Sociale medier og trivsel i ungdomslivet

Hvordan kan sundhedsplejersker gå i dialog med børn og unge om deres online hverdagsliv?

Bliver børn og unge virkelig ensomme af at bruge sociale medier? Hvordan hænger anvendelsen af mobile apps og digitale platforme sammen med trivslen blandt den helt unge del af befolkningen, som er storforbrugere af sociale medier som Instagram og Snapchat? Og hvad stiller man som sundhedsplejerske op, hvis man gerne vil rådgive børn og unge bedst muligt om brugen af digitale teknologier i hverdagslivet? Denne artikel tilbyder svar på disse spørgsmål og præsenterer den nyeste forskning på området.

Sammenhængen mellem børn og unges mentale trivsel og brugen af sociale medier fylder rigtig meget i den offentlige debat i disse år. Her får vi indimellem at vide, at danske børn og unge er skærmafhængige, og at de bliver deprimerede eller ensomme af at bruge sociale medier. Men står det virkelig så slemt til?

Hvis vi kigger på forskningen på området, må der nødvendigvis føjes flere nuancer til debatten. Først og fremmest er det ikke muligt entydigt at konkludere, om sociale medier har positiv eller negativ indflydelse på børn og unges velbefindende. En rapport lavet for FN’s børneorganisation UNICEF i 2017 fremhæver, at størstedelen af den tilgængelige forskning indikerer, at sociale medier har en overvejende positiv effekt på børn og unges liv. Men – som forfatteren, Daniel Kardelfelt-Winther, påpeger – giver sådanne vurderinger ikke mening uden hensyntagen til den bredere kontekst og de socioøkonomiske forhold, som børn og unge vokser op under.

Det er altså svært at tale om sammenhængen mellem mental trivsel og brugen af sociale medier i generelle vendinger. Børn og unge er ikke én homogen gruppe. Og de anvender ikke alle sociale medier på samme måde eller i samme grad. Dertil kommer, at sociale medier ikke er én ting. Hver app eller platform har sin egen rammesætning og lægger op til bestemte interaktionsformer, som igen vil variere fra ung til ung.

Moderat brug er positivt

Hvis vi alligevel skal forsøge at sige noget generelt om brugen af sociale medier hos den gennemsnitlige ungdomsgeneration, så fremgår det af føromtalte rapport, at moderat brug af sociale medier har en positiv indflydelse på børn og unges trivsel. Flere forskere påpeger, hvordan det at kunne vedligeholde relationer via sociale medier er centralt for mange børn og unge og er med til at styrke deres venskaber.

Medierne udgør en ekstra kontekst og tilbyder en supplerende, alternativ samværsform, som ellers kun ville finde sted ansigt til ansigt. Mange af de kvaliteter, som vi forbinder med det klassiske venskab – eksempelvis intimitet og en høj grad af selvafsløring – kan genfindes i venskaber, der vedligeholdes online. Nogle forskere fremhæver ligefrem, at internetmedieret kommunikation giver bedre mulighed for samvær, selvafsløring og fremvisning af hengivenhed, end offline samværsformer gør alene. Hvis børn og unge bruger sociale medier i moderate mængder til at dyrke venskaber, smitter det altså positivt af på deres trivsel.

Ikke-brug eller overdreven brug kan være negativt

Dog viser undersøgelser også, at ikke-brug eller overdreven brug af sociale medier har negativ indflydelse på børn og unges trivsel. Og det giver god mening: Hvis du har valgt helt at afkoble dig fra de sociale medier (hvor dine jævnaldrende ellers befinder sig), kan det gå ud over dit sociale liv og dermed din trivsel. Hvis du omvendt bruger al tiden hjemme på værelset foran skærmen, så trives du nok ikke så godt.

Udfordringen ved at diskutere disse problemstillinger er, at vi ikke kender årsagssammenhængene: Fører øget teknologibrug til dårligere mental trivsel – eller fører dårlig mental trivsel til øget teknologibrug? På baggrund af kvantitative effektstudier konkluderer forskerne Orben & Przybylski, at skærmtid forklarer mindre end 0,5 % af børn og unges velbefindende. Det vil sige, at der er en lang række andre faktorer, som er medvirkende til, om børn og unge trives, end antallet af timer de bruger foran en skærm.

Nogle børn og unge søger mod skærme, sociale medier eller computerspil, hvis de trives dårligt, er deprimerede eller lider af psykiske lidelser, men vi har ikke belæg for at sige, at det er skærmene, der er skyld i deres dårlige trivsel.

Ensom på sociale medier?

Der findes studier, som viser, at ensomme unge har et højere forbrug af sociale medier end unge, der ikke føler sig ensomme. Én forklaring herpå kan være, at intensiv brug af sociale medier medfører øget ensomhed. En anden kan være, at ensomme unge i højere grad opsøger sociale medier i forsøg på at komme ind i fællesskaber.

Der er ingen tvivl om, at brugen af sociale medier kan forstærke følelsen af at være uden for. At være vidne til andre menneskers samvær (som jo er en stor del af det, der deles) kan være hårdt for dem, der ikke selv har så mange sociale relationer eller samvær at stille til skue. På sociale medier bliver det eksempelvis meget synligt, hvis man er uden for i klassen. Fraværet af likes, tags og søde kommentarer fra klassekammeraterne skriger til himlen.

Omvendt er der også eksempler på, at sociale medier imødekommer ensomhed og kan være et godt alternativt sted at finde nære relationer, hvis man ikke har venner blandt sin fysiske omgangskreds. Om sociale medier forstærker eller holder følelsen af ensomhed på afstand, afhænger bl.a. af, hvordan de bruges.

Forskel på aktiv og passiv brug

Forskning peger på, at en interaktiv brug af sociale medier (hvor brugeren aktivt interagerer med andre via kommentarer eller beskeder) kan mindske ensomhed, mens mere passive aktiviteter (hvor brugeren blot browser igennem andres indhold) kan relateres til højere ensomhed og lavere velbefindende. Sagt med andre ord, er der forskel på, om sociale medier anvendes til kommunikation og interaktion eller til information og underholdning. Sidstnævnte smitter ikke nødvendigvis positivt af på trivslen hos børn og unge.

En undersøgelse viser, at visuelt orienterede sociale medier – med mulighed for høj grad af intimitet og selvafsløring – generelt synes mere positive end negative for børn og unges velbefindende. Eksempelvis fremhæver forskerne Pittman & Reich, at jo flere billedbaserede sociale medier en bruger anvender, desto større sandsynlighed er der for, at vedkommende føler sig glad, tilfreds med livet og mindre ensom. Så hvis fotodelingstjenester som Snapchat og Instagram bruges aktivt til at kommunikere og holde sig forbundne med andre, kan de være positive elementer i børn og unges hverdag.

Likes som interaktionsform

Omvendt kan sociale medier med deres rammesætning og optælling af likes også føre til følelsen af ikke at slå til. Forskning viser, at det særligt er brugere, som i forvejen har tendens til at sammenligne sig med andre, der kan få det dårligt med sig selv ved at anvende sociale medier.

En af de interaktionsformer, som er fremherskende på tværs af platforme, er det at synes godt om hinandens opslag og billeder. På fotodelingstjenesten Instagram er like-funktionen central, idet det samlede antal af likes optælles lige under det billede, man har delt. For nogen kan det tolkes som en kvantificerbar måling af popularitet. “Hvis man kun får 2 likes, sletter man jo billedet”, som en ung respondent udtrykte det. En undersøgelse viser, at det typisk er brugere med lavt selvværd, som går op i at modtage likes, imens det for de flestes vedkommende handler mere om, hvem de afgivne likes kommer fra end hvor mange likes, de modtager.

Fælles for alle er dog, at disse et-kliksinteraktioner, som er så lette at foretage, kan være svære at afkode. Hvad betyder et like egentlig? Hvorfor synes denne person godt om mit opslag? Det kan være et problem, at børn og unge ikke ved, hvad der ligger i at modtage et like. Når interaktionen er blevet så let, at et enkelt klik kan stå i stedet for ord, er der åbnet for fortolkninger – og det kan føre til usikkerhed hos nogle børn og unge.

Hvordan kan sundhedsplejersken hjælpe de unge?

Hvis man som sundhedsplejerske støder på et barn eller en ung, som har en ensomhedsproblematik, eller som på den ene eller anden måde føler sig presset eller udenfor på grund af sociale medier, kan man i dialog fokusere på flere ting.

Som udgangspunkt kan man opfordre den unge til at tænke sociale medier bredt og opsøge de interessefællesskaber, der eksisterer i eksempelvis grupper på Facebook eller under bestemte hashtags på Instagram eller andre platforme. At bruge sociale medier handler ikke kun om at dele noget på sin egen væg. Det handler i lige så høj grad om at finde de afkroge på internettet, hvor andre interesserer sig for lige præcis det samme som én selv.

Man bør også tale med den unge om, hvordan vedkommende bruger sociale medier: Har han eller hun en interaktiv eller passiv brug? Bruger man timevis på blot at browse og kigge på andres udadtil succesfulde liv på Instagram, kan man overveje, hvordan man kan ændre sine vaner, så sociale medier beriger og ikke dræner.

Børn og unge kan også overveje, hvilke platforme de anvender, og hvilke af disse der er gode og dårlige for dem. Måske er man en person, der ikke får noget godt ud af at anvende sociale medier, hvor like-funktionen er central. Måske er en app som Snapchat, der ikke opererer med likes, bedre? Eller et anonymt forum som Jodel, der sætter andre rammer for interaktion? Et uhensigtsmæssigt forhold til sociale medier behøver ikke at betyde et farvel til sociale medier, men måske en oprydning i hvor man bruger sin tid.

Sundhedsplejersken kan også huske den unge på, at det er muligt at blokere, snooze eller unfollow en bestemt profil (eller gruppe), hvis det at følge den får den unge til at have det skidt med sig selv. 30 dages snooze kan til at starte med give en indikation af, om man bør vedblive med at følge profilen. Måske var det faktisk en lettelse ikke at følge med? Hvis man tager ejerskab over de enkelte platforme og ændrer lidt på indstillingerne, kan man deltage, uden at det nødvendigvis går ud over ens selvværd.

Har vi et ansvar for hinandens velbefindende online?

Endelig bør fagpersoner, der arbejder med børn og unge, gå i dialog med dem, om hvordan de tager ansvar for hinandens velbefindende online. Sender man eksempelvis snaps af samvær til andre (som sikkert gerne ville have været med)? Hvordan kan de unge tage hensyn til hinandens følelser, samtidig med at de deler deres sociale liv online?

Tal med unge om, at de ikke alle har det på samme måde. For nogle opleves sociale medier som et skønt supplement til det fysiske samvær med venner, men for andre som en ligegyldighed. Og for andre igen kan sociale medier opleves som et pres eller en udstilling af, at man ikke er særlig populær. De unge skal derfor huske at vise hensyn til hinanden – online såvel som offline.

Se skærmen i et helhedsperspektiv

Når man som sundhedsfaglig skal vurdere et ungt menneskes trivsel, bør man se skærmforbruget i et helhedsperspektiv og ikke ensidigt fokusere på de digitale vaner. Måske er et barn eller en ung meget optaget af Fortnite, YouTube eller TikTok, men trives ellers godt?

Spørg ikke først, hvad de sociale medier betyder, men om den unge får nok søvn og motion, taler med sine forældre, spiser måltider sammen med familien, er i stand til at udføre sine pligter (i skolen og i hjemmet), og har relationer, der kan beskrives som venskaber (online og/eller offline)?

Herefter kan man fokusere på, om den unge oplever sin egen brug af mobilen og sociale medier som hensigtsmæssig eller uhensigtsmæssig. Og hvad der i givet fald går vedkommende på. På den baggrund kan vi hjælpe den unge med at få et godt forhold til mobil- og skærmforbrug. Hvordan det ser ud, er individuelt. For nogen vil det kræve at ændre vaner, for andre at skrue ned for tidsforbruget eller søge helt nye steder hen.

Vi skal undgå at give børn og unge skærmskam, men samtidig skal vi tage alvorligt, at sociale medier for nogen kan opleves som et pres, der ikke nødvendigvis bidrager positivt til deres velbefindende.

Om Malene Charlotte Larsen

Malene Charlotte Larsen er ph.d., lektor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet og tilknyttet forsk-ningsgruppen Mattering: Center for Diskurs og Praksis. Hun har siden 2005 forsket i børn og unges brug af sociale medier – senest med udgangspunkt i fotodeling og intimitet.