Søvntræning med gråd

Hvordan cry it out-søvntræning påvirker barnet

Hvad er søvntræning og cry it out?

Søvntræning handler om at lære babyer eller småbørn at falde i søvn på en ny måde. Det kan for eksempel handle om at lære barnet at falde i søvn alene i sin tremmeseng. Søvntræning sker også ofte på baggrund af, at forældrene har et ønske om, at barnet skal lære at falde hurtigere i søvn, så de ikke skal bruge så lang tid på at putte om aftenen. Der findes mange forskellige søvntræningsmetoder. Nogle indebærer, at man lader barnet græde, mens andre metoder er baseret på gradvis tilvænning, hvor man ikke lader barnet græde. Metoder, hvor man lader barnet græde, kaldes også cry it out eller extinction-baserede søvninterventioner. Ved den mest ekstreme form for cry it out lader man barnet græde alene på ubestemt tid. Ved mere moderate former lader man barnet græde alene i intervaller. Den omdiskuterede Godnat og sov godt-metode er et eksempel på denne type metoder.

Derfor virker cry it out ikke

Når studier undersøger effekten af cry it out, fokuseres der ofte på, hvorvidt barnet med tiden stopper med at græde om aftenen og om natten. Nogle studier viser god, men kortvarig effekt(2, 3). Barnet vil typisk begynde at græde igen i løbet af nogle få måneder. Andre studier viser lav eller ingen effekt (4, 5). Et canadisk studie viste for eksempel, at kun 14% af børnene stoppede med at græde om natten (4). Når metoden bruges på babyer på under seks måneder, er der endnu lavere effekt. En oversigtsartikel fandt ingen positive effekter hos babyer på nul til seks måneder (5).

Nogle studier fokuserer i stedet på måling af barnets søvn. Når man spørger forældrene, fortæller mange, at barnet falder hurtigere i søvn og vågner færre gange om natten (6, 7). Når mængden af søvn måles ved hjælp af videoovervågning eller aktivitetsmåling, findes der derimod ingen forbedringer i barnets søvn. Metoden fører ikke til, at barnet falder hurtigere i søvn om aftenen, og barnet vågner stadig lige så ofte om natten (6, 7, 8). Cry it out virker dermed ikke i egentlig forstand, da det ikke forbedrer barnets søvn.

Små børn kan ikke regulere deres følelser

Når barnet med tiden stopper med at græde, vil forældrene ofte tolke det som om, at barnet nu har lært, at det trygt kan lægge sig til at sove. Forskning har dog vist, at barnet stadig kan have forhøjet stressniveau efter, at det er stoppet med at græde. Et studie undersøgte babyers stressniveau på dag 1 og dag 3 af søvntræning med cry it out. Selvom mange af babyerne var stoppet med at græde på dag 3, havde de stadig forhøjede niveauer af stresshormon (9). Babyerne var dermed ikke blevet trygge ved at falde i søvn alene. De havde blot lært, at det ikke nyttede noget at græde. Kritikere af metoden kalder dette tillært hjælpeløshed. Tillært hjælpeløshed vil sige, at barnet opgiver at ændre på en ubehagelig situation, fordi det har erfaret, at det er nytteløst at forsøge. Barnet kan med andre ord opgive at kommunikere om sine følelsesmæssige behov. Man kan dermed risikere, at barnets følelsesmæssige behov ikke vil blive opfyldt. Babyer og småbørn er ikke i stand til selv at regulere deres følelser. Det vil sige, at de ikke kan berolige sig selv, når de er kede af det. De er dermed meget afhængige af at få trøst og omsorg for at falde til ro. Studier har vist, at babyer har lavere stressniveau og sover bedre, når forældrene reagerer omsorgsfuldt på barnets gråd og andre lyde ved sengetid (10, 11).

Ved nogle former for cry it out lader man kun barnet græde alene i få minutter ad gangen. Babyer og småbørn kan dog ikke behovsudsætte, og deres tidsfornemmelse er endnu ikke særligt udviklet. Metoder, hvor forældrene skal vente med at gå ind til det grædende barn, er derfor uhensigtsmæssige, selv hvis intervallerne er meget korte. Barnet har brug for at blive hjulpet til ro, og det får det ikke tilstrækkeligt hjælp til, hvis forældrene bliver ved med at gå fra det. Nogle hævder, at man med fordel kan skelne imellem forskellige former for gråd, og at man med ro i sindet kan lade sit barn græde i korte intervaller, hvis barnet blot græder ’i protest’ eller ’fordi det hellere vil lege’. Det er dog vigtigt at huske på, at babyer og småbørn ikke er i stand til at regulere deres følelser. Hvis barnet bliver ked af det, har det brug for at blive trøstet, uanset hvad årsagen til gråden er.

Risiko for utryg tilknytning

Tilknytning er et følelsesmæssigt bånd, som barnet danner til sine forældre. Kvaliteten af tilknytningen afhænger af, hvordan forældrene varetager omsorgen for deres barn. Tilknytning kan overordnet opdeles i tryg og utryg tilknytning. Ved en tryg tilknytning har barnet tiltro til, at det altid kan søge trøst og beskyttelse hos sine forældre. Barnet kan blandt andet bruge forældrene som en sikker base, hvilket vil sige, at det skiftevis kan udforske omgivelserne og vende tilbage til forældrene (den sikre base) for at få tryghed og støtte. Ved en utryg tilknytning kan barnet derimod ikke regne med, at forældrene altid er tilgængelige ved behov, og barnet kan ikke i tilstrækkelig grad bruge forældrene som en sikker base.

Forældres følelsesmæssige tilgængelighed er noget af det vigtigste for dannelse af en tryg tilknytning. Følelsesmæssig tilgængelighed vil sige, at forældrene reagerer på barnets gråd og andre signaler. Det vil for eksempel sige, at barnet bliver trøstet, når det er ked af det, og beroliget, når det er bange. Hvis barnet kan regne med, at forældrene tager hånd om dets følelsesmæssige behov, vil der blive dannet en tryg tilknytning. Hvis barnet derimod gentagne gange oplever, at forældrene ikke er tilgængelige og ikke reagerer på barnets følelsesmæssige signaler, kan der blive dannet en utryg tilknytning. Dette kan for eksempel være, hvis forældrene gentagne gange undlader at trøste barnet, når det græder. Tilknytningen til forældrene har stor betydning for barnets udvikling. En tryg tilknytning er blandt andet forbundet med en bedre evne til at håndtere sine følelser og bringe sig selv i balance, og det giver dermed en større modstandsdygtighed i forhold til at kunne håndtere kriser og svære situationer senere i livet. Tilknytningen til forældrene får også betydning for, hvordan barnet vil knytte sig til andre mennesker senere i livet (12).

Nogle søvntræningsstudier finder, at cry it out ikke skader tilknytningen (6, 13, 14). Der er dog tale om små studier, som alle har nogle metodiske svagheder. Forskning i tilknytning viser derimod en tydelig sammenhæng mellem følelsesmæssig tilgængelighed og tilknytning.

Jo højere grad af følelses mæssig tilgængelighed, jo større sandsynlighed er der for, at barnet danner en tryg tilknytning til sine forældre. Barnet har brug for tilgængelige forældre hele døgnet. Et studie har for eksempel vist, at babyer, der bliver taget op og trøstet med det samme, når de græder om natten, har større sandsynlighed for at danne en tryg tilknytning til deres forældre (15).

Andre risikofaktorer

Cry it out og andre former for søvntræning kan påvirke amningen negativt. Søvntræning indebærer typisk, at man ikke må amme barnet i søvn, og adgangen til brystet begrænses om natten. Dette kan føre til lavere mælkeproduktion og et uønsket ammestop. En oversigtsartikel om søvntræning af babyer på nul til seks måneder konkluderer, at søvntræning kan skade amningen (5). Artiklen konkluderer desuden, at søvntræning kan øge risikoen for vuggedød, da det indebærer, at babyen skal falde i søvn og sove alene. Det er sikrest for babyer at sove i samme rum som deres forældre, da dette er en beskyttende faktor i forhold til vuggedød (16). Af denne årsag anbefaler sundhedsstyrelsen, af babyer sover i samme rum som deres forældre (17).