Søskende og sundhed

Hvad kan vi lære af sundhedsplejerskernes journaler?

Baggrund og formål

Søskenderelationer er de relationer, som varer længst i de flestes liv, og de er i modsætning til venner og partnere ikke et tilvalg, men et livsvilkår. Søskenderelationer kan skifte form gennem hele livet. I barn- og ungdommen kan nye søskende komme til, nogle søskende kan flytte på grund af skilsmisse, og senere i livet kan søskende fylde mere eller mindre i ens liv(1). For rigtig mange børn og unge er det at have og være søskende et vilkår, og omkring 90 % af danske børn og unge har søskende(2). Søskende kommer i alle størrelser og har forskellige betegnelser. Man kan have helsøskende, halvsøskende og stedsøskende, eller der kan bo andre børn i ens familie, for eksempel plejebørn, som man knytter søskendelignende relationer til. Nogle søskende bor man sammen med, mens man med andre måske kun har sporadisk kontakt. Nogle har jævnaldrende søskende, mens der for andre kan være en stor aldersforskel mellem dem og deres søskende.

Der findes ikke megen viden om, hvilken betydning det har for børn og unges sundhed at have søskende, og den foreliggende forskning på området er hovedsagelig psykologisk eller sociologisk. Det er vigtigt at få mere viden om søskendes betydning for børn og unges sundhed, sådan at sundhedsplejersker, pædagoger og lærere kan bruge denne viden til at vejlede og rådgive de forældre, som de møder i deres arbejde. I og med at sundhedsplejersken er en af de første fagpersoner, der møder barnet og dets familie, har sundhedsplejersken en enestående mulighed for at bidrage til rådgivning vedrørende søskenderelationer. Desuden kan sundhedsplejerskerne gennem konsulentfunktion i dagtilbud og skolesundhedsordningerne rådgive forældre, pædagoger og lærere om søskenderelationer.(3,4)

Databasen Børns Sundhed giver mulighed for at belyse søskendes betydning for sundhed, og de ledende sundhedsplejersker i de kommuner, som deltager i Databasen Børns Sundhed, har sammen med Statens Institut for Folkesundhed taget initiativ til at undersøge betydningen af søskende for børn og unges sundhed og trivsel. Resultaterne præsenteres i en temarapport, der udkom i januar 2019(5).

Formålet med denne artikel er at fremhæve nogle af de fund, som rapporten finder. Herunder:

1. at beskrive forekomsten af børn og unge, der har søskende, og de sociodemografiske mønstre i søskenderelationerne
2. at undersøge, hvorvidt der er forskelle i børn og unges udvikling, helbred, sundhed og trivsel ved ind- og udskolingsalderen afhængigt af søskenderelationer
3. at undersøge, hvorvidt der er forskelle i unges risikoadfærd ved udskolingsalderen afhængigt af søskenderelationer.

Data og metode

Her giver vi en kort præsentation af data og metode. Rapporten er baseret på sundhedsplejerskers journaldata og registerdata om 7.225 børn, der er indskolingsundersøgt i skoleåret 2017/18, og 5.321 elever, der er udskolingsundersøgt i skoleåret 2017/18. Børnene stammer fra 16 kommuner: Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Gentofte, Glostrup, Gribskov, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Roskilde, Rødovre, Tårnby og Vejle.

Data i Databasen Børns Sundhed er indhentet ved brug af to kvalitetsudviklede sundhedsplejerske-journaler, én udarbejdet til TM Sund-journalsystemet og én udviklet til NOVAX-journalsystemet. Sundhedsplejersker, der anvender journalen, følger en ensartet praksis og noterer systematisk sammenlignelige data om barnet, familien og sundhedsplejens ydelser. Brugen af journalerne er beskrevet i manualer, der løbende justeres og opdateres. En uddybende beskrivelse af databasen og baggrunden for databasen findes i en række publikationer(6,7).

Information om søskende er indhentet via befolkningsregisteret. Søskende defineres i rapporten som værende børn/ unge med én eller to fælles juridiske forældre. Det vil sige, at søskende i rapporten er afgrænset til hel- og halvsøskende inklusive adopterede søskende, men at stedsøskende ikke medtages.

I befolkningsregisteret er det muligt at få oplysninger om, hvor mange børn faderen og moderen til det enkelte barn i databasen har samt alderen på disse søskende. Ud fra disse oplysninger beskrives søskendestrukturen for de børn, der indgår i rapporten. I analyserne anvendes tre søskendevariable til at belyse søskendes betydning for barnets eller den unges sundhed og trivsel:

1. Antal søskende, hvor der inddeles i: ”Enebørn”, ”Én søskende”, ”To søskende” og ”Tre eller flere søskende.”
2. Aldersforskel til nærmeste søskende, hvor der inddeles i: ”Flerfødt”, ”0-1 år”, ”2-3 år”, ”4-5 år” og ”6 år eller mere”. Flerfødte er en betegnelse for tvillinger, trillinger etc.
3. Placering i søskendeflokken, hvor der inddeles i: ”Førstefødte”, ”Mellembarn” og ”Sidstfødte”.

I analyserne sammenlignes forekomsten af for eksempel bemærkninger til sprog blandt enebørn med forekomsten blandt børn med én søskende. I beskrivelsen af resultaterne fremhæves kun de forskelle, som er statistisk signifikante i forhold til den valgte referencegruppe, og kun de fund, der er signifikante i de multivariate statistiske analyser, det vil sige efter kontrol for andre faktorers indflydelse f.eks. forældres uddannelsesniveau og herkomst.

Hovedresultater

Forekomst og karakteristik af børn og unge med søskende

Størstedelen af børnene og de unge ved ind- og udskolingsalderen har én søskende. Figur 1 og 2 viser andelen af børn og unge ved ind- og udskolingsundersøgelsen opdelt på antal søskende. I indskolingspopulationen er det 90,8 % af børnene, der har søskende, og 94,6 % af de unge i udskolingspopulationen. Overordnet set viser karakteristikken af børn og unge med søskende, at der er sociale mønstre i søskendestrukturen. Børn og unge med tre eller flere søskende forekommer i højere grad blandt børn og unge, der kun bor sammen med deres ene forælder, hvis forældre er indvandrere og/eller efterkommere, hvis forældre har grundskolen som højest gennemførte uddannelse samt blandt børn og unge, hvis forældre ikke er i erhverv.

Sammenhænge mellem søskenderelationer og børn og unges sundhed og trivsel

Der ses mange sammenhænge, og flere af disse bibeholdes, når der tages højde for relevante sociodemografiske faktorer i analyserne. Disse fund kan inddeles i nedenstående afsnit:

Antal søskende: Rapporten viser, at når søskenderelationen belyses med antal søskende, er det særligt blandt enebørn, at der er en øget forekomst af bemærkninger til sundhed. For enebørn ses der en øget forekomst af bemærkninger til udvikling, helbred og sundhed, såsom motoriske vanskeligheder og allergi ved indskolingen og overvægt, ved både ind- og udskolingsundersøgelsen. Børn med én søskende har en øget forekomst af allergi ved indskolingen. Unge med tre eller flere søskende har en øget forekomst af bemærkninger til trivsel ved udskolingen.

Aldersforskel til nærmeste søskende: Rapporten viser, at når søskenderelationen belyses med aldersforskel til nærmeste søskende, så er det kun blandt børn, hvor aldersforskellen til nærmeste søskende er seks år eller mere, at der en øget forekomst af bemærkninger til sundhed og trivsel. Blandt børn og unge, hvor der er mindst seks år til nærmeste søskende, er der en øget forekomst af bemærkninger til helbred og sundhed, såsom overvægt, ved ind- og udskolingsundersøgelsen, samt en øget forekomst af bemærkninger til fysisk aktivitet ved indskolingsundersøgelsen og bemærkninger til usunde kostvaner ved udskolingsundersøgelsen. Derudover har børn, hvor der er mindst seks år til nærmeste søskende, en øget forekomst af trivsels- og relationsproblemer og risikoadfærd, såsom bemærkninger til forældre-barn relationen, problemer i forholdet til jævnaldrende og lav skoletrivsel ved indskolingen samt bemærkninger til rygning ved udskolingen. Blandt flerfødte er der en lavere forekomst af overvægtige børn ved indskolingsundersøgelsen.

Placering i søskendeflokken: Rapporten viser, at når søskenderelationen belyses med placering i søskendeflokken, så er billedet ikke entydigt. Blandt førstefødte ses, at der er en øget forekomst af allergi ved indskolingen. Mellembørn har i højere grad problemer i forholdet til jævnaldrende ved indskolingen og en øget forekomst af bemærkninger til rygning ved udskolingen. Sidstfødte har i højere grad allergi og bemærkninger til forældre-barn relationen ved indskolingen. Desuden er sidstfødte i højere grad overvægtige og får bemærkninger til usunde kostvaner og rygning ved udskolingen.

Diskussion

Overordnet set viser temarapporten, at størstedelen af børnene og de unge er sunde og har det godt, uanset hvilken søskendestruktur de indgår i, men der viser sig nogle mønstre i analyserne. Særligt enebørn, sidstfødte og børn og unge med seks år eller mere til nærmeste søskende har en øget forekomst af bemærkninger til sundhed og trivsel. I forhold til psykologiske og sociologiske teorier er forældres ressourcer begrænsede, og disse bliver mere begrænset med hvert ekstra barn(8). Disse teorier kan blandt andet bidrage til at forklare fundene med hensyn til børn og unge med seks år eller mere til nærmeste søskende samt sidstfødte, men teorierne kan ikke anvendes til at forklare fundene for enebørn. Fundene for enebørn og overvægt forklares af andre forskere med, at børn med søskende har større muligheder for leg og fysisk aktivitet, og at enebørn i højere grad er mere inaktive(9). Desuden argumenteres der også for, at forældre til enebørn er mere opmærksomme på, om barnet spiser sin mad, og at udbuddet af mad er større(9).

I forhold til fundene for søskende med seks år eller mere til nærmeste søskende kan fortolkningen af disse fund være, at nogle af disse børn kan være de børn, hvor deres forældre har fået børn med en tidligere eller senere partner, og barnet dermed i højere grad kan ligestilles med enebørn.

Stærke og svage sider: Det er en styrke, at undersøgelsen rummer en stor undersøgelsespopulation, og da sundhedsplejerskerne ser næsten alle skolebørn er undersøgelsespopulation uden nævneværdige problemer med frafald. Det er en styrke, at data er noteret af sundhedsplejersker, som har erfaringer og uddannelsesmæssige kvalifikationer til at vurdere børns sundhed og udvikling. Og det er en styrke, at data er så righoldige, at der kan gennemføres statistiske analyser med omhyggelig kontrol for om sammenhængene er ægte eller præget af forstyrrende faktorer. Men der er også begrænsninger i undersøgelsen, f.eks. er der ikke dokumentation for validiteten og sammenligneligheden af sundhedsplejerskernes bemærkninger.

Implikationer for forskning: Analyserne i rapporten peger på nogle specifikke temaer, som kalder på nærmere videnskabelig afklaring. I rapporten belyses søskenderelationer ved brug af søskendestrukturen, såsom antallet af søskende, aldersforskel til nærmeste søskende og placering i søskendeflokken, og søskendestrukturen anvendes som en forklarende årsag til forskelle mellem søskende. Der kan dog argumenteres for, at søskendestrukturen hellere skal anvendes som et vilkår, hvorunder man kan studere årsagssammenhænge(10). Dette er interessant og kan være relevant i fremtidig forskning. Det vil for eksempel være nyttigt at gennemføre en nærmere undersøgelse af, hvordan søskendestrukturen kan modificere forskellige sammenhænge. Det kunne også være relevant at uddybe betydningen af søskendes køn for de fundne sammenhænge. Desuden konkluderes der i en metaanalyse, at det ikke er søskendestrukturen, men kvaliteten af søskenderelationerne, der har en betydning for den mentale sundhed(11), og dette kan der også argumenteres for er relevant for andre sundhedsindikatorer. Derfor kunne det være relevant at undersøge, hvordan kvaliteten af søskenderelationerne påvirker de forskellige sundhedsindikatorer. Dette er dog ikke muligt med de foreliggende data, men rapporten giver indikation af vigtigheden af at inddrage betydningen af søskende i fremtidig forskning.

Inspiration for praksis: Det er vores håb, at rapporten vil give inspiration til sundhedsplejens praksis og det forebyggende arbejde. Rapporten finder, at forskellig søskendestruktur kan have betydning for barnets og den unges sundhed og trivsel, og rapporten bidrager til sundhedsplejerskernes baggrundsviden om betydningen af søskenderelationer for sundhed og trivsel. Denne viden kan sundhedsplejersken inddrage i det daglige arbejde med vejledning og rådgivning af børn, unge og deres familier. De fremhævede fund i rapporten er baseret på de analyser, hvor der er taget højde for relevante sociodemografiske faktorer, men for sundhedsplejersker og andre praktikere er det også vigtigt at have fokus på de grupper af børn, der har en øget forekomst af forskellige bemærkninger, inden der justeres for relevante baggrundsfaktorer, da det er disse familier, som sundhedsplejersken møder i deres hverdag. Alle deltagende kommuner i temarapporten modtager en særskilt kommunerapport, hvor de relevante sammenhænge vises. Sundhedsplejen opfordres til at drøfte og vurdere indsatser og tilbud i egen kommune i tæt samarbejde med andre faggrupper. Rapporten fremhæver, at sundhedsplejens ydelser også er vigtige i familier med flere børn, og at familier har brug for vejledning og rådgivning i sundhedsrelaterede problemstillinger, selvom man har erfaring fra ældre børn. Viden fra undersøgelsen er også et argument for et udbygget samarbejde mellem sundhedsplejen og skolerne. Børn, unge og deres familier kan drage nytte af et styrket samarbejde mellem sundhedsplejen og skolen, idet lærerne har den daglige kontakt med eleverne, men ikke har den sundhedsfaglige ekspertise til at vurdere barnets og den unges sundhed og trivsel, og vejlede i forhold til sundhedsrelaterede problemstillinger.

Referencer

1. Winther, I. W., Palludan, C., Gulløv, E. & Rehder, M. M. (2014). Hvad er søskende? : praktiske og følsomme forbindelser. København: Akademisk.
2. Danmarks Statistik. (2017). BRN16: Børn (alle 0-17-årige) 1. januar efter alle søskende (antal og kombination), kommune, alder, familietype, antal søskende og kombination af søskende http://www.statistikbanken.dk/BRN16
3. (2011). Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Sundhedsstyrelsen.
4. (2013). Skolesundhedsarbejde – håndbog til skolesundhedstjenesten. Sundhedsstyrelsen.
5. Databasen Børns Sundhed, Pedersen, T.P., Pant, S. W., Ammitzbøll J. & Due, P. (2019). Søskende og sundhed – temarapport skoleåret 2017/18. København. Databasen Børns Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2019.
6. Lichtenberg, A. (2003). Database som grundlag for vidensudvikling – data fra sundhedsplejerskernes daglige virksomhed. I: M. Lorensen & G. Østergaard-Nielsen (Eds.), Forskning i klinisk sygepleje 2. Metoder og vidensudvikling. København: Akademisk forlag.
7. Skovgaard, A. M., Wilms, L., Johansen, A., Ammitzboll, J., Holstein, B. E. & Olsen, E. M. (2018). Standardiseret monitorering af spæd- og småbørns helbred i de kommunale sundhedsordninger. Ugeskr Læger, 17.
8. Jaeger, M. M. (2009). Sibship size and educational attainment. A joint test of the Confluence Model and the Resource Dilution Hypothesis. Res Soc Stratif Mobil, 27(1), 1-12.
9. Meller, F. O., Loret de Mola, C., Assuncao, M. C. F., Schafer, A. A., Dahly, D. L. & Barros, F. C. (2018). Birth order and number of siblings and their association with overweight and obesity: a systematic review and meta-analysis. Nutr Rev, 76(2), 117-124.
10. Cicirelli, V. G. (1995). Sibling Relationships Across the Life Span. New York, NY, US: Plenum Press.
11. Buist, K. L., Dekovic, M. & Prinzie, P. (2013). Sibling relationship quality and psychopathology of children and adolescents: a meta-analysis. Clin Psychol Rev, 33(1), 97-106.