Ny efteruddannelse klæder sundhedsplejersker på til at arbejde med sårbare og udsatte familier

Sundhedsplejersker fra 21 kommuner bliver lige nu efteruddannet til at udvikle og kvalificere tidlige indsatser til familier i sårbare og udsatte positioner. Det sker på to nye diplommoduler, som Sundhedsstyrelsen, VIA University College og Københavns Professionshøjskole har udviklet i fællesskab.

50 sundhedsplejersker dimitterede for nylig fra det første af to spritnye diplommoduler, der er særligt målrettet sundhedsplejersker, som arbejder med familier i sårbare og udsatte positioner.

Det er VIA University College og Københavns Professionshøjskole, der har udviklet de to nye diplommoduler på baggrund af en henvendelse fra Sundhedsstyrelsen og med midler fra finansloven. Undervisningen foregår i både Aarhus og København og har fokus på barnets første 1.000 dage.

Sundhedsplejerskerne på det nye diplomuddannelsesforløb kommer fra følgende 21 kommuner: Albertslund, Brøndby, Guldbergsund, Holbæk, Ishøj, Kalundborg, Lolland, Odsherred, Slagelse, Vordingborg, København, Haderslev, Assens, Tønder, Morsø, Norddjurs, Frederikshavn, Fredericia, Viborg, Nyborg og Randers.

VIA University College og Københavns Professionshøjskole er i forvejen de to eneste institutioner i landet, som uddanner sundhedsplejersker.

To diplommoduler til 15 ECTS point

De to igangsatte diplommoduler bliver i første omgang gennemført som et pilotprojekt. Men fra efteråret 2020 udbydes modulerne på almindelig basis – målrettet sundhedsplejersker.

Det gennemførte første diplommodul med titlen ’Tidlig relationsdannelse og trivsel i familier i sårbare og udsatte positioner’ udgør 10 ECTS point og består af otte undervisningsdage samt en afsluttende prøve.

Andet diplommodul hedder ’Tværprofessionelt samarbejde om tidlig indsats hos familier i sårbare og udsatte positioner’ og tæller fem ECTS point. Dette diplommodul gik i luften i februar og omfatter fire undervisningsdage samt en afsluttende prøve.

De sundhedsplejersker, der ønsker en hel diplomuddannelse på 60 ECTS point, kan supplere de to nyudviklede diplommoduler med andre diplommoduler.

Afviklingen af de to nye diplommoduler bliver både evalueret internt og eksternt for at afdække, om forløbene indfrier ambitionerne om at skabe et højere fagligt niveau og inspirere til nye indsatser til gavn for familier i sårbare og udsatte positioner. Diplommodulerne bliver således justeret med afsæt i evalueringerne.

Stor interesse for efteruddannelse

”Vi har oplevet stor kommunal interesse for at få sundhedsplejersker kompetenceudviklet. Alle deltagerne i pilotforløbet kommer fra kommuner, der er specielt udvalgt, og som har et betydeligt antal familier i sårbare og udsatte positioner,” fortæller Lilian Thusgaard Olsen, der er sundhedsplejerske, master og adjunkt hos VIA University College.

Hun underviser på de to nye diplommoduler og er desuden projektleder for det nye efteruddannelsesforløb for sundhedsplejersker øst og vest for Storebælt. Forløbet er udviklet i tæt samarbejde med sundhedsplejerske og specialkonsulent Susanne Friis Gerholt fra Københavns Professionshøjskole.

Indholdet på diplommodulerne er besluttet efter en gennemført workshop, hvor sundhedsplejersker, kommunale ledere og øvrige relevante interessenter gav udtryk for deres ønsker til opkvalificering nu og i fremtiden.

Lilian Thusgaard Olsen understreger, at undervisningen på de to nye diplommoduler specifikt har fokus på emner, som sundhedsplejersker har behov for mere viden om i forhold til at arbejde med børn fra familier i sårbare og udsatte positioner. Desuden er der i undervisningen stor opmærksomhed på, at den nye viden skal kunne overføres direkte til arbejdet i praksis og derfor skal være meget anvendelsesorienteret.

Vildt dygtige undervisere

Pernille Jung Thorbøll fra Tønder Kommune er én af de sundhedsplejersker, der for nylig dimitterede fra første diplommodul, og for hende var det praksisnære i undervisningen helt essentielt for udbyttet.

”Jeg har kunnet bruge den nye teori, vi har lært på modulerne, direkte i virkeligheden, fordi det, vi har lært, har været så praksisnært. Det har været godt,” fremhæver Pernille Jung Thorbøll.

Selvom hun kun har været uddannet sundhedsplejerske i fem år og derfor stadig har sin teori fra uddannelsen frisk i hukommelsen, er det vigtigt for hende at blive ved med at dygtiggøre sig.

”Jeg vil gerne blive ved med at lære nyt, og vi har haft nogle vildt dygtige undervisere, som har givet power til undervisningen. Især efter, jeg er kommet til en kommune, hvor klientellet er mere sårbar, har jeg haft brug for at blive endnu klogere på området. Derfor er den nye diplomuddannelse perfekt,” siger Pernille Jung Thorbøll.

Barnets første 1.000 dage i centrum

Barnets udvikling og trivsel de første 1.000 dage har været omdrejningspunktet for det nyligt gennemførte første diplommodul, og der har i undervisningen primært været fokus på at give sundhedsplejerskerne kompetencer omkring støtte til tidlig relationsdannelse og familietrivsel ud fra et sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv.

Sundhedsplejerskerne er blandt andet blevet undervist i kulturforståelse, interkulturel kommunikation, dialogtræning med familier og vigtigheden af også at involvere fædrene aktivt i familier med helt små børn.

Andre faglige emner på det gennemførte diplommodul har været barnets naturlige tilknytning, samspillets betydning for børns udvikling, neuropsykologi og neuropædagogik, mentalisering, forældretrivsel, resilliens med særligt fokus på beskyttelsesfaktorer og risikofaktorer og opsporing af børn i mistrivsel.

Det andet modul, der gik i luften i februar hos VIA University College og Københavns Professionshøjskole, har særligt fokus på tværprofessionelt samarbejde om tidlig indsats hos familier i sårbare og udsatte positioner.

Konkret sætter andet diplommodul spot på at udvikle inddragelse af familien, mødeledelse, udvikling af egen faglig rolle i det tværprofessionelle samarbejde samt koordinering af indsatser på tværs af offentlige organisationer, NGO’er og civilsamfundet.

Stor politisk opmærksomhed

Annette Poulsen, der er sundhedsplejerske i Enhed for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen, er formand for styregruppen for det nye uddannelsesforløb hos VIA University College og Københavns Professionshøjskole.

Hun understreger, at barnets første 1.000 dage, der inkluderer graviditeten, ifølge forskningen har enorm betydning for barnets fysiske og mentale sundhed senere i livet. På den baggrund er der politisk stor opmærksomhed på børn fra familier i sårbare og udsatte positioner for at ændre ulighed i sundhed.

”De kommunale sundhedsplejersker spiller en altafgørende rolle, for det er den faggruppe, der er tættest på småbørnsfamilierne, og de følger i mange tilfælde familierne allerede fra de første graviditetsbesøg. Derfor er det essentielt at give den rigtige støtte på det rigtige tidspunkt af de rigtige personer og at få sundhedsplejersker opdateret med den rette viden gennem kompetenceudvikling,” pointerer Annette Poulsen.

Vigtigt med teori på det praktiske arbejde

Gurli Dinitzen fra Morsø Kommune er i gang med andet modul med spot på tværprofessionelt samarbejde. Hun ser det som en gave at blive efteruddannet og få en masse ny og spændende teoretisk viden.

”Jeg har været sundhedsplejerske i 20 år, og med diplomuddannelsen har jeg fået meget ny viden, jeg kan bruge allerede nu. Samtidig har jeg fået teori på det praktiske arbejde, jeg allerede gør. På den måde bliver jeg mere bevidst om det, jeg foretager mig i mit arbejde, hvilket er en klar styrke,” lyder det fra Gurli Dinitzen.

Hun slår fast, at der er mange familier, der er udsatte og sårbare, hvilket gør det endnu vigtigere, at sundhedsplejerskerne får et fagligt løft for at kunne hjælpe endnu bedre.

En efteruddannelse i samspil med ledelsen

Rent praktisk gennemfører sundhedsplejerskerne diplommodulerne sideløbende med deres sædvanlige arbejde. Det betyder, at sundhedsplejerskernes ledere bliver inddraget.

Dét har været vigtigt for sundhedsplejerske Hanne Duer fra Københavns Kommune, som efter 25 år som sundhedsplejerske havde lyst til mere uddannelse.

”Det har været udfordrende at komme tilbage til bøgerne og læse en stor mængde litteratur, samtidig med, at jeg skulle passe mit arbejde – men det har været det hele værd,” siger Hanne Duer og fortsætter:

”Det har været nødvendigt med støtte fra min leder for at få tid til både uddannelsen og arbejdet i sundhedsplejen, men min leder har heldigvis været meget nysgerrig og engageret i de forskellige ting, vi har lavet på uddannelsen.”

Hanne Duer påpeger, at uddannelsesforløbet er godt planlagt, og at det var fantastisk at få lov at blive efteruddannet og at få et konkret udbytte af undervisningen.

I løbet af det første diplommodul udarbejdede Hanne Duer med afsæt i den nye viden fra undervisningen en guide til sine kolleger med udgangspunkt i fædre med en efterfødselsreaktion. Guiden har til formål at gøre sundhedsplejerskerne endnu dygtigere til at inddrage fædrene i hjemmebesøgene og sætte fokus på at skabe ligeværdighed mellem barnets mor og far.

Udbytte for flere end deltagerne

Eva Lohmann-Devantier, der er teamleder for Hanne Duer i sundhedsplejen i Københavns Kommune, ser positivt på det nye uddannelsesforløb og den indvirkning, den har på sundhedsplejerskerne, der deltager. Derfor støtter hun op omkring de sundhedsplejersker, der tager diplommodulerne.

Hun ser det dog som vigtigt at sikre, at det ikke kun er den enkelte sundhedsplejerske, der får et stort udbytte.

”Set ud fra et ledelsesperspektiv er det vigtigt at få bredt den nye viden fra de sundhedsplejersker, der har taget diplomuddannelsen, ud til resten af medarbejderne. Det vigtigste er, at den nye viden giver værdi helt ude hos børnene og familierne,” betoner Eva Lohmann-Devantier.

Hun mener, det kan være en idé at udvælge nogle faglige fokuspunkter i samarbejde med medarbejderne for at skabe sammenhæng mellem uddannelsen og sundhedsplejerskernes arbejde i praksis.