Den 5. konference for Global Network for Public Health Nursing (GNPHN) blev afholdt i Nairobi i samarbejde med Kenyas sundhedsministerium og University of Nairobi på Safaripark Hotel fra den 13.16. maj 2019.
Der var ca. 200 deltagere fra hele verden. Det er første gang, at konferencen er blevet afholdt på det afrikanske kontinent. 9 afrikanske lande deltog og i alt 17 lande fra resten af verden. Vi var i alt 4 deltagere fra Danmark. 3 fra Sundhedsplejen i Rødovre kommune, samt Christina Lindhart fra FS10.
Emnet for konferencen var ”Hvordan kan Public Health Nursing bidrage til at opnå målene i FN’s 3. verdensmål, som omhandler at sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper (Good Health and wellbeing)?”
FN har vedtaget 17 verdensmål. ”Sundt liv og trivsel” er et af de 17 verdensmål, som skal bidrage til en bæredygtig udvikling frem mod år 2030. Siden målene blev vedtaget i 2015, er der opnået store resultater i reducering af børnedødelighed, i forbedring af mødres sundhed og i bekæmpelsen af HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme. Der har siden 1990 på verdensplan været en nedgang på over 50 % i dødsfald blandt børn. Mødredødeligheden er faldet med 45 %.
Nye HIV/AIDSinfektioner er faldet med en tredjedel og over 6 millioner liv er blevet reddet fra malaria.
På trods af, at der er sket store fremskridt, dør der på verdensplan årligt mere end 6 millioner børn, før de fylder fem år. På grund af mæslinger og tuberkulose dør 16.000 børn hver dag og hundredvis af kvinder under graviditet eller på grund af fødselsrelaterede komplikationer. I udviklingslande foregår kun lidt over halvdelen af fødslerne i landdistrikterne med hjælp fra fagfolk. AIDS er den største dødsårsag blandt unge i Afrika syd for Sahara, hvor der stadig er HIVepidemi. Disse dødsfald kunne undgås gennem bedre forebyggelse og behandling, uddannelse, vaccinationer og større fokus på seksuel og reproduktiv sundhed.
FN’s verdensmål forpligter sig til at gøre en ende på epidemier af AIDS, tuberkulose, malaria og andre smitsomme sygdomme inden 2030. Målet er at udbrede universel sygeforsikring og give adgang til sikre og effektive lægemidler samt vacciner til alle og adgang til medicin til en overkommelig pris.
Der blev i de tre dage, konferencen varede, fremlagt ca. 100 videnskabelige artikler, der omhandlede alle ovenstående problematikker.
Efter konferencen blev der nedsat en bestyrelse med deltagere kun fra Afrika, hvis formål er at arbejde videre med al den viden, der blev delt.
Dagen inden konferencen deltog vi i en prekonference, hvor vi besøgte Makadara Health center, og vi var derefter til en forelæsning på University of Nairobi.
Makadara Health Center ligger i Nairobis østlige, fattige del. Det er en sundhedsklinik, der forestår gratis undersøgelser og behandling. Der tilbydes bl.a. graviditetsundersøgelser. De gravide, der ikke selv kommer til klinikken, opsøges i hjemmet. Alle kommende mødre får tilbud om en rundvisning på føde/ barselsstue inden fødslen.
Der er en 24 timers åben fødeklinik, ca. 137 fødsler om måneden, to fødestuer og ca. 10 barselssenge, hvor mødrene kan blive nogle dage efter fødslen bl.a. til amme etablering.
Der er tilbud om familieplanlægning/ prævention, børneundersøgelser og vaccinationer, behandling af børnesygdomme, forebyggelse af overførsel af HIV fra mor til barn. Der er desuden diagnosticering og behandling af tuberkulose og behandling af HIV/AIDS.
Sundhedsklinikken har et opland på ca. 300.000 indbyggere, ca. 9000 er børn under et år og der vaccineres ca. 760 børn om måneden. Man overvåger antallet af mæslinger og antal tilfælde af stivkrampe. Vaccinationsprogrammet er fra to uger efter fødsel og frem til 11⁄2 år og indeholder vaccination mod tuberkulose, polio, hepatitis, pneumokokker, rotavirus, mæslinger og gul feber. 14 dage efter fødslen og ved 6 ugers alderen undersøges barnet af en læge.
Familierne besøges desuden af frivillige, der har fået et kursus i basal barselspleje, som kan vejlede og støtte mødrene. Disse frivillige opsøger også gravide i hjemmet.
Vi så, hvordan man på Makadara Health Center faktisk formår at arbejde forbyggende, trods de spartanske forhold og få sundhedsarbejdere. Forskellen fra det danske sundhedsvæsen er dog stor.
Vi gik gennem venteværelset, hvor alle sad, både dem der skulle til svangre undersøgelser, børneundersøgelser og vaccinationer. Rummet var tæt pakket med forældre med deres små børn, de sad meget tæt på bænkerækker. Midt i rummet var der en vægt, hvor de gravide kvinder blev vejet. I et hjørne var der et lille bord, akkurat med plads til en vægt og en målepind til spædbørn, og for enden sad en kvinde og noterede målene. Tiden og udstyret blev udnyttet til fulde, idet der hele tiden var 2 børn i gang med at blive undersøgt på bordet. En blev målt og en blev vejet.
Personalet fortalte, at de blandt mange andre tiltag nu også var opmærksomme på at have kontakt med mødrene, herunder at have øjenkontakt. Man havde opdaget, at det var vigtigt. Det overraskede os, at det ikke var almindelig praksis. Noget så basalt som at hilse på mødrene og have øjenkontakt før undersøgelserne. Som det fremgår, oplevede vi, at der er stor forskel på det sundhedsvæsen, vi kommer fra og de rammer og betingelser, vi så på Makadara Health Centre, men at de er på
vej og gør et stort og vigtigt stykke forbyggende arbejde.
Forelæsningen om eftermiddagen på University of Nairobi bestod bl.a. af et meget interessant oplæg af Miriam Were.
Dagen før var det Florence Nigthingales fødselsdag (og den internationale sygeplejerskedag). Miriam Were blev præsenteret som Afrikas Florence Nigthingale. Hun er 79 år gammel. Hun er professor, læge, Public Health specialist, lærer og forfatter. Hun er bl.a. i bestyrelsen i Kenyas nationale råd for kontrol af AIDS og medlem af AMREF (Africa Medical Research Foundation). Hun har både arbejdet for WHO og UNICEF og har fået en række priser for sit arbejde med Public Health i Kenya og Østafrika. Hun har formået at sætte fokus på vigtigheden af public health nurses, og at sundhed skabes i hjemmet ikke på et hospital.
Hun fortalte, at det ofte er hospitaler/ klinikker, der får politisk fokus, det giver prestige at tilføre disse områder penge, men at det er et skævt fokus at have. Det vigtigste er ”at holde familierne sunde.” Man skal have fokus på de hygiejniske omgivelser, på ernæring, særligt sukker, idet overvægt er et større problem end sult globalt. Desuden skal der være fokus på at sørge for, at familierne har en ordentlig levemåde (stoppe rygning f.eks.), og det er meget vigtigt at forebygge sygdom ved at vaccinere. Formålet med disse fokusområder er at sørge for, at familierne holder sig sunde. Det handler om at forebygge sygdom, og vigtigst er det, at folk får ejerskab på deres egen sundhed.
Sundhed skal skabes i hjemmet og familiernes indstilling til, hvordan man bliver rask skal ændres. Synet skal ændres til at gå fra behandling af sygdom på et hospital til, at borgeren selv skal tage ansvar for egen sundhed ved at være opmærksom på vigtigheden af at leve et sundt liv. ”If it doesn’t happen in the community, it doesn’t happen.” Investering i forebyggelse ude i lokalsamfundene er allervigtigst. ”For hver dollar der investeres i sundhed, får man 10 dollar igen.”
Hun beskrev, hvordan folk, når de har en sundhedsforsikring, i højere grad tager på hospitalet for det mindste og forventer at få medicin mod alt, men at hospitaler for raske faktisk udgør en ”sundhedsrisiko”, de er overfyldte, og man får medicin, uden det måske er nødvendigt.
Befolkningens fokus skal ændres fra sygdom til sundhed. Fra behandling til forebyggelse. Sygeplejersker skal sidde i ledelsen sammen med lægerne. Man skal ændre strukturen og ikke bruge de frivillige sundhedsarbejdere, men i stedet gøre brug af lønnede og uddannede sygeplejersker. Det vil højne både kvaliteten og effektiviteten.
I stedet for blot at bruge penge på nye og større hospitaler, bør pengene bruges der, hvor de fleste er: I public health.
Helt uden for programmet blev det tirsdag morgen, hvor konferencen begyndte, proklameret, at Kenyas Førstedame Margaret Kenyatta, ville ankomme til konferencen. Det var med stor mediebevågenhed, at Margaret Kenyatta fremførte sine budskaber. Hendes altoverskyggende budskab var at udfordre regeringen til at investere flere ressourcer i folkesundhed, med afsæt i flere sundhedsarbejdere, bedre uddannelse og mere udstyr.
I et land som Kenya med 55 millioner indbyggere, hvoraf 9 millioner er nomader, stiller det store krav til systemet at nå ud til alle områder med forebyggelse af alt fra sygdomme, livsstilssygdomme, sanitet, vacciner, oplysning om familieplanlægning og forebyggelse af seksuelt overførte sygdomme.
Omskæring af kvinder er en anden af Margaret Kenyattas mærkesager. Regeringen vurderer, at ca. en tredjedel af alle kvinder mellem 1549 år er blevet omskåret. Piger bliver fortsat omskåret, selv om det er forbudt ved lov. Omskæring af kvinder er en del af et ritual, der markerer overgangen fra barn til voksen, og i mange lokalsamfund en nødvendighed for at opnå social accept. Både nationale og internationale organisationer arbejder på at ændre holdningen til omskæring af piger i lokalsamfundene.
Margaret Kenyatta talte desuden for at udvikle et stærkt sundhedssystem med en kompetent og omsorgsfuld arbejdsstyrke, som skal være med til at udvikle Kenya til et land med forbedret livskvalitet for folket.
På konferencen var der mange inspirerende indlæg. Præsidenten for ICN (International Council of Nurses), Annette Kennedy skal fremhæves. ICN’s vision er blandt andet at repræsentere sygeplejerskernes stemme fra hele verden, og dermed få indflydelse på og påvirke politiske beslutninger. Hun færdes i de toneangivende og magtfulde fora som f.eks. WHO.
Hun opfordrer alle sygeplejersker til at ”sidde med ved alle bordene”. Vi skal ud og blande os i debatten på alle niveauer.
Vi er vigtige. Vores stemme skal høres. Vi skal fortælle politikerne, at det er vigtigt at ”keep people healthy,” og at sundhed er en menneskeret. Vi skal ”bide os fast” og holde politikerne op på deres ord. Sygeplejersker redder liv!
Konferencens mange oplæg gav også et billede af de store sundhedsmæssige udfordringer og forskelle på Danmark og Kenya.
Fri og lige adgang til sundhedsvæsenet er en essentiel del af det danske velfærdssamfund, og Danmark har fokus på økonomisk og faglig kvalitet i sundhedsvæsenet.
Mødredødeligheden og dødelighed hos børn under fem år i Danmark er blandt den laveste i verden. Danmark har fokus på forebyggelse, behandling, på tidlig opsporing og inddragelse af patienter og pårørende. Danmark har ligeledes en aktiv politik for at undervise og informere om sund livstil med hensyn til kost, rygning, alkohol og fysisk aktivitet med henblik på at forebygge livstilssygdomme. Kvinder og pigers seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder er en vigtig prioritet i Danmark. Der er seksualundervisning i folkeskolen og adgang til fri abort.
Forskellen mellem Kenya og Danmark består bl.a. også i, at der er en meget, meget stor mangel på ansatte i den primære sektor, herunder også sygeplejersker og jordemødre. Således er der kun samlet set en lille del af Kenyas 47 amter, hvor der er mellem 1015 sundhedsarbejdere pr. 10.000 indbyggere i det primære sundhedsvæsen. I store dele af landet er der kun 510 sundhedsarbejdere pr. 10.000 indbyggere. I Nairobi, hvor der desuden er et slumkvarter, hvor der alene bor 400.000 indbyggere under kummerlige forhold, er der kun 05 sundhedsarbejdere pr. 10.00 indbyggere. Det er også situationen i en meget stor del af amterne, hvor afstandene er meget store. Dette er et stort sundhedsmæssigt problem. Der er et 2årigt program i gang, støttet af en organisation i USA (USAID) der, med gode resultater, forsøger at rette op på dette.
Der er flere årsager til manglen på sundhedsarbejdere. Rekruttering af unge til sygeplejeske uddannelsen er en af de væsentlige. Det koster ca. 15.000 US dollars for den enkelte at blive uddannet. Det er mange penge i Kenya og derfor ikke indenfor rækkevide for alle. Pengene kan lånes af staten til en lav rente, men det er alligevel svært. Der er initiativer i gang med at indføre og udbrede uddannelsen af sygeplejersker og jordemødre hovedsageligt via elearning, så kommer de studerende ikke så hyppigt på universitetet, og det er både billigere, og det kan nå længere ud i landet, da de fysiske afstande er store. Der skal også en holdningsændring til hos både regering, borgerne og de sundhedsprofessionelle selv.
En anden oplægsholder Dr. Githinji Gitahi formulerede det således: ”Vi skal have adgang til sundhed og ikke bare til behandling.” Han mener, at barren skal sættes, så der ikke bare tænkes i overlevelse, men også at regeringen har vilje til at investere i forebyggelse og forbedring i levevilkår, værne om menneskerettigheder og tage klimaændringerne alvorligt.
Det var en meget spændende konference med betydningsfuld viden, der blev delt. Danmark og Kenya har vidt forskellige udfordringer og er meget forskellige steder i forhold til synet på sundhed.
Men vi kan se, at mange af de udfordringer, de har i ”public health” i Kenya, også er problematikker, vi har i Danmark.
Vi fik i høj grad blik for, hvor værdifuldt og nødvendigt det er med et fortsat og udbygget internationalt sammenhold, samarbejde og vidensdeling på denne front. Vi skal være med til at påvirke holdninger og meninger hos borgerene og magthavere, både i de enkelte lande, såvel som i de verdensomspændende sundhedsorganisationer og sørge for fortsat inspiration og sparring med vores fagfæller. Vi vil det samme, og vi kan det samme som sygeplejersker. Vi har vidt forskellige vilkår og er forskellige steder, men vi skal huske det, Anette Kennedy sagde: Alle sygeplejersker skal ”sidde med ved alle bordene, hvor der tages beslutninger”. Vi skal ud og blande os i debatten på alle niveauer. Vi er vigtige. Vores stemme skal høres. Vi skal fortælle politikerne, at forebyggelse er vigtigt, og at sundhed er en menneskeret.
Næste GNPHN konference afholdes i Osaka, Japan. Fra den 7.9. januar 2022.
I forbindelse med konferencen holdt vi lidt ferie og var ude at se forskellige smukke steder i Kenya og var bl.a. på Safari.
