Hjem » Artikler »Skærmvaner i småbørnsfamilier – hvad er sundhedsplejerskens rolle?

Forfatter: Ida Storm
Fotograf: Adobe stock, Klaus Holsting
Magasin: Sundhedsplejersken 3 2020
Udgivet: 28. juni 2020

Skærmvaner i småbørnsfamilier – hvad er sundhedsplejerskens rolle?

Hvad betyder forældres skærmvaner for småbørn? Er det sundhedsplejerskens opgave at sætte fokus på voksnes skærmvaner? Og hvordan hjælper det familierne? Med projekt ’Gode Digitale Vaner i Småbørnsfamilier’ sætter Center for Børneliv gang i udvikling af sundhedsplejepraksis på feltet på et solidt fundament af viden. Artiklen bringer centrale pointer fra forskningen samt de første projekterfaringer.

’Den svære samtale’ om de voksnes skærmvaner

Hver fjerde fagperson oplever det som svært at tage snakken med forældre om voksnes skærmvaner i hjemmet – det viser en spørgeskemaundersøgelse fra Center for Børneliv. Mens nogle er bekymrede for at overskride grænsen til familiens privatliv, sår andre tvivl, om det overhovedet hjælper familierne, at man som fagperson sætter fokus på skærmvaner i hjemmet.

Ny forskning peger dog på, at netop forældre justerer deres skærmvaner, når de bliver opmærksomme på, at vanerne er uhensigtsmæssige for børnene. Og det kan sagtens være tilfældet; et omfattende skærmbrug hos forældre kan nemlig udfordre tilknytningen mellem forældre og børn (1).

Forældre er storforbrugere af digitale medier

Den publicerede forskning om, hvad forældres skærmvaner betyder for børn er overvejende fra USA; dog er der ny nordisk forskning på vej både i Danmark og Norge (se faktaboks 1 på foregående side). Denne artikel skildrer de vigtigste fund fra et Review af 27 nyere studier om emnet: For det første ses det, at husstande med børn i højere grad ejer og bruger digitale medier end husstande uden børn. For det andet downloader forældre flere apps end andre voksne. 57 % af disse forældre downloader apps til deres børn. Endelig har forældre også selv et større forbrug af digitale medier end andre voksne (2).Hvorfor er forældre så optagede af skærmen?

Amerikanske studier viser, at 35 % af forældre bruger digitale medier, mens de er sammen med deres børn. Det skyldes blandt andet, at forældre føler sig forpligtet til at holde sig opdateret på deres arbejde. Flere forskere peger på, at forældre også bruger digitale medier til at følge med i deres venners og deres store børns liv og samtidig til at få en pause fra deres små børn. Her bruger mødre mest tid på Facebook, Instagram og Pinterest, mens fædre oftere bruger LinkedIn og Twitter (2).

Forskningsbaserede anbefalinger fra Center for Børneliv

Forældres brug af digitale medier kan udfordre børns udvikling

Når forældre bruger smartphone eller tablet i det lille barns vågne timer, kan det udfordre tilknytningen, barnets generelle udvikling og spisevaner – og desuden øge barnets risikobetonede adfærd i dets forsøg på at opnå opmærksomhed fra digitalt distraherede forældre.

Små børn har udbytte af at bruge digitale medier sammen med voksne

Børn under to år har ikke noget dokumenteret positivt udbytte af at bruge digitale medier alene. TV kan direkte forstyrre små børns leg, og nogle forskere finder, at et omfattende skærmbrug hos mindre børn kan forsinke deres udvikling og forstyrre deres søvn. Hvis det lille barn bruger skærm, anbefales et indhold med moderat tempo samt skærmbrug i selskab med en voksen, der kan tale med barnet og forklare undervejs.

Oplysning til forældre virker

Det ser ud til at være gavnligt at skærpe småbørnsforældres opmærksomhed på, hvad deres egne skærmvaner kan betyde for deres lille barn. En skærpet bevidsthed øger sandsynligheden for forældres mere bevidste valg af skærmvaner – til gavn for hele familien.

35 % af forældre bruger digitale medier, mens de er sammen med deres børn

Forældres skærmvaner – konsekvenser for børnene

Når forældre er optagede af digitale medier, har de mindre verbal og nonverbal kontakt med deres børn – det viser forskning på området. Forskere finder også, at forældre er mindre sensitive over for børns forsøg på kontakt, når deres opmærksomhed er rettet mod en smartphone eller andre skærme. Det kan forstyrre tilknytningen mellem barn og forælder og samtidig påvirke børns trivsel på andre måder: F.eks. gør forældre med stort skærmforbrug en mindre indsats for at nøde deres børn til at smage på ny mad. Samtidig ser forskerne, at disse børn oftere opfører sig ’uartigt’ eller kaster sig ud i risikabel adfærd for at få forældrenes opmærksomhed. Mange forældre prøver at begrænse egen skærmtid ved at lave regler for sig selv. En udbredt regel er, at alle familiemedlemmer skal lægge digitale medier væk under måltidet. Dog tager mange forældre alligevel telefonen, hvis den ringer – et handlemønster, som teenagere ofte finder dobbeltmoralsk, da forældrene således ikke selv følger de regler, de udstikker for resten af familien (2).

”Når min mand skal lege med datteren, vil han gerne have voksentv kørende samtidig. Det kan virke meget forstyrrende.”

Mor, Center for Børnelivs spørgeskemaundersøgelse, 2019 (1)

Centrale forskningspointer om digitale vaner i småbørnsfamilier

  • Småbørns store skærmbrug kan forsinke motorisk og social udvikling og sænke koncentrationsevnen
  • Forskere finder en sammenhæng mellem skærmtid og overvægt hos børn og unge
  • Børn med et stort skærmbrug er oftere mindre fysisk aktive end andre børn
  • Et stort skærmbrug kan udfordre børns søvn
  • Skærme, der kører i baggrunden, kan forstyrre børns leg og småbørns udvikling
  • Digitale medier kan stimulere småbørns læring, når en voksen deltager aktivt sammen med barnet
  • Forskerne er ikke enige om, hvorvidt et stort skærmbrug kan skade børns mentale trivsel
  • Forældre med længerevarende uddannelse begrænser oftere deres børns skærmtid
  • Forældre og børn taler mindre sammen ved højtlæsning fra e-bøger end fra papirbøger
  • Forældres skærmvaner kan udfordre relationen mellem forældre og børn
  • Børn har tendens til at kopiere deres forældres skærmvaner
  • En del forældre oplever, at deres telefon gør dem til bedre forældre
  • Mødre kan engagere sig mere i leg med småbørn, når legen foregår med en tablet
  • Oplysning får forældre til at justere på deres egne skærmvaner – til gavn for børnene

Læs mere og find henvisninger til forskningen bag pointerne på www.centerforbørneliv.dk

Manglende forskning om skærmens positive potentiale

Der findes meget få undersøgelser af digitale mediers positive potentiale for børnefamilier. Mange forældre oplever deres smartphone som en stor hjælp i hverdagen, når det gælder indkøb, planlægning, social kontakt til familie og venner og ikke mindst let adgang til den nyeste viden om børn. Det viser Center for Børnelivs spørgeskemaundersøgelse (1). Tendensen genfindes i et amerikansk studie, hvor 65% af forældrene vurderer, at deres smartphone ligefrem gør dem til bedre forældre (2). Et mindre norsk studie viser, at mødre i undersøgelsen var mere følelsesmæssigt engagerede i leg med tablet med deres toårige børn end i leg med andet legetøj (3). Nogle studier har desuden påvist, at digitale medier kan stimulere småbørns læring – dog kun i tilfælde, hvor en voksen sidder hos barnet og kan stille spørgsmål eller forklare undervejs. Samlet set har vi dog fortsat begrænset viden om, hvordan digitale medier kan understøtte børns og familiers trivsel.

”Vi havde brug for mere viden og systematik i vores vejledning til forældrene. Det har vi opnået med projekt ’gode digitale vaner.’”

Lene Skjelbo, ledende sundhedsplejerske i Hjørring Kommune

Hjørring sundhedspleje som first mover

Hjørring Sundhedspleje har i flere år udleveret en pjece til nybagte forældre for at sætte fokus på skærmvaner i hjemmet. Ifølge ledende sundhedsplejerske Lene Skjelbo er familiens digitale vaner et nødvendigt sundhedsplejefokus: ”Forældres digitale vaner har betydning for den adgang, som barnet har til sine forældre – og vi ved, at et lille spædbarn har begrænset mulighed for at gøre opmærksom på sine behov. Det kræver, at forældrene hele tiden er opmærksomme på deres barn.” Som partner i Center for Børnelivs projekt ’Gode Digitale Vaner i Småbørnsfamilier,’ der er støttet af Nordea-fonden, har Hjørring Sundhedspleje videreudviklet deres pjece med afsæt i ny forskning på feltet. Lene Skjelbo fortæller: ”Vi havde brug for mere viden og systematik i vores vejledning til forældrene. Det har vi opnået med projekt ’Gode Digitale Vaner’ – og vi har også drøftet og koordineret vores egne holdninger til anvendelse af digitale medier. Sundhedsplejerskers holdninger er jo ikke ens – så seminaret og arbejdsprocesserne har helt klart givet en fælles forståelse og sprog. Vi har også fået udarbejdet et nyt let tilgængeligt og super illustrativt materiale, som kan starte dialogen med forældrene. Jeg synes generelt, at det har været en succes.”

Se Hjørring Sundhedsplejes nye pjece og læs den kommende evalueringsrapport over projekt ’Gode Digitale Vaner’ på www.centerforbørneliv.dk/projekter

Vil I skærpe fokus på forældres skærmvaner?

Når det gælder børn og voksnes skærmvaner i børnefamilier, bærer tiden præg af mange stærke holdninger og få vidensbaserede anbefalinger. Artiklens faktabokse skaber overblik over, hvad forskernes anbefalinger er pt., og hvilke nye nordiske forskningsprojekter vi kan forvente at se resultater på inden for de kommende år. Hvis du og dine kolleger ønsker at skærpe fokus på, hvad forældres skærmvaner betyder for spæd- og småbørn, kan I hente inspiration i dialogværktøjer, udviklet af fagprofessionelle til brug under samtale med forældre og målrettet jordemødre, sundhedspleje, dagpleje og vuggestue. Dialogværktøjerne kan downloades på www.centerforboerneliv.dk/projekter.

Projekt ’Gode Digitale Vaner i Småbørnsfamilier’

Projekt ’Gode Digitale Vaner i Småbørnsfamilier’ henvender sig til fagprofessionelle med kontakt til gravide og forældre til børn i alderen 0-3 år. Projektets formål er at klæde fagprofessionelle bedre på til den somme tider svære samtale om forældrenes egne skærmvaner med det mål at fremme forældres refleksion over og bevidste valg af skærmvaner i hjemmet. Projektet er udviklet af NGO’en Center for Børneliv og udspringer af en efterspørgsel på redskaber eller retningslinjer fra praksis. Projektet har faciliteret, at en række jordemødre, sundhedsplejersker, dagplejere og vuggestuepædagoger i Nordjylland og hovedstadsområdet blev klædt på med den nyeste viden og udviklede nye dialogværktøjer – pjecer, plakater, samtalekort m.v. – til brug under deres samtaler med forældre om skærmvaner i hjemmet. Projektets tværfaglige sigte skal fremme forældrenes oplevelse af, at familiens skærmvaner med jævne mellemrum tages op af de forskellige faggrupper, de møder fra graviditeten og frem til barnets første leveår. For at understøtte tværfaglig refleksion og vidensdeling spillede projektdeltagerne et dialogspil, udviklet til projektet. Spillet, overblik over forskning på området samt de udviklede dialogværktøjer kan hentes gratis på Center for Børnelivs hjemmeside: www.centerforbørneliv.dk

Projekt ’Gode Digitale Vaner i småbørnsfamilier’ er støttet af Nordea-fonden.

Hold øje med forskningen

Førende amerikansk forsker om ’technoference’

En af de forskere, der i høj grad har bidraget til den eksisterende viden om forældres skærmvaners betydning for børn, er den amerikanske forsker og børnelæge, Jenny Radesky. Hun stiller skarpt på konsekvenserne af ’technoference’ – en kobling af ordene technology og interference, som beskriver, hvordan digitale medier og enheder kan afbryde menneskeligt samvær i hverdagen. Radesky har gennem de sidste seks år udgivet en række artikler om emnet. Disse artikler indgår i det Review, som denne artikel baserer sig på.

Nyt norsk stillface-eksperiment med digitalt distraherede forældre

I Norge arbejder Ida Therese Tidemand på en phd-afhandling, hvor hun gentager stillface-eksperimentet – denne gang med forældre, der afbryder deres nærvær med deres spæd- og småbørn for at bruge deres smartphone. Projektet er stadig i gang. Den norske TV-kanal NRK har udviklet en kort og en længere film, der skildrer projektet og viser børnenes reaktioner på forældrenes digitale distraktion.

Se den korte film her: www.llk.dk/6r0alp

Dansk forskning om betydningen af forældres skærmvaner

Den danske forsker, Ida Egmose, fra Center For Tidlig Indsats og Familieforskning, CIF, arbejder på et forskningsprojekt, hvor hun undersøger forældres skærmvaner og samtidig følger disse forældres spædbørns trivsel. Hun finder bl.a. en forskel på mødres og fædres indstilling til skærmvaner i hjemmet og, at forældres uddannelsesniveau gør en forskel for mor såvel som babys brug for digitale medier.

Læs mere om CIF her: www.psy.ku.dk/cif/

Ida Storm: Leder af Center for Børneliv

Kilder

  1. centerforbørneliv.dk
  2. Kildare, C. A., & Middlemiss, W. (2017). Impact of parents´ mobile device use on parent-child interaction: A literature review. Computers in Human Behavior, 75, 579-593.
  3. Skaug, S., Englund, K. T., Saksvik-Lehouillier, I., Lydersen, S., & Wichstrøm, L. (2018). Parent–child interactions during traditional and interactive media settings: A pilot randomized control study. Scandinavian journal of psychology, 59(2), 135-145.
  4. Barr, R. (2019). Growing up in the digital age: early learning and family media ecology. Current directions in psychological science, 28(4), 341-346.

Mest læste artikler

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Bliv medlem

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Log ind

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Vivamus vitae convallis.