Elektronisk kommunikation med fædre kan styrke samarbejdet omkring barnet

Det kan virke som en invitation til deltagelse og kan understøtte fædres identitetsdannelse. Men det kræver en ændring af journalsystemet NOVAX og af kulturen i landets sundhedstjenester.

Abstract

Artiklen er baseret på viden fra kandidatspecialet: ’Jordemødre og sundhedsplejerskers manglende elektroniske kommunikation med fædre.’ Roskilde Universitet.

Empirien bestod af syv semistrukturerede interviews med en jordemoderleder, en repræsentant fra journalsystemet STORK, en sundhedsplejerske, en repræsentant fra NOVAX og tre førstegangsfædre fra tre forskellige regioner.

Empirien blev analyseret udfra Bruno Latours Aktør-netværks teori og George Herbert Meads identitetsteori.

Konklusion i korte træk: Jordemødre har ikke mulighed for at kommunikere elektronisk med fædre, eftersom de (fædrene) ikke er registreret som patienter i deres journalsystem. Det er muligt for sundhedsplejersker at kommunikere elektronisk med fædre, men det sker kun undtagelsesvist. Begge faggrupper lader sig ubevidst påvirke af journalsystemernes begrænsninger. For fædrene giver det ingen mening at der ikke kommunikeres elektronisk med dem. De mener, at elektronisk kommunikation ville have styrket dem i farrollen og have gjort, at de havde følt sig anerkendt og ligestillet med moderen til det fælles barn.

Elektronisk kommunikation med fædre vil føre til, at fædrene styrkes i deres identitet som far. Derudover vil de motiveres til at tage et større medansvar for de informationer, der kommer om det fælles barn. Men der skal være en særlig opmærksomhed på kommunikationen med de fædre, som ikke har god kontakt med moderen til barnet.

Ændring af NOVAX

De færreste af os tænker over, hvordan IT-systemer f.eks. er med til at begrænse fagligheden. I en travl hverdag kan vi nok brokke os over systemers indretning og funktion. Men vi får ikke for alvor reflekteret over, hvordan vi kan udfordre disse begrænsninger.

Den manglende refleksion er medvirkende til, at vi kommer til at overtage systemets begrænsninger. Begge de interviewede repræsentanter for hhv. STORK og NOVAX giver udtryk for, at alt er muligt indenfor IT. Der er selvfølgelig nogle juridiske retningslinjer, der skal overholdes, og så spiller økonomi også en rolle, når et IT-system skal laves om.

Pt. er NOVAX kun er opsat til at kunne håndtere én primær kontaktperson, hvilket bevirker, at fædre, strukturelt set, ikke anerkendes som primære omsorgspersoner. Det har hele tiden været muligt at sende post til begge forældremyndighedsindehavere. Dette kræver dog en manuel indtastning – udover den automatiske afsendelse. Ligeledes er det, ifølge repræsentanten fra NOVAX, også en mulighed, at I selv manuelt går ind og opretter en far. Dette kan gøres allerede før, barnet er født. Problemet er imidlertid, at forældrepar, som systemet er indrettet nu, ikke kan knyttes sammen, før barnet er født. Dermed bliver det en besværlig proces at kommunikere elektronisk med faderen til et kommende barn.

Det er ikke alle fædre, der må kommunikeres med. Derfor er NOVAX udformet således, at breve og sms’er ikke automatisk sendes til begge forældre. Men dette bidrager ikke til den generelle anerkendelse af fædre som primære omsorgspersoner. Ville det ikke være mere hensigtsmæssigt, hvis det var omvendt? At I manuelt skulle ind og fravælge de fædre, der ikke må kommunikeres med. I skal huske, at I som faggruppe har indflydelse på, hvordan NOVAX udformes.

Ændringer kalder dog på konsensus, og det er derfor vigtigt, at I bliver enige om jeres ønsker.

Kulturændring

Af mit interview med sundhedsplejersken fremgik det, at der kun undtagelsesvist kommunikeres elektronisk med fædre. Disse undtagelser består i, at mødrene enten ikke har dansk statsborgerskab, ikke forstår dansk, hvis mor er alvorligt syg/døende eller hvis far har barselsorlov. Hvor bliver den gode intention om tidlig involvering af?

Til november træder lovforslaget om digital post til begge forældre i kraft, så det er nu, debatten om udformningen af NOVAX og elektronisk kommunikation med fædre skal tages.

Antagelsen om, at mor informerer far, er med til at fastholde de traditionelle kønsroller i forældreskabet, og den spænder ben for både din og forældrenes opfattelse af far som primær omsorgsperson. Ved at kommunikere elektronisk med ham, inviterer du ham med ind i samarbejdet omkring barnet og støtter ham i at tage plads som primær omsorgsperson. Og ja, der er nogle fædre, som er ligeglade med at få samme informationer som mor. Men måske vil det overraske, hvor mange fædre der faktisk ønsker at modtage post vedrørende deres barn/børn.

Det er selvfølgelig ikke kun op til jer som sundhedsplejersker, at der kommer fokus på ligestilling i forældreskabet. Det bør i høj grad også være en lokalpolitisk prioritering i kommunernes politik indenfor sundheds- og børneungeområdet. Men det er jer, som med evidensbaseret viden skal gøre politikerne opmærksomme på fordelene ved tidlig involvering af fædre. Det kan f.eks. være ved at tydeliggøre de sundhedsfremmende effekter af fædres involvering samt effekten af graviditetsbesøg og tidlig opsporing. I kan heller ikke løfte hele opgaven med at få flere fædre på barsel, men I kan påvirke udviklingen ved at være proaktive og bevidste om betydningen af jeres kommunikation med fædre. De skal inviteres ind i samarbejdet om børnene. Og så kunne det være tiltrængt med en omlægning af jeres arbejdstid, så I kommer på besøg, når flere fædre har mulighed for at være hjemme.

Invitation til deltagelse

Der skal to til en tango, og det er jer sundhedsplejersker, der skal byde op til dans.

En for fædrene meningsfuld kommunikation med jer skal initieres med en gestus. En elektronisk kommunikation direkte med ham. Udfra denne gestus kan han aflæse jeres intention, og det medfører en handling, som udmønter sig i, at han bedre vil kunne give et gensvar på jeres gestus. Fremfor at han f.eks. pga. usikkerhed trækker sig fra kommunikationen med jer. Indenfor den i specialet anvendte identitetsteori kaldes dette for ’Den triadiske relation.’ Hvis ikke alle tre komponenter (gestus – handling – gen-svar) er opfyldt, så giver kommunikationen ikke mening for fædrene. Mening fører til engagement. Det sprog, I anvender i jeres gestus, er medvirkende til, at I får skabt et fælles sprog med fædrene. I styrker deres selvtillid og klæder dem bedre på til at være i kontakt med jer.

”Er det ikke lige meget, kan han ikke bare læse brevet, som vi sender til moderen?”

Langt de fleste mænd har ikke adgang til deres partners e-Boks og ser derfor ikke det, I skriver. Som I sikkert ved fra Forum for mænds undersøgelser, så er det vigtigt, at I henvender jer meget direkte til fædrene.

Dette gælder ikke kun i det fysiske møde. I har som sundhedsplejersker… (og kvinder) dobbelt hjemmebanefordel, når det kommer til graviditet, fødsel og omsorgen for småbørn. Fædrenes viden om disse emner og deres identitetsudvikling som primære omsorgspersoner er langt fra på højde med mødres. Men I kan støtte dem i processen ved at være bevidste om jeres måde at kommunikere med dem på. Og ved at videreformidle jeres viden om betydningen af fædre og fædrebarsel. Ikke kun til fædrene – men også til mødrene. Vær bevidst om ikke at falde i ”Jeg forstår dig”-fælden, når mødre fortæller om, hvor svært de har det med at afgive barslen til fædrene. Dette skal selvfølgelig anerkendes, men derfra har I en opgave i at tale fædre og fædrebarsel op.

Ordvalget at ’afgive’ kan f.eks. helt bevidst erstattes med at ’dele’ barslen.

Gensidig påvirkning

Den kontakt, I har med fædrene, er en brik i udviklingen af deres identitet som far. Vores identitet er en sammensat størrelse, som udvikles livet igennem via vores samspil med omverdenen. Manglende kommunikation både elektronisk og i det fysiske møde giver huller i selvforståelsen hos fædrene. De mærker på den ene side forventningen fra sundhedsplejersken om, at de skal involvere sig, og på den anden side ekskluderes de i et vist omfang. Det giver simpelthen ikke mening for dem. Nogle fædre vil da trække sig fra kommunikationen med jer. Ved at kommunikere bevidst er I medvirkende til at støtte fædres identitetsdannelse fremfor at give dem en identitetskonflikt.

Fædre påvirkes af andre fædres fortællinger om ikke at blive kommunikeret med.

Disse fortællinger er med til at fastholde dem i rollen som sekundære omsorgsgivere, og de kommer til at tage dette for givet i mødet med sundhedspersonalet. Og det er derfor, I måske ikke hører dem udtrykke, at de ønsker elektronisk kommunikation. De underlægger sig den opfattelse, fordi det traditionelt set er kvinden og barnet, der er omdrejningspunktet under graviditeten, ved fødslen og ved sundhedsplejerskens hjemmebesøg.

Hver eneste gang du som sundhedsplejerske kommunikerer med en far, er du med til at bryde den cirkel og medvirkende til, at fædre begynder at opfatte sig selv som primære omsorgsgivere. Og hver eneste gang, du kommunikerer bevidst, er du også med til at præge din egen opfattelse af fædre som primære omsorgsgivere.

Overvejelser ved elektronisk kommunikation

De tre fædre, jeg interviewede til mit speciale, er alle ressourcestærke førstegangsfædre i alderen 31-36 år, som går højt op i ligestilling i forældreskabet. For dem giver det ingen mening, at der ikke kommunikeres med dem elektronisk. De oplever det som meget mærkeligt, fordi de jo har en andel i at være forældre. Ingen af dem havde tænkt over deres identitet som far før interviewet. De fortæller, at de ikke tror, at den manglende elektronisk kommunikation har haft en betydning for deres identitet som far. Men at den ville have ført til, at de var blev mere sikre på sig selv i rollen som far. Det ville have givet dem en større tryghed, selvtillid og ville have påvirket deres selvopfattelse positivt. Elektronisk kommunikation ville have ført til, at de kunne tage mere medansvar for de informationer, som kommer. Samt at kommunikation med dem før barnets fødsel ville have gjort farrollen mere konkret på et tidligere tidspunkt, hvilket igen ville føre til mere medansvar. De ville have følt, at farrollen fra det offentliges side blev anerkendt på lige fod med moderens. De fortalte, at den manglende elektroniske kommunikation er et irritationsmoment for både dem og mødrene. Når al kommunikation går igennem mødrene, pålægger man mødrene en ekstra arbejdsopgave i en tid, hvor de er mere sårbare.

Alle tre fædre har drøftet den manglende elektroniske kommunikation med andre fædre. Men ingen af dem har stillet spørgsmål til sundhedspersonalet om, hvorfor de ikke får samme information som moderen til barnet. Alle tre fortalte, at de havde en klar fornemmelse af, at mor og barn var vigtigst i mødet med sundhedspersonalet. På trods af deres holdning til ligestilling kom de i selve mødet med sundhedspersonalet alligevel til at underlægge sig normen om, at de er sekundære omsorgspersoner. Ligeledes udtrykte de, uafhængigt af hinanden, en stor bekymring for fædre, der ikke har god kontakt med moderen til barnet. De gav udtryk for, at sådanne fædre i den grad må føle sig hægtet af, når der ikke kommunikeres elektronisk med dem.

Ved kommunikation med fædre, der ikke har god kontakt med moderen til barnet, er det vigtigt at være opmærksom på formuleringen af den elektroniske post. Hvis fædrene har haft et utrygt tilknytningsforhold til egne forældre, eller de måske ikke har været indstillet på at blive far, så kan jeres forventning om involvering give bagslag. I kommunikationen skal I derfor være bevidste om, at fædrene kan stå i en alvorlig identitetskrise. De kan have meget ambivalente følelser både overfor barnet og det at være far. Med barnets tarv i tankerne kan det sikkert være fristende at se sådanne fædre som en trussel. Man kunne også vende den om og overveje, hvordan man kan støtte sådanne fædre i at være en ressource. Hvordan kan I tilbyde ham et samarbejde? Hvordan kan I støtte ham i hans proces? Igen kræver det også politisk prioritering men husk på, at I kan udfordre rammerne og være med til at bryde cirklen.