Far, mor og mobil: Forældre efterspørger vejledning til mobilbrug fra sundhedspersonale

Mobiltelefonen er for alvor blevet en integreret del af danskernes hverdag. For både børn, unge, forældre og sågar bedsteforældre. Mobilen kan nemlig bruges til alverdens ting, men nuværende forskning viser, at mobiler og digitale enheder sænker forældres sensitivitet i forhold til at se og være opmærksomme på deres spædbørn (Kildare, 2017). Skærmen risikerer med andre ord at blive en barriere mellem barn og forældre, hvilket kan påvirke relationen og nærværet negativt. Forældrene har brug for vejledning og støtte og gerne fra sundhedspersonale. Det viser et nyt bachelorprojekt fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, som prøver at efterkomme forældrenes ønsker med et nyt kommunikationskoncept.

Der bliver talt meget om børns skærmvaner og konsekvenserne heraf, men hvad med de voksne og deres skærmbrug? Det besluttede de to studerende, Mie Kjær Hansen og Mathias Lindrum Schmidt, sig for at kigge nærmere på i deres afsluttende bachelorprojekt på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Dette resulterede i konceptet ’Far, mor & mobil,’ der giver forældrene redskaber til at håndtere deres mobilbrug, når de er sammen med deres spædbarn.

Projektet tager udgangspunkt i både kvalitativ og kvantitativ metode og er afgrænset til en konkret målgruppe; førstegangsforældre til børn på under et år. Denne artikels formål er at fortælle om baggrunden for det udviklede koncept samt forældrenes oplevelser, som konceptet bygger på.

Vanerne tager over i en travl hverdag

Projektet bygger på en række interviews med førstegangsforældre eller kommende førstegangsforældre, hvor de blev spurgt ind til deres mobilbrug og holdning dertil, deres viden om konsekvenserne og generelle forventninger til forældrelivet. Der tegnede sig hurtigt et klart billede af, at forældrene kendte konsekvenserne ved mobilbrug i samvær med deres spædbarn, men at det er svært at ændre mobilvaner uden den rette hjælp. Dette hænger godt sammen med, at mobilbrug hører ind under de ubevidste handlinger, der er styret af underbevidstheden. Det forklarer Jannick Brennum, der er hjernekirurg og overlæge på Rigshospitalet (Helsborg, 2017). For at føre de gode intentioner ud i livet om gode mobilvaner i samvær med spædbørn kræver det altså redskaber til at ændre vanerne og derefter holde dem ved lige.

Sundhedspersonale er de mest troværdige

Som tidligere nævnt efterspørger de adspurgte forældre vejledning, men fra hvem? Svaret var klokkeklart: Nemlig sundhedspersonalet.

De interviewede forældre har et positivt syn på sundhedsplejersker og jordemødre, ligesom de er blandt de mest troværdige faggrupper i Danmark (Radius, 2018). Et citat fra en forælder lyder således:

Jeg vil helst have rådgivning Fra sundhedsplejersker. De er Fagpersoner og har viden om, Hvilken betydning mobilbrug kan Have. De er autoriteter, så det, de Siger, stoler jeg per automatik på

Citat fra forælder

På den baggrund var det naturligt at udforme konceptet, så sundhedsplejerskerne (og jordemødrene) kunne bruge det i deres hverdag.

En brugbar boks til praksis

Konceptets hjørnesten tager udgangspunkt i en Bevidsthedsboks. En fysisk boks, der indeholder øvelser, gode råd, dialogkort samt information om vigtigheden af nærvær mellem barn og forældre, og hvordan det kan forstyrres af mobilen. Hensigten med boksen er at give forældrene konkrete værktøjer til øget refleksion over deres mobilbrug i hverdagen. Derudover er idéen, at boksen kan udleveres ved sundhedsplejerskebesøg, jordemoderbesøg eller fødselsforberedelse afhængig af, hvornår det giver mening for de enkelte forældre.

Bekymrer forældre sig ikke nok i forvejen?

Der følger mange bekymringer med det at blive forælder i dagens Danmark. Derfor har dette koncept været meget opmærksom på ikke at skulle bidrage med endnu flere forventninger eller bekymringer for førstegangsforældrene. Det betyder, at der ikke bliver opstillet noget rigtigt eller forkert, ligesom konceptet heller ikke fortæller forældrene, at de er ’dårligere forældre’, hvis de bruger meget tid på deres mobil, når de er sammen med deres spædbarn. Konceptets redskaber skal ses som en form for ’frivillig selvhjælp’, hvor ambitionen er, at forældrene selv har lyst til at gøre noget ved deres mobilbrug, hvis de eller sundhedsplejersken opfatter deres mobilbrug som et problem i forhold til nærværet mellem barn og forældre.