Vinteren 2019 afholdt Nordisk Marcé en konference i Stockholm om perinatal sundhed, en konference med fokus på efterfødselsdepression.
Nordisk Marcé er en gren af hovedorganisationen Marcé.
Marcé er en international organisation, der er dedikeret til at støtte forskning og hjælp til perinatal og postpartum mental sundhed for både mødre, fædre og babyer.
Det overordnede formål er at støtte og opretholde en international perinatal mental sundhedsorganisation, der kan fremme forskning og højne den kliniske omsorg for gravide familier rundt omkring i verden.
Marcé søger at fremme, facilitere og udbrede forskning vedrørende alle aspekter af kvinder, mænd og småbørns mentale sundhed igennem graviditeten og de første to år efter fødslen. Dette involverer en bred vifte af internationale interesser lige fra basisforskning, forskning i sundhedssektoren, udvikling af ’Best Practice’ og forebyggelse af efterfødselsdepression.
Marcé er sammensat af professionelle fra mange fagfelter: Psykiatere, psykologer, pædiatere, obstetrikere, jordemødre, sygeplejersker og specialister i tidlig barndom.
Tillige støtter Marcé også involvering fra brugerorganisationer og selvhjælpsgrupper.
Konferencens to dage var fyldt til randen med engagerede og passionerede professionelle, alt fra psykiatere med forskningsresultater fra psykiatrien, blandt andet om medicinering og statistik til terapeuter, der gør sig udi mindfullness og fortællinger fra kvinder, der har været igennem en efterfødselsreaktion.
Deltagerne er en meget blandet flok af psykiatere, psykologer, enkelte sundhedsplejersker og sygeplejersker.
EPDS’sens fader John Cox sagde velkommen og opfordrede til et større fokus på fædres mentale sundhed.
Oplæggene i løbet af de to dage havde alle primært fokus på moderens situation i forhold til diagnosticering af efterfødselsdepression, hvordan en sådan kan opspores tidligt, hvilke behandlingstilgange der virker, og hvilke egenskaber fra omsorgsgiverne der har været effektfuld.
Noget af det, jeg tager med mig hjem fra konferencen, er, hvor stort et ønske og stor en indsats der er i forskerkredse for at finde det, der kan hjælpe til opsporing af kvinder, der er i risiko for at få en efterfødselsdepression.
Forsøg på opsporing strækker sig fra at undersøge bestemte biomarkører før graviditeten til biomarkører under graviditeten til interviews under graviditeten og efter fødsel. En stor del af fokus er naturligvis også på konsekvensen for børnene både i fosterlivet og efter fødsel, hvor der blev set på både børns søvn og ammefrekvensen.
Jeg blev især optaget af oplægget af Scott Stuart, psykiatrisk og obstetrisk og gynækologi emiritus professor og direktør ved Universitetet i Iowa. Han havde nogle, for mig vigtige, pointer. Et af dem var, at der ikke siden 1950’erne har været udvikling i psykofarmaka til behandling af depression.
Et af de fund, Scott Stuat præsenterede, var, at fokus på det relationelle, det sociale og tilknytning skiller sig ud fra andre terapiformer (som kognitiv terapi, adfærds terapi m.m.). Af dette udleder han, at den sociale støtte er af stor betydning i forløbet, og det er vigtigt, at den kommende moder/den nybagte moder hjælpes til at finde dem, der kan give social støtte.
Selvom de fleste oplæg havde fokus på fortællinger, forskning og behandling af kvinder med efterfødselsdepressioner, så er der ingen tvivl om, at alle ved, der et stort felt med plads til forskning og udvikling, når det handler om mænd. Det bliver spændende at se, hvad fremtiden bringer af forskning inden for mænd og efterfødselsdepressioner.
Her er linket til Nordisk Marcés’ hjemmeside, hvor der findes fin info om organisationen, aktiviteter og fremtidige konferencer: www.marcesociety.com/regionalgroups/nordic-marce-society/
