Ny forskning for og af sundhedsplejersker er udkommet

Forskningen er udført i samarbejde med fire kommunale sundhedsordninger: Esbjerg, Gladsaxe, Viborg og Vejle kommuner.

Baggrund og mål

Det anbefales, at sundhedsplejersker styrker den tidlige relations dannelse mellem forældre og spædbørn i de første måneder efter fødslen. På trods af anbefalingerne er effekten af universelle forældre-programmer målrettet alle nye familier ukendt. Målet var at undersøge effekten af sundhedsplejerskernes implementering af Newborn Behavioral Observations i et universelt forebyggelsesprogram til alle nye familier.

Metoder

I et randomiseret klyngedesign blev sundhedsplejerskernes geografiske distrikter randomiseret til enten interventions- eller sammenligningsdistrikter. I interventionsgruppen modtog 1.332 familier NBO fra tre uger efter fødslen, og i sammenligningsgruppen modtog 1.234 sædvanlig sundhedspleje. Selvadministrerede spørgeskemaer til mødre blev indsamlet ved baseline en til to uger efter fødslen og ved opfølgning tre og ni måneder efter fødslen. Data blev analyseret ved ændringer over tid målt ved følgende effektmål: Mødres følelser i forældrerollen (Karitane Parenting Confidence Scale), mødres symptomer på depression (Major Depression Inventory), spædbørns følelsesmæssige kompetencer (The Ages and Stages Questionnaire: Social-emotional) og mor-barn interaktionen (Mother and Baby Interaction Scale). Data blev analyseret med lineær regressions analyser med anvendelse af intention-to-treat-tilgangen.

Resultater

Ved baseline sås ingen signifikante forskelle mellem mødre i interventions- og sammenligningsgruppen. Ved opfølgning tre og ni måneder efter fødslen ændredes mødres følelser i forældrerollen og symptom på depression samt spædbarnets følelsesmæssige kompetencer og det tidlige forældrespædbarn interaktion i en lidt mere positiv retning i interventionsgruppen end i sammenligningsgruppen, men forskellen var ikke statistisk signifikant. Den eneste signifikante forskel var, at interventionsgruppens mødre rapporterede højere viden om spædbarnets kommunikationsevner, respons på signaler, og hvordan man beroliger og etablerer et forhold til spædbarnet sammenlignet med mødre fra sammenligningsgruppen.

Diskussion

Familierne i interventions- og sammenligningsgrupperne modtog det samme antal hjemmebesøg. Det samme antal dage gik fra fødslen til det første hjemmebesøg, og adgangen til sundhedsplejerske besøg og praktiserende læger var den samme. Vi kan ikke udelukke, at den høje adgang til sundhedsydelser kunne være årsagen til den manglende effekt af NBO-interventionen i de øvrige effektmålinger i denne undersøgelse.

Konklusioner: Vi fandt ingen effekt af NBO-systemet, leveret af sundhedsplejersker til alle familier. Den eneste signifikante forskel mellem interventions- og sammenligningsgruppen var, at mødre i interventionsgruppen havde en større grad af viden om interaktion med spædbarnet (1).

Mål

At undersøge forskelle mellem sundhedsplejerskernes kompetencer, deres intention, tro på sig selv, viden og observationsevne i at vurdere forældre-barn interaktionen før og efter implementering af Newborn Behavioral Observations (NBO) system i praksis i fire danske kommuner.

Metode

I et randomiseret klyngedesign blev 56 og 55 sundhedsplejerskernes randomiseret til enten interventions- eller sammenligningsdistrikter. Sundhedsplejersker fra interventionsdistrikter modtog NBO-uddannelsesprogrammet. Data fra selvadministrerede spørgeskemaer om sundhedsplejerskens intention, tro på sig selv, viden og observationsevner ift. at arbejde med den tidlige relationsdannelse mellem forældre og spædbørn blev indsamlet. Data blev indsamlet fra begge grupper tre gange. Først ved baseline før sundhedsplejerskernes NBO-uddannelse, dernæst efter sundhedsplejerskernes NBO-certificering og tredje gang efter interventionens afslutning. Data blev analyseret ved hjælp af beskrivende og multivariable analyser.

Resultater

Sundhedsplejerskerne rapporterede høje niveauer af intention, tro på sig selv og viden i arbejdet med den tidlige relations dannelse mellem forældre og spædbørn i begge grupper ved baseline inden interventionens start. Efter implementering af NBO rapporterede de sundhedsplejersker, der havde gennemgået NBO-uddannelsen fra interventionsgruppen, et signifikant højere niveau af viden om spædbørns selvregulering end sundhedsplejersker fra sammenligningsgruppen. Der blev ikke fundet nogen signifikante forskelle i sundhedsplejerskernes niveau af intention og tro på sig selv i arbejdet med den tidlige relationsdannelse mellem forældre og spædbørn eller i sundhedsplejerskernes observationsevner i at vurdere kvaliteten af den tidlige relation.

Konklusioner

Sundhedsplejersker, der deltog i NBOuddannelsen og arbejdede med NBO i sundhedsplejens praksis, havde et betydeligt højere niveau af viden om spædbarnets selvregulering end sammenligningsgruppen. En ny diskussion om, hvordan man hæver sundhedsplejersker kompetencer i arbejdet med den tidligt relations dannelse i klinisk praksis, er nødvendigt (2).

Tak

Tak til forældre, sundhedsplejersker og ledere af kommunale sundhedsordninger for at muliggøre disse studier.

Ingeborg Hedegaard Kristensen

Sundhedsplejerske, ekstern lektor, ph.d.

Institute for Folkesundhed, Aarhus Universitet

Bartholins Allé 2, 8000 Aarhus C, Denmark.
Email: Ihk@ph.au.dk