Tidlig opsporing, viden og optimal medicinering er alfa og omega for trivslen og udviklingen hos børn med astmatisk bronkitis. Det viser et projekt i Randers. Her tager sundhedsplejersker på hjemmebesøg ved forældre og rundt til pædagoger i daginstitutioner og øger deres viden om astma, så børnene kan lege og udvikle sig på lige fod med andre børn.
Astmatisk bronkitis er den hyppigste kroniske sygdom blandt børn og den mest almindelige årsag til hospitalsindlæggelser. Cirka 10 procent af danske børn i skolealderen lider af astma, mens 15-20 procent af børn i småbørnsalderen lider af astmatiske symptomer. Hvis sygdommen ikke er behandlet godt nok, kan det gå ud over børnenes trivsel og udvikling.
I forbindelse med projektet ’Astmaindsats i sundhedsplejen’ har sundhedsplejerske, Tanja Koch, i et års tid været på mange astma-hjemmebesøg hos forældre, hvis barn har astmatisk bronkitis for at fortælle dem om sygdommen og hvilke ting, de kan gøre for at hjælpe deres barn udover den medicinske behandling. Hun har også været rundt i mange daginstitutioner for at klæde pædagogerne på, så de kan blive bedre til at spotte børn, der måske har tegn på begyndende astmatisk bronkitis eller børn, der allerede har astmatisk bronkitis, men som har symptomer på, at de har brug for at blive reguleret bedre.
”Projektet handler om livskvalitet. Børn med astmatisk bronkitis har ret til at blomstre og udvikle sig på lige fod med andre børn,” siger Tanja Koch, sundhedsplejerske i Randers Kommune.
De vigtigste tegn på uopdaget astmatisk bronkitis:
- Hoste i forbindelse med søvn og fysisk aktivitet
- Ændret legemønster – barnet søger stillesiddende aktiviteter
- Nedsat energiniveau – barnet er træt og uoplagt efter leg; f.eks. i puderum eller efter bål, hvor støv og andre partikler kan irritere luftveje
Pædagoger er vigtige medspillere
Besøgende i daginstitutionerne blev sat på pause i foråret 2020 på grund af Covid-19. De sidste par måneder har Tanja Koch atter været rundt i institutionerne for at holde oplæg om astmatisk bronkitis:
”Pædagogerne ser børnene i mange sammenhænge og er sammen med dem mange timer om dagen, både på stuen, legepladsen, socialt osv. De ved, hvordan barnet plejer at lege og interagerer med de andre børn og spotter derfor hurtigt ændringer i barnets legemønster eller overskud til at være sammen med jævnaldrende. De er derfor meget vigtige medspillere i projektet,” siger sundhedsplejerske Tanja Koch og uddyber:
”Børn med uopdaget astmatisk bronkitis eller en astmatisk bronkitis, der ikke er velbehandlet, kan være udfordrede i deres mulighed for at udvikle sig på samme måde som deres jævnaldrende. De trækker sig måske fra fællesskabet, fordi de er trætte, er påvirkede i deres vejrtrækning eller ikke får sovet nok. Derfor kan pædagogerne med deres nye viden om astmatisk bronkitis tage en dialog med forældrene, om det, de observerer. Måske kan de snakke med forældrene, om barnet skal forbi egen læge eller de kan tage kontakt til mig. Så kan jeg kontakte forældrene og tilbyde et astma-hjemmebesøg, så vi sammen kan kigge hele vejen rundt omkring barnet, dets astmatiske bronkitis og måske justere på nogle parametre.”
Samarbejde om medicindagbog
Anja Svenstrup og hendes mand haft besøg af sundhedsplejerske, Tanja Koch. De er forældre til en pige på et år og otte måneder, der går i vuggestuegruppen i Børnehuset Overvænget. Datteren får medicin hjemme i en inhalator hver morgen og aften. Siden sommerferien har datteren ikke fået medicin i dagtilbuddet, da Anja Svenstrup og hendes mand ikke mente, det var nødvendigt. Det bliver ændret nu:
”Efter mødet med sundhedsplejerske, Tanja Koch, har jeg og min mand fået meget mere viden om astmatisk bronkitis, og hvilken påvirkning sygdommen har på luftvejene i vores datters lille krop. Hendes astmatiske bronkitis betyder, at hendes lunger ofte er på overarbejde, hvis hun ikke er velbehandlet, og det kan forringe hendes handlemuligheder og livskvalitet. Vi har nu medicinen med i vuggestuen og giver pædagogerne mulighed for at give hende medicin, når de observerer, at hun har brug for det.
Desuden skal vi fremover lave en medicindagbog, så vi kan holde øje med udviklingen af hendes medicinforbrug både hjemme og i vuggestuen, og om vi eventuelt skal justere det sammen med lægen,” siger Anja Svenstrup.
Hele vejen rundt om barnet
Ifølge sundhedsplejerske, Tanja Koch, er korrekt medicinsk behandling én ud af flere faktorer, der er afgørende for barnets trivsel. Der er meget andet, man også kan justere på, der kan hjælpe barnet og lette symptomerne. I forbindelse med hjemmebesøget kommer sundhedsplejen hele vejen rundt om barnet og de tiltag, der kan hjælpe den enkelte familie.
”Det er ikke altid, at forældrene bliver vejledt af lægen i at give medicinen korrekt og rengøre masken efter anbefalingen. Det i sig selv kan være en stor fejlkilde, som kan føre til uhensigtsmæssig indlæggelse, fordi medicinen ikke virker tilstrækkeligt,” fortæller Tanja Koch.
Samtidig bliver forældrene under hjemmebesøget ofte ekstra opmærksomme på indeklima og rengøring, samt hvordan partikler i luften kan irritere barnets luftveje.
Det kan f.eks. være brændeovn, os fra madlavning, damp fra badet, levende lys, parfumestoffer, støv fra bamser, tæpper osv.
”Det er super vigtigt at se hele vejen rundt om barnet med astmatisk bronkitis, og det er netop, hvad denne indsats bidrager med,” understreger Tanja Koch.
Fakta
- Der arbejdes på, at projektet også udvides til skolebørn i nærmeste fremtid
- Det forebyggende projekt ’Astma i sundhedsplejen i Randers’ er indstillet til at vinde Athena Prisen – gør verdensmål til hverdagsmål. Det er en pris, der belønner sygefaglige indsatser, hvor bæredygtig udvikling er omsat til lokale mål.
