via disse adresseoplysninger er det muligt at identificere de børn, hvis adresse det første leveår optræder på Bolig- og Planstyrelsens liste over udsatte boligområder det givne år (Bolig- og Planstyrelsen). Koblingen er foretaget i Danmarks Statistik, hvor såvel CPR-numre som adresse-oplysninger er krypterede. I analyserne betragtes børn, hvis mor boede i et udsat boligområde 31. december inden fødslen, og som selv bor i et udsat boligområde 31. december efter fødslen, som eksponerede for at bo i et udsat boligområde. Børn af mødre, der ikke boede i et udsat boligområde 31. december inden fødslen, og som selv ikke bor i et udsat boligområde 31. december efter fødslen, inkluderes som sammenligningsgruppe i analyserne. Definitionen af et udsat boligområde er beskrevet i selve rapporten.

Hovedresultater

Her præsenteres blot et uddrag af resultaterne fra rapporten. For yderligere beskrivelse og det komplette omfang af resultater henviser vi til selve rapporten (Møller et al., 2021).

Blandt de 69.611 børn, som analyserne er baseret på, er 7.638 af børnene bosat i et udsat boligområde, mens de resterende 61.973 børn bor uden for et udsat boligområde. Børn, der bor i et udsat boligområde, adskiller sig fra børn, der bor uden for et udsat boligområde, på flere parametre.

Eksempelvis er andelen af forældre med anden etnisk herkomst end dansk, andelen af forældre, hvis højest fuldførte uddannelse er grundskole samt andelen af forældre, som står uden for arbejdsmarkedet, højere blandt børn i udsatte boligområder sammenlignet med børnene uden for udsatte boligområder.

Resultaterne fra analyserne viser, at sundhedsplejerskebemærkninger til barnets søvn, sprog/kommunikation, motoriske udvikling ved otte til timåneders-alderen og moderens psykiske tilstand samt lav fødselsvægt i forhold til gestationsalder og overvægt ved seks- til timåneders-alderen i højere grad forekommer blandt børn fra udsatte boligområder end blandt børn uden for udsatte boligområder. Eksempelvis ser vi, at 14,2 % af børnene, bosat i et udsat boligområde, fødes for lille i forhold til deres gestationsalder. Dette gælder kun for 11,2 % af børnene, som bor uden for et udsat boligområde. Ligesom 16,9 % af børnene i udsatte boligområder får bemærkning til deres motoriske udvikling, gælder dette kun for 13,8 % af børnene uden for udsatte boligområder.

Forskellen mellem børn i udsatte boligområder og børn uden for udsatte boligområder forsvinder dog, når vi i analyserne tager højde for en række mål for forældrenes egen socioøkonomiske status og sociodemografi. Derfor kan vi på baggrund af analyserne ikke med sikkerhed sige, at dét at bo i et udsat boligområde i sig selv har en indflydelse på barnets trivsel og udvikling i dets første leveår.

I analyserne finder vi desuden ikke forskelle i forekomsten af bemærkninger til uro/ gråd samt for tidlig fødsel og undervægt ved seks- til ti-måneders-alderen mellem børn i udsatte boligområder og børn uden for udsatte boligområder.

Diskussion og implikationer

Forskellene i sundhed, trivsel og udvikling mellem børn i udsatte boligområder og børn uden for udsatte boligområder ophører, når der tages højde for en række mål for forældrenes socioøkonomiske status. Dette kan indikere, at forskellene i høj grad kan forklares ved forældrenes socioøkonomiske status og generel social ulighed. Ligeledes kan det pege på, at det, der betyder mest for sundhed, trivsel og udvikling i barnets første leveår, er forældrenes socioøkonomiske ressourcer fremfor, hvor familierne bor.

I den eksisterende litteratur er det ikke muligt at identificere undersøgelser blandt børn i det første leveår med undtagelse af undersøgelser af sammenhænge mellem boligområde og fødselsvægt. Disse stemmer delvist overens med resultaterne fra rapporten i og med, at undersøgelserne finder, at børn fra socialt belastede boligområder har højere sandsynlighed for at blive født med lav fødselsvægt sammenlignet med børn fra andre områder (Pickett & Pearl, 2001, Sellström & Bremberg, 2006).

Undersøgelser blandt ældre børn viser tillige med resultaterne i rapporten, at børn fra socialt belastede områder har større sandsynlighed for at opleve dårlig søvn, udvikle overvægt, have adfærdsproblemer eller være involveret i ulykker (Sellström & Bremberg, 2006, Bagley et al., 2018, Schüle et al., 2016, Li et al., 2014). Disse fund er interessante, da den øgede forekomst af bemærkninger til sundhed, trivsel og udvikling blandt børn i udsatte boligområder kan være tidlige signaler om udviklingsudfordringer, som måske på sigt vil kunne øge risikoen for adfærdsproblemer.

At forskellene mellem børn i udsatte boligområder og børn uden for udsatte boligområder forsvinder, når der tages højde for forældrenes socioøkonomiske status, er på den ene side i modstrid med tidligere undersøgelser, der finder, at sammenhænge med boligområde ikke udelukkende kan forklares med individets socioøkonomiske status. Mulige årsager til denne forskel fra tidligere fund kan være den relativt korte periode, som spædbørnene i rapporten har boet i udsatte boligområder, og dermed har været påvirket af boligområdet. Derudover kan forskelle i definitionen af udsatte boligområder også være en forklaring på forskellen, ligesom forskellen kan skyldes nationale forskelle i velfærdspolitik, sundhedsvæsen og social ulighed. På den anden side bør det nævnes, at de fleste tidligere studier finder, at individuel socioøkonomisk status forklarer en stor del af sammenhængen mellem boligområde og trivsel samt sundhed blandt børn og voksne, hvilket understøtter resultaterne i rapporten.

Styrker og svagheder: Det er en stor styrke, at undersøgelsen rummer en stor population af danske børn. Sundhedsplejerskerne besøger næsten alle børn, og derfor er der næsten ingen udfordringer med bortfald og dertil relaterede fejlkilder. I rapporten ses der kun på børn, der har modtaget sundhedsplejerskebesøg i ottetil timåneders-alderen, og derfor er der risiko for, at evt. forskelle mellem dem, der modtager et besøg ved otte- til timåneders- alderen, og dem, der ikke gør det, kan skævvride undersøgelsens resultater. Sensitivitetsanalyser af resultaterne peger dog på, at dette ikke er tilfældet. For yderligere beskrivelse af styrker og svagheder henviser vi til selve rapporten.

Implikationer for praksis: Rapportens resultater har en række implikationer for praksis i kommunerne. Først og fremmest peger resultaterne på vigtigheden af sundhedsplejerskernes fortsatte arbejde i udsatte boligområde, hvor der synes at være et særligt behov for besøg fra sundhedsplejersker og opfølgning på eventuelle bemærkninger.

En skærpet opmærksomhed bør dog ikke ske på bekostning af familier med få socioøkonomiske ressourcer, der bor uden for udsatte boligområder. Resultaterne understøtter således ikke, at familier med få socioøkonomiske ressourcer, der bor i udsatte boligområder, har et væsentligt større behov for kontakt med sundhedsplejersker og opfølgning end familier med få socioøkonomiske ressourcer, der bor uden for udsatte boligområder. Desuden er det til stadighed vigtigt at have fokus på den universelle tilgang i sundhedsplejen, da man derigennem når ud til alle familier og børn.

Tak til Egmont Fonden, der har gjort det muligt at udarbejde rapporten.