Udsatte børn og unges sundhed – et nyt tværgående kerneområde

Sundhedsplejen i Fredensborg Kommune har i to år gennemført helbredsundersøgelser og funktionsundersøgelser i samarbejde med familieafdelingen, når der skulle udarbejdes børnefaglige undersøgelser (§ 50-undersøgelser). Tiltaget med et tværgående samarbejde mellem sundhedsplejen og familieafdelingen er inspireret af den svenske professor Bo Vinnerljungs forskning om anbragte børn og unges sundhed. Bo Vinnerljung påpeger, at de anbragte børn og unges sundhed ofte er et overset fokusområde. Et fokusområde og ansvar som påhviler de offentlige myndigheder, men som ikke bliver løftet. Bo Vinnerljung fandt bl.a. i sin forskning, at en meget stor andel af de anbragte børn havde forskellige sundhedsproblemer, som der ikke var taget hånd om. Han mener, at dette kan skyldes et øget fokus på barnets sociale problemer, hvilket overskygger de fysiske/ sundhedsmæssige udfordringer, som barnet kan have. Herved påpeger Bo Vinnerljung risikoen for at mistolke fysiske/sundhedsmæssige udfordringer ind i en social eller følelsesmæssig forståelse.

Et eksempel kunne være, at et barn med nedsat hørelse bliver vurderet til at være indelukket og asocial på grund af sine problemer, mens ingen har tænkt på, at der kunne være noget fysisk i vejen med barnet.

Bo Vinnerljung anbefaler derfor, at man altid tænker barnets sundhed ind i den samlede vurdering af barnet og udfører systematiske tjek af barnet (Vinnerljung:2014).

Forskningen har inspireret Fredensborg Kommunes Familieafdeling til at tage stilling til, om sundhedsplejersken skal gennemføre et sundhedstjek af barnet, når der skal udarbejdes en børnefaglig undersøgelse. Altså længe før en eventuel anbringelse af barnet/den unge.

Familieafdelingen har tilkøbt denne ydelse af sundhedsplejen, så sundhedsplejen har fået ekstra ressourcer til at udføre helbredsundersøgelserne, dels til opfølgningen som til tider har været tidskrævende.

Det udvidede samarbejde

Det udvidede samarbejde foregår i praksis således, at familierådgiveren orienterer myndighedschefen om beslutningen om en børnefaglig undersøgelse. Derefter gives der besked til lederen af sundhedsplejerskerne, som igangsætter deres helbredsundersøgelse. Ligeledes gives beskeden til tandplejen, som indkalder barnet/familien til undersøgelse. Resultaterne af undersøgelserne sendes dernæst retur til familieafdelingen, som anvender alle relevante oplysninger i den børnefaglige undersøgelse.

Sundhedsplejersker og familierådgivere oplever, at størstedelen af familierne er meget tilfredse med, at der foretages en helbredsundersøgelse i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse. Enkelte familier undrer sig over, at der skal udarbejdes en helbredsundersøgelse. Men de forstår og accepterer tilbuddet, når de bliver forklaret hvorfor. Kun ganske få familier har takket nej til at få gennemført en helbredsundersøgelse. Helbredsundersøgelserne bliver altid foretaget i tæt samarbejde med forældrene.

Sundhedsplejerskens kendskab til familien inden helbredsundersøgelsen

Helbredsundersøgelsen udføres primært af den sundhedsplejerske, som er tilknyttet barnet/den unge. I nogle tilfælde er det en fordel, at sundhedsplejersken ikke kender familien. Der tages derfor stilling fra gang til gang.

Sundhedsplejerskerne informeres ikke på forhånd om årsagen til den børnefaglige undersøgelse. Det opleves primært som en fordel af sundhedsplejerskerne, da det bidrager til færre forudindtagede holdninger, samt at undersøgelsen i højere grad foretages på barnets og familiens præmisser, og derved får de mulighed for at fortælle det, de ønsker at få frem.

Sundhedsplejerskerne oplever dermed en øget objektivitet i undersøgelsen. Der er dog undtagelser, hvor vi oplever, at sundhedsplejersken skal have øget information. Det er f.eks. ved børn med diagnoser. Det har vist sig i nogle tilfælde, at den manglende information har bevirket, at sundhedsplejersken ikke var informeret om, at barnet f.eks. havde diagnosen autisme, og det har givet forældrene en oplevelse af manglende koordinering mellem de fagprofessionelle.

Fund ved helbredsundersøgelserne

I en evaluering af den nye indsats kan vi konkludere, at sundhedsplejen gennem helbredsundersøgelserne kan identificere flere forskellige sundhedsproblematikker hos de udsatte børn og unge.

Figuren nedenfor (figur 1) viser fordelingen af de identificerede sundhedsproblematikker, der er fundet i 2017. Data er opgivet i procent af det samlede antal helbredsundersøgelser. I 2017 blev der udført 54 helbredsundersøgelser. I fordelingen af sundhedsproblematikkerne kan der forekomme overlap, idet det enkelte barn eller den enkelte unge kan have mere end en sundhedsproblematik.

At den mentale mistrivsel og de psykiatriske diagnoser fylder meget er ikke overraskende. Det er ofte det, der sætter en § 50-undersøgelse i gang. Det er alle de andre tal, man skal hæfte sig ved. Det afspejler nemlig de sundhedsmæssige udfordringer, som man ville have overset uden Sundhedsplejens involvering i undersøgelsen. De specifikke sundhedsmæssige problematikker såsom nedsat hørelse ville ikke tidligere have fremgået af den børnefaglige undersøgelse og dermed heller ikke af den efterfølgende koordinerede indsats.

Sundhedsplejerskerne har ved helbredsundersøgelserne henvist barnet/den unge til forskellige indsatser. Fordelingen af indsatser ser således ud (figur 2).

Figuren viser, at 69 % af børnene/de unge har haft helbredsmæssige udfordringer af mindre eller større karakter, hvor sundhedsplejersken har udført en indsats efterfølgende. Indsatsen har drejet sig om opfølgende sundhedssamtaler, hjemmebesøg og at følge barnet til forskellige undersøgelser f.eks. hos egen læge eller til undersøgelse på hospital. Desuden har sundhedsplejersken fulgt op på de henvisninger, der blev igangsat til f.eks. egen læge (35 %) eller indsats med tilbud om fritidsaktivitet (30 %) for at sikre sig, at barnet/den unge fik den hjælp og støtte, de havde brug for.

Helbredsundersøgelse, et hjælpsomt bidrag til en børnefaglig undersøgelse

Evalueringen af det tværgående samarbejde viser tydeligt, at både sundhedsplejerskerne og familierådgiverne er meget tilfredse med det tværgående samarbejde. Alle oplever, at det giver god mening i arbejdet med børnene, de unge og deres familier. Især oplever man i højere grad end tidligere at se hele vejen rundt om barnet og familien. Det tværfaglige samarbejde fungerer langt bedre, idet forskellige kompetencer udnyttes bedre med respekt for, at faggrupperne kan noget forskelligt og sammen supplerer de hinanden.

Et vigtigt parameter ifølge faggrupperne er den tid og de ressourcer, der nu er afsat til, at sundhedsplejerskerne kan foretage en tæt opfølgning af de identificerede sundhedsproblematikker. Sundhedsplejerskerne har nu mulighed for at støtte og følge familien til f.eks. at komme til egen læge.

Den samlede konklusion af samarbejdet er derfor, at flere sundhedsmæssige problematikker bliver identificeret tidligere, hvilket har en betydelig forebyggende effekt. Der har været enkelte § 50 undersøgelser med anbringelsesgrundlag, som alligevel ikke blev aktuelle. Desuden vurderes det af faggrupperne, at indsatsen bidrager til at mindske risikoen for at mistolke sundhedsmæssige problemer ind i en social kontekst.