Hvordan spotter du tegn på, at børn og unge er på vej ind i ekstreme miljøer?

Begrebet online ekstremisme bliver mere og mere udbredt. En ny undersøgelse viser, at hver fjerde københavnske forælder ikke ved, hvem deres barn taler med online. Det er problematisk under en Corona-krise, hvor børn og unge tilbringer ekstra meget tid bag skærmen, da det kan give grobund for ekstremister. Det mener beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, Cecilia Lonning-Skovgaard (V), der gerne vil have større fokus på online ekstremisme – både fra forældre og frontpersonale.

Hver fjerde københavnske forælder ved ikke, hvem deres børn og unge taler med, når de sidder og spiller på computeren eller er på online fora på deres iPad.

Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse fra analysefirmaet Epinion, hvor knap 1.200 københavnske forældre bliver spurgt om deres indblik i børns online adfærd.

Udover 27%, der ikke ved, hvem deres barn taler med online, så ved 24% af forældrene kun i mindre omfang, hvad barnet laver online i det hele taget.

Det ryster Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V), der har taget initiativ til undersøgelsen:

”Der sidder altså en gruppe forældre, der ikke ved, at deres børn kan blive udsat for propaganda. Det er dybt problematisk, for med de forskellige nedlukninger under Corona sidder mange børn og unge hjemme foran skærmen. Og vi ved, at ekstremistiske grupper aktivt arbejder med at sprede misinformation og så kimen til had på nettet. Så passer vi ikke på, risikerer vi, at sundhedskrisen sår kimen til en ekstremistisk opblomstring blandt børn og unge,” siger hun.

Forældre tager ikke den nødvendige samtale

Undersøgelsen dokumenterer også, at børn og unge risikerer at støde på indhold, der kan karakteriseres som ekstremistisk.

42% af forældrene svarer, at de har kendskab til, at deres barn er stødt på ytringer, der er nedsættende i forhold til f.eks. andre personers etnicitet, hudfarve eller trosretning.

Og 17% af forældrene svarer, at de har kendskab til, at deres barn er stødt på onlineindhold, som opfordrer til vold eller andre ulovlige handlinger på baggrund af utilfredshed med noget i samfundet.

Men undersøgelsen viser også, at mange forældre ikke tager den nødvendige samtale med deres børn:

”Vi kan se fra rapporten, at der er ca. en femtedel af de adspurgte forældre, der ikke jævnligt taler med deres børn om dét, barnet oplever online. Det vil sige, at der er nogle samtaler, der ikke bliver taget, og det er bekymrende, når vi samtidig ved, at ekstremistiske grupper bruger nettet til at rekruttere og til at sprede deres budskaber. Vi ser gerne, at der kommer gang i samtalerne om børnenes online liv i flere familier og blandt frontpersonale som f.eks. sundhedsplejersker,” siger Cecilia Lonning-Skovgaard.

Tegn, du kan spotte som sundhedsplejerske

Faren ved at blive fanget ind i ekstreme miljøer online kan ikke afgrænses til en bestemt alder eller klassetrin i folkeskolen, når der ses på, hvem du som sundhedsplejerske skal være særlig opmærksom på.

”Helt overordnet er det godt at være opmærksom på tidlige tegn på mistrivsel – som f.eks. social isolering, der kan øge sandsynligheden for en uhensigtsmæssig udvikling,” siger Stine Strohbach, der er områdechef for Integration & Vækst i Københavns Kommune, og fortsætter:

”Det kan f.eks. være, at barnet eller den unge tager afstand fra de andre elever på skolen og opsøger nye venner med tilknytning til ekstremistiske miljøer. Det kan også være, at barnet eller den unge begynder at tage afstand fra familien. Det kan også komme til udtryk ved, at barnet eller den unge begynder at udtrykke foragt for eller intolerance overfor andres holdninger.”

Helt grundlæggende ses det dog sjældent, at der bliver begået vold med et ekstremistisk motiv, hvis den unge er under 18 år. Men folkeskolen kan være med til at forebygge, at en elev senere i sin ungdom ender i et voldeligt, ekstremistisk spor:

”Det er derfor vigtigt, at folkeskolen har fokus på brede, opbyggende indsatser, som er med til at ruste børn og unge med demokratiske, kritiske og sociale kompetencer, der skaber modstandskraft over for det, man kalder ’udvikling af risikoadfærd.’ Det gælder f.eks. også deltagelse i voldelig ekstremisme,” siger Stine Strohbach.(1)

Ekstremisme kan være religiøst, politisk og ideologisk funderet

”Ekstremisme er meget komplekst, og der er mange forskellige forklaringer på, hvorfor nogle unge bliver fanget ind i et ekstremistisk miljø. Fagfolkene i min forvaltning melder, at ekstremisme kan være enten religiøs, politisk eller ideologisk funderet,” siger Cecilia Lonning-Skovgaard.

Infohus København, der modtager bekymringshenvendelser vedrørende ekstremisme i kommunen, melder, at de modtager flest bekymringshenvendelser angående ekstrem islamisme. Ligesom de også fortæller, at de modtager flest henvendelser om mænd.

Den tendens bekræftes også i den øvrige forskning om radikaliseringsprocesser og ekstremisme, hvor mænd fylder mest i statistikken.

OBS-punkter for sundhedsplejersker og lærere

Frontpersonale med tæt kontakt til børn og unge kan være de første til at opdage, at et barn eller en ung mistrives. Tidlige tegn på mistrivsel er vigtige at tage alvorligt, da det kan skabe en åbning for, at børn og unge tiltrækkes af negative fællesskaber – online og offline:

”Skolen og sundhedsplejersken skal altså være opmærksomme på de almene risikofaktorer som f.eks. lavt selvværd og marginalisering. Netop for at undgå, at det udvikler sig i en negativ retning,” siger Stine Strohbach. (2,3)

Hvem kan blive hvervet til ekstreme miljøer?

Hvis et barn eller en ung tiltrækkes af ekstreme grupperinger enten online eller offline, handler det ofte om, at barnet eller den unge kan se en social og personlig fordel i at indgå i det sociale fællesskab, som gruppering udgør.

”Men hvad det helt præcist er, der tiltrækker den enkelte til det pågældende miljø, vil naturligvis være meget individuelt,” siger Cecilia Lonning-Skovgaard og fortsætter:

”Men vi ved fra forskningen, at frustrationer hos børn og unge kan gøre dem mere sårbare over for ekstremistiske budskaber.
Det kan handle om, at den unge føler sig marginaliseret og ensom og derved mangler et meningsfyldt fællesskab at blive anerkendt i.” Det er dog vigtigt at understrege, at et barn eller en ung ikke nødvendigvis bliver tiltrukket af en ekstremistisk gruppering alene pga. et politisk eller ideologisk synspunkt. Det handler ofte om mere grundlæggende sårbarheder og beskyttende faktorer i individets liv. (2, 4)