Nordisk Amme Konference

– København 2019

Nordisk Amme Konference fandt sted i dagene 2.-4. oktober 2019 i FN Byen i København. Spændende rammer om en international konference. Da det er et FN-område, foregik indgangen med forevisning af id og sikkerhedstjek. Sådan kan entreen til en konference også være.

Vi var 400 delegerede på konferencen med repræsentanter fra Island, Færøerne, Norge, Sverige, Finland, Grønland, Holland, Belgien, Rumænien, England, USA og Australien.

Konferencen indledtes aftenen før med en reception på Københavns Rådhus med velkomsttale af en repræsentant fra Københavns Borgerrepræsentation samt Ingrid Nilsson og Marianne Busck-Rasmussen, Kompetencecenter for Amning og Human Laktation.

Traditionen tro blev der serveret de berømte Rådhuspandekager, og snakken gik livligt fra første færd, både blandt kendte kolleger, men også på tværs af landegrænser. Stemningen til en inspirerende international konference blev lagt og fortsatte næste dags morgen, hvor optakt til dagen var Harlekin og Columbine fra den Kongelige Ballet, der dansede til tonerne af Wonderful Copenhagen.

Det blev startskuddet til to spændende dage med masser af fagligt input i form af oplæg, abstracts, posters og præsentation af de sidste nye videnskabelige artikler inden for feltet. Vi vil i det følgende komme omkring nogle af de oplæg på konferencen, vi blev mest optagede af.

’Shame if you do, and shame if you don’t’

Dr. Gillian Thomsen (G.T.), ass Professor, University of Lancashire, UK holdt oplæg om følelsen af skam i forbindelse med amning. G.T. fortalte at skam er en almindelig social følelse – verbal som non-verbal, som opstår i feltet mellem følelser, handlinger og selvindsigt. At leve op til egne mål og især, hvis man ikke gør, kan give følelsen af skam. Medierne forstærker dette, idet både videnskaben qua forskning og kulturen med sin romantisering af amning lægger op til amning som et betydningsfuldt mål i forbindelse med det at blive mor. Hvis kvinden ikke lykkes med amning eller har det svært med at amme/skulle amme, internaliseres følelsen af skyld – ikke at være en god nok mor. Hvis kvinden ikke vil eller kan amme, skal hun have en særlig god grund – og dermed kan hun undgå at føle skyld.

G.T. viste talrige eksempler fra medier om kvinder, der er bedt om at dække sig til eller forlade stedet, når de ønskede at amme på offentlige steder. Blandt andet med begrundelsen ’for ikke at gøre mænd utilpasse!’ Og som hun udtrykte det, står i grel modsætning til ’et helt land af reklamer med bare bryster’.

Flaskegivende mødre udtrykker angst for at fortælle de professionelle om deres valg eller at de skal forsvare over for andre, hvorfor de ikke ammer. På barselsafdelingen oplever de at få opbakning til at amme, men hvis de ikke ønsker at amme eller kan få det til at lykkes, så stopper støtten. I mødregrupper opleves, at når amningen udfordrer, føler kvinder sig ikke ’med’ eller de andre kan ikke lide mig. Følelsen af fordømmelse fra de andre/skam kan isolere dem fra gruppen. Som professionelle kan vi med fordel være opmærksomme på vores italesættelse af amning – ’bryst er bedst’ – og samfundets forventning om ’alle ammer’ er et moralsk minefelt!

For at forebygge og trigge følelsen af skyld og skam hos mødrene, bør følelsesmæssige udtryk og dømmende sprogbrug undgås. Invitér til amning og bidrag til, at de valg, kvinderne tager, sker på et informeret grundlag. Støt og acceptér deres valg. Se værdien i støtten fra netværket til mødrene. Helt konkret kan vi hjælpe mødrene med at finde støtte ved at lave et amme genogram.

Mellem de lange indlæg blev der på begge konferencedage præsenteret i alt 11 abstracts dvs. korte indlæg om studier. I det følgende er der refereret til nogle af dem, vi fandt særligt interessante:

’The use of Intervention Mapping to improve breastfeeding care and support’

Dr. Eva-Lotta Funkquist fra Sverige fortalte om implementering af 10 skridt til vellykket amning i to regioner i Sverige. Både forældre og personale blev inddraget med det formål at øge ammefrekvensen. De brugte kortlægning af ammemønstre til at måle effekten af interventionen. De regulære og de irregulære mønstre indikerer, hvorvidt man er i stand til at aflæse sit barns signaler. Mødre, der ammer irregulært, er bedre til at aflæse deres barns behov. Konklusionen blev, at en sådan kortlægning er brugbar, når man skal udvikle ammevejledning, når det sker på et solidt fundament af teori, som er accepteret af de involverede.’The impact of two-sides benefits. An Interpretative Phenomenological analysis of young primiparous mothers breastfeeding experience’

Med baggrund i kortere ammeforløb hos unge førstegangsfødende ønskede jordemoder, MHS, Jannie Skovlund Rasmussen at undersøge deres ønsker/intentioner og erfaringer med amning. Metoden var kvalitativ – interviews med 12 danske førstegangsfødende i alderen 18-24 år, som havde ammet et barn født til termin. Resultaterne delte sig i fire temaer: Påvirkningen af normer fra omverdenen, sociale normer, kompetencer og moderskab. Kvinderne oplevede i højere grad glæde af at kende betydningen af amning for bonding med barnet, sekundært var fordele for barnets ernæring.

’Nipple shield use in preterm infants’

Dr. Ragnhild Måstrup, IBCLC, præsenterede et nationalt Cohort studie, hvor man har kigget på brugen af suttebrikker ved præmature børn og set på sammenhængen ved brugen af disse og eksklusivt ammede børn. Erfaringerne er fra 1407 børn. Fundene viser, at jo lavere gestationel alder børnene var født i, des større tendens var der til at bruge suttebrik. 54% af børnene var blevet ammet med suttebrik. Studiets resultater viser, at brug af suttebrik ikke fremmer eksklusiv amning hos præmature børn. Særligt udtalt er det i de tilfælde, hvor suttebrikken kom på, fordi barnet faldt i søvn. Anbefalingen fra studiet var, at suttebrikken skulle undgås og, at personale og mødre skulle være tålmodige.

Det sociale program i forlængelse af dagens foredrag indeholdt en kanalrundfart i Københavns havn. Efter en kort travetur til den nordlige side af Marmor kaj lå turbådene og ventede på os. Inde i varmen eller på dækket med kolde drikke og saltede mandler kunne vi nyde vores hovedstad fra vandsiden. Efterfølgende var der lækker buffet, vine og flot pyntede borde i UN City, alt imens snakken gik på tværs af sektorer, nationalitet og fag.

Den sidste dag bød på flere inspirerende oplæg, så det var bare at sætte sig i stolen og lade sig fylde med endnu mere viden.

’Responsive feeding’

Netalie Shloim (N.S.), engelsk psykolog, hvis forskning fokuserer på barnets spiseadfærd og mor-barn-samspillet i forbindelse med måltider, talte om ’Responsive Feeding.’ Begrebet indebærer at kunne aflæse og reagere på barnets signaler således, at barnet ikke presses eller nødes, hvormed dets selvregulering bevares, og barnet får en positiv oplevelse med spisning. N.S. har tidligere arbejdet med overvægtige børn, hvor hendes intervention hjalp børnene til at få det bedre rent psykisk, depressionsraten faldt, men de tabte sig ikke på den lange bane. Derfor ændrede hun kurs til en tidlig indsats, inden for barnets første to leveår, ved at støtte mødrene i ’Responsive Feeding.’

Den forskning, N.S. præsenterede på konferencen, omhandlede mødrenes evne til at tolke deres børns signaler under måltidet. Det gjaldt både børn, der blev ammet og børn, der var flaskeernærede, N.S. brugte blandt andet video til registrering af nøje oplistede ’Feeding Cues’ – signaler fra barnet på behag/ubehag, sult/ mæthed samt hvorledes mødrene responderede herpå. Resultatet af N.S.’s forskning viste, at kvinder, der ammede, havde færre afbrydelser i måltidet og praktiserede mere ’Responsive Feeding,’ end de, der ikke ammede. Endvidere viste hendes forskning, at børn er i stand til at kommunikere tegn på sult og mæthed samt, at mødre er forskellige i forhold til deres evne til at identificere og reagere på de signaler, deres børn sender. Evnen til at respondere på barnets signaler på sult og mæthed er afgørende for udvikling af sunde spisevaner.

Oplægget var inspirerende i forhold til, hvordan vi som sundhedsplejersker i højere grad kan have fokus på mor-barn-samspillet i forbindelse med måltidet ved at være opmærksomme på, hvilke ’Feeding Cues,’ signaler, barnet sender som tegn på sult og mæthed, og hvordan vi kan støtte forældrene i at se og handle på disse. Det er tænkeligt, at en tidlig indsats her kan være med til at forebygge spiseforstyrrelser senere i livet. Der kræves dog yderligere forskning inden for området.

Efterfølgende talte Professor i Biopsykologi Marion Hetherington om hendes forskning, hvor man blandt andet har set på børns signaler, når det gælder ny mad. Baggrunden herfor er, at børn i Europa i dag spiser færre grøntsager end anbefalet. Og så kan man tænke: ’Jamen skal vi høre om det på en ammekonference?’ JA, det skal vi, det var rigtig interessant.

Når vi fødes, er vi univore. Gennem læring og erfaring bliver vi omnivore, og den læring starter allerede i fostertilstanden, og mens vi ammes. Udover, at amning fremmer et lydhørt spisemiljø, kan den gravide fra starten være med til at påvirke barnets spisevaner livet igennem. Man ved, at barnet i fostertilværelsen drikker en liter fostervand i døgnet, og at vandet tager smag af det den gravide spiser. Marion præsenterede sammenhængen mellem den mad, mødrene havde spist i graviditeten og børnenes præference for dette, når de startede på skemad. Det samme var gældende med den mad, mødrene spiste under ammeperioden. Man ved, at brystmælk tager smag af den mad, kvinden spiser. Dermed starter muligheden for at få mange smagsoplevelser tidligt i livet. Anbefalingen var derfor, at det er vigtigt, at mødrene allerede i graviditeten har fokus på at have et sufficient indtag af grøntsager og, at de fortsætter dette i ammeperioden. Ligeledes blev det fremhævet, at gentagne eksponeringer fremmede lysten til at spise en ny smag. Derudover blev det anbefalet, at børn, når de starter på skemad, eksponeres for grøntsager før grød, da grød er sødere i smagen.

Posterwalk

Det var super spændende at se, hvor mange tanker og ideer vores amme-interesserede kolleger fra både ind- og udland ønskede at præsentere. Der var posters fra ph.d.-studerende, sundhedsplejersker, sygeplejersker, jordemødre og studerende. Alle med noget på hjerte. Her et lille udpluk af de posters, vi så:

’Handexpressing in pregnancy’

En poster, som viste et bachelorprojekt lavet af jordemødrene Johanne T. Jensen og Karen B. Lassen med emnet ”Handexpressing in Pregnancy” hos GDM (Gestationel Diabetes Mellitus) mødre. De fandt, at mødrene bliver mere sikre på egen evne til at kunne amme, når de har håndudmalket før fødslen. Dette selvom den udmalkede mælk måske ikke blev benyttet. Forfatterne til undersøgelsens anbefaler, at der fokuseres på håndudmalknings-processen og ikke alene på, hvor meget mælk den enkelte kvinde kan udmalke før fødslen. Der er mere ny forskning på vej omkring dette emne, og særligt er der fokus på GDM-mødre. Som bekendt er modermælk mere blodsukker-stabiliserende end modermælkserstatning.

’A quality improvement project in NICUs focusing on consistent breastfeeding counselling based on the Neo-BFHI (BFHI = Baby-Friendly Hospital Initiative)’

Selvom vi ikke som sådan har Baby Friendly hospitaler i Danmark, er det virkelig inspirerende, at region Nord og region Midt samarbejder om at sikre, at forældre til præmature børn får evidensbaseret ammevejledning med udgangspunkt i Neo-BFHI’s 10 trin. Det er et netværk af IBCLC neonatal sygeplejersker i regionerne, som har samarbejdet i dette projekt. Posteren viste, at Aalborg, Randers, Viborg, Aarhus og Herning neonatal-afdelinger deltager. Med samarbejdet håber man, at ammevejledning til forældrene med børn, der overflyttes mellem afdelinger, oplever mere ensartet vejledning samt at ammefrekvensen for de præmature vil stige.

De seks forfattere er alle IBCLC-certificerede: Helleberg Sandfeld, Lene Bøystrup, Birgit Dam, Lene Hedegaard, Susanne Kabel og Anne-Marie Pedersen.

’Ammehjælpen’

Sundhedsplejerske Jeanette Fuglholt og Tove Ebbesen, som begge er IBCLC certificerede ammekonsulenter, præsenterede ’Ammehjælpen.’

Ammehjælpen er et tilbud i Sundhedsplejen i Aarhus, som yder ammevejledning i særligt komplicerede tilfælde. Der tilbydes også samtaler til gravide, som tidligere har haft komplicerede ammeforløb. Alle sundhedsplejersker, som er tilknyttet Ammehjælpen i Aarhus, er IBCLCcertificerede. Der er både telefonkonsultationer og face-to-face konsultationer. I 2018 havde Ammehjælpen i Aarhus over 1.200 konsultationer.

Alt i alt en meget spændende og veltilrettelagt konference, som vi gik berigede og inspirerede fra. Tak til alle, som har stået bag konferencen, Komiteen for Sundhedsoplysning og andre, heriblandt DACLC (Danish Association Certified Lactation Consultants).

På gensyn til Nordic Breastfeeding Conference 2021 på Island.

Se det fulde program på www.nordicbf-2019.dk