Problemet med søvntræning

Hvad kan sundhedsplejersker gøre ved det?

Konceptet med at ‘søvntræne’ spæd- og småbørn handler om at få barnet til at kunne falde i søvn selv, uden hjælp og til selvstændigt at kunne blive i søvnen med få eller ingen opvågninger. Dette indebærer, at barnets signaladfærd enten helt overhøres, eller at omsorgspersonerne udviser minimeret eller forsinket respons på barnets signaler.

Søvntræning er derfor uforenelig med den anerkendte vigtighed af sensitiv respons, altså at forældrene reagerer indfølende på barnets signaler og til hver en tid afstemmer sig, eksempelvis når barnet gennem pjevs, gråd, kalden eller skrig signalerer, at det har brug for omsorg og hjælp. Der er international konsensus om vigtigheden af, at et barn udvikler en tryg tilknytning til sine omsorgspersoner, og sensitiv respons har en meget vigtig betydning for denne udvikling [1, 2, 3, 4, 5, 6].

En af de mest vidtgående former for søvntræning er den, hvor forældrene skal blive uden for rummet, som barnet er i, selvom barnet er oprevet eller græder – det betegnes ‘cry it out’ (eller blot CIO). Dette inkluderer også tilgange, hvor forældrene med mellemrum går ind til barnet for at vise barnet, at de ’er der,’ ofte i kombination med at lytte efter ‘nuancerne i gråden.’

Vi har netop udgivet en undersøgelse af den vejledning i baby- og børnesøvn, som forældre til små børn i Danmark, Grønland og Færøerne gives. Undersøgelsen består af flere komponenter: En anmodning om aktindsigt sendt til sundhedsplejen i Danmarks 98 kommuner samt efterfølgende forespørgsler til en del af kommunerne, et frivilligt spørgeskema med besvarelser fra 3.627 forældre fra Danmark, Grønland og Færøerne, hvoraf ¾ havde børn født i studiets primære periode 2017-2019, og en gennemgang af officielle vejledninger i børns søvn og andet skriftligt materiale, som anbefales til forældre, eller som forældre og fagpersoner på anden vis kommer i kontakt med.

Udbredt og undervurderet problematik

Spørgeskemaet havde 2.711 besvarelser fra forældre til børn født i undersøgelsens primære periode, 2017-2019. Ud af disse havde 42% fået anbefalet ’cry it out’-søvntræning fra fagpersoner eller deres personlige netværk. Dertil havde mange forældre læst bøger, artikler mm. om ’cry it out’ og/eller fået det anbefalet på sociale medier. Når vi tæller disse med, havde i alt 54% af forældrene været eksponeret for ’cry it out’-søvntræning i en eller anden form.

Ud af de forældre fra spørgeskemaet, der havde fået anbefalet ’cry it out’-søvntræning, havde 27% modtaget mindst noget af rådgivningen fra en professionel. Dette er et bekymrende højt tal, og forældre kan være mere tilbøjelige til at følge råd fra en fagperson. Sundhedsplejersker, læger og børnepasningsprofessionelle stod for størstedelen af disse anbefalinger.

Sundhedsplejersker havde anbefalet 5,3% af forældrene i vores undersøgelse at benytte ’cry it out’-søvntræning, og vi kan se, at denne vejledning er spredt ud over hele landet. Vi har således identificeret, at sundhedsplejerskerne i årene 2017-2019 har anbefalet ’cry it out’-søvntræning i 66 danske kommuner samt på Færøerne.

Dette står i modsætning til svarene på de forespørgsler og anmodninger om aktindsigt, vi har sendt til lederne af Danmarks sundhedsplejer: Lederne fra ni kommuner sendte os materiale om søvnrådgivning, som viste anbefalinger af ’cry it out’-søvntræning. Heraf svarede kun to af de ledende sundhedsplejersker, at de var bekendt med, at sundhedsplejerskerne mundtligt anbefalede forældrene søvntræning, hvor man lader barnet græde alene. Problemet med vejledning i ’cry it out’-søvntræning er altså stærkt undervurderet.

Når forældre vejledes imod deres instinkter

Småbørns søvn er for mange forældre et vigtigt emne og et emne, der bærer stor usikkerhed med sig, særligt hos de forældre, som oplever meget afbrudt søvn. Fritekstsvar fra undersøgelsen fortæller, hvordan søvnen belaster børn og forældre, og hvordan søvnråd gør forældrene utrygge, når f.eks. sundhedsplejersker anbefaler, at de skal lade barnet græde.

Selvom forældre ikke altid ved, hvad der er bedst for deres barn, så er det i tilfældet om søvntræning dog ofte tilfældet. At lade barnet græde, trods man har muligheden for at trøste og berolige, er i langt de fleste tilfælde i strid med forældrenes instinkter, og det stresser både børnene og forældrene at gennemgå en sådan tilgang [7]. Anbefaling af og vejledning i ’cry it out’-søvntræning står således i kontrast til både forældrenes instinkter og forskningen omkring barnets behov for sensitiv respons.

En vejledning, der går imod forældrenes instinkter eller værdier, kan tillige have den utilsigtede konsekvens, at forældrene føler, at de gør noget forkert, hvis de ikke følger sundhedsplejerskens anvisninger, hvilket illustreres i nogle af friteksterne fra spørgeskemaet, som f.eks. disse:

“Jeg har aldrig brugt de puttemetoder, der blev anbefalet, for det føltes helt forkert, så i stedet for at gøre det ’rigtige,’ ’snød’ jeg ved at amme, vikle og sove sammen med mit barn i stedet. Jeg ville sådan ønske, at jeg ikke havde følt, at jeg snød.” [8]

“Jeg lyttede til sundhedsplejerskens råd, men fulgte dem ikke. Fulgte mit instinkt. Dog havde jeg pga. rådene en følelse af, at jeg gjorde noget ’forbudt’ og deraf følelsen af dårlig samvittighed.” [8]

Det er nemt at forestille sig den negative indvirkning, ovenstående eksempler har på både forældrenes selvsikkerhed og følelse af forældreevne samt i høj grad forældrenes relation til sundhedsplejersken. En forælder fra undersøgelsen beskriver det således:

“Min ældste sov elendigt de første 10 mdr. af sit liv. Jeg troede, han var ‘unormal,’ fordi jeg konstant fik at vide, at børn sov igennem fra omkring de 4-6 mdr. Jeg troede, at det var mig, der gjorde noget forkert, og vi afprøvede derfor forskellige ting. Jeg havde heldigvis nok føling med min mavefornemmelse til ikke at fuldføre ’cry it out,’ og vi begyndte at samsove i samme seng, da han var et år (indtil da kun i samme rum, for det var jo en ‘dårlig vane’). Derfra har jeg ikke kigget mig tilbage. Råd ang. søvn, amning, mad osv. ved barn nr. to har jeg meget tydeligt frabedt mig.” [8]

Udover at levere et stærkt datasæt om den konkrete vejledning til forældre, gav fritekstbesvarelserne således et unikt indblik i vigtigheden af sundhedsplejerskernes evne til at indgå i en ligeværdig og respektfuld relation med forældrene – alternativet kan være, at forældrene afviser sundhedsplejerskens vejledning helt eller delvist.

Problemer med den skriftlige søvnrådgivning

Materiale om børns søvn er ikke nemt at finde og slet ikke, hvis det både skal være fagligt (begrundet) og på dansk. Det, der eksisterer, er ofte langt fra ideelt, og det opdateres sjældent.

Ud af alt det gennemgåede skriftlige materiale, som omhandlede konkrete beskrivelser af puttemetoder og putteritualer, var der i overraskende meget af materialet elementer af søvntræning og anvisninger i at gå fra barnet trods det græd, ignorere barnets kontaktforsøg, såvel som anvisninger i at forsinke og minimere reaktionen på barnets gråd, pjevs og protester.

En kommune skriver eksempelvis sådan i deres skriftlige materiale til forældre:

“Omkring 8-10 måneders alderen udvikler barnet sig rigtig meget, og det giver uro ved sengetid. Barnet forstår ikke, hvor du går hen, når du går ud af værelset, det kan ikke forholde sig til, at du er i stuen ved siden af. Her er ekstra stort behov for tryghed og nærhed.

Barnet skal puttes kærligt og nænsomt med et tilbagevendende ritual f.eks. sang, kigge bog, kysse bamser osv. og gerne med et sovedyr, før man går ud af værelset.

Når barnet græder, skal man vende tilbage og putte igen med en tydelig men kærlig attitude, der siger; God nat og sov godt.

Vær ikke væk mere end tre minutter ad gangen, hvis dit barn græder. Man skal blive ved at vende tilbage med mellemrum, til barnet sover. Barnet skal vide, I er der og passer på det.” [8]

Her ser vi instruks i at putte barnet, vende tilbage, hvis barnet græder og putte barnet igen med et “Godnat og sov godt” og så gå igen. Forældrene instrueres i, at det er fint at blive væk i op til tre minutter, hvis barnet græder. Dette er en helt klassisk form for kontrolleret gråd/’cry it out’-søvntræning. Hvis man ser godt efter, er første del af citatet reelt begrundelsen for, hvorfor anden del af citatet går imod barnets behov. Der er ikke noget at sige til, hvis forældre bliver forvirrede.

Adskillige kommuner havde således anbefaling af og konkrete guides til søvntræning, herunder ’cry it out’ i materiale, de selv har (fået) udarbejdet.

Nogle kommuner anvender materiale, som er udarbejdet af andre end sundhedsplejerskerne selv, som f.eks. eksterne fagpersoner eller henviser til andres materialer, eksempelvis til Netdoktor. dk. Særligt Liberos publikation ’Det lille barns søvn’ var blevet udleveret i stor stil til forældre. Liberos folder indeholder anvisninger i ’cry it out’-søvntræning og anviser eksempelvis forældrene at købe ørepropper og advare naboerne.

Vi ser den store brug af Liberos folder som et udtryk for, at sundhedsplejersker mangler lettilgængelige, skriftlige pjecer om søvn til forældrene.

Sundhedsplejersker er forældres bedste værn mod dårlige råd

Som tidligere nævnt havde 5,3% af de 2.711 forældre fra spørgeskemaet med børn født i 2017-2019 fået anbefalet at benytte ’cry it out’- søvntræning af sundhedsplejersken. Selv hvis dette tal ikke er repræsentativt, er det værd at huske på at 1% svarer til 625 børn hvert år.

Det er klart, at dette må ændres, hvorfor vi også har henvendt os til Sundhedsstyrelsen med resultaterne fra vores undersøgelse og en opfordring til at opdatere vejledningerne og anbefalingerne omkring søvn.

Forældre må kunne føle sig trygge i, at deres sundhedsplejerske guider dem igennem junglen af ‘gode råd’ samt vejleder ud fra familiens værdier. Så vil de opleve, at deres spirende forældrekompetencer styrkes i dialogen med deres sundhedsplejerske.

Flere forældre i spørgeskemaet beskrev, hvordan familiemedlemmer havde anbefalet dem forskellige former for søvntræning, mens det var sundhedsplejersken, som støttede forældrene i at imødekomme barnets signaler om at have behov for nærvær og hjælp til at sove:

“Jeg havde et barn, der sov rigtig dårligt, så har researchet meget på søvn. Heldigvis valgte jeg ikke at bruge ’Sov godt’ metoden, da jeg læste rigtig meget om den. Min sundhedsplejerske har kun hjulpet mig til at finde kærlige putteredskaber – i modsætning til min mor, som anbefalede gråd og ’Sov godt’ metoden.” [8]

“Den sundhedsplejerske, vi havde, var egentlig super kompetent. Når jeg tænker tilbage på den første tid med baby, slår det mig, at det især var familie, venner, mødre gruppe etc., der talte højt og bredt om søvntræning i alle mulige afskygninger. Det er jo helt crazy, hvordan deres forventninger til normal babysøvn faktisk påvirkede min måde at spørge sundhedsplejersken til råds. Der blev skabt et problem ud af noget, der egentlig aldrig var et problem.” [8]

Ovenstående citater illustrerer den store betydning, det vil have, hvis sundhedsplejersker med deres rådgivning taler imod ’cry it out’ og søvntræning. Særligt når spørgeskemaet viser, at 42% af forældrene havde modtaget ’cry it out’-anbefalinger.

Derigennem kan sundhedsplejerskerne støtte forældrene i en mere hensigtsmæssig tilgang ved at informere om biologisk normal baby- og børnesøvn og således forebygge, at forældre afprøver disse råd. Udsagnet ”Min sundhedsplejerske siger…” skal ikke undervurderes, når forældres netværk har meninger om, hvordan barnet skal puttes.

Sundhedsplejersker spiller en helt essentiel rolle i forhold til at ændre på den rådgivning, som forældre modtager i baby- og børnesøvn, fordi de er den faggruppe, som har den tætteste kontakt til familier med babyer og småbørn. Udover at sikre, at egen vejledning er opdateret, kan sundhedsplejerskerne også være med til at uddanne offentligheden og andre faggrupper, f.eks. pædagoger og dagplejemødre.