Tankerne om et mere borgernært sundhedsvæsen kolliderer med planerne om at indlægge alle førstegangsfødende på sygehus i to døgn. Til gengæld vil en ordning med flere besøg hjemme af sundhedsplejersker matche intentionerne i sundhedsreformen og være til gavn for de nybagte familier.
Regeringens udspil til sundhedsreform har fokus på at gøre sundhedsvæsnet mere borgernært og at få nedbragt antallet af hospitalsindlæggelser med 40.000 årligt inden 2025.
Devisen er, at dét, der ikke er svært, skal være nært og altså foregå i kommunerne. I dén sammenhæng undrer det os såre, at politikerne lægger op til, at samtlige førstegangsfødende fremover skal have tilbud om at være indlagt på hospital de første to døgn efter fødslen.
Den foreslåede ordning vil modarbejde intentionen med sundhedsreformen – nemlig øge antallet af indlæggelser og belaste sygehuspersonalet yderligere. Og her endda med indlæggelse af raske kvinder.
Faktum er jo nemlig, at langt hovedparten af de godt 30.000 førstegangsfødsler årligt i Danmark foregår uden komplikationer, så mor og barn kun har behov for læger og jordemødre under og lige efter fødslen.
Tilbyd flere besøg af sundhedsplejerske
Vi bakker fuldt op om forslaget om at give endnu mere hjælp til nybagte familier, for en god start er afgørende. Men der er ikke behov for at sygeliggøre kvinder, fordi de tager fat på en ny epoke i deres liv som mødre!
Konkret er vores forslag at fortsætte den ordning, som allerede eksisterer i store dele af landet, og hvor førstegangsfødende uden komplikationer kun bliver på sygehuset ca. fire timer efter fødslen. I stedet for 60.000 liggedøgn på hospital for raske kvinder vil det være relevant at tilbyde førstegangsfødende besøg af en sundhedsplejerske hjemme eksempeltvist fire gange inden for de første to døgn.
Vores forslag vil give den nybagte mor og det nyfødte barn mere ro, tryghed og sikkerhed end en indlæggelse. Og ikke uvæsentligt, så vil de hjemlige rammer også inkludere barnets far lige fra start.
80 års erfaring med hjemmebesøg
Når vi bringer sundhedsplejersker i spil, er det fordi, sygeplejersker med en halvandet år lang specialuddannelse i sundhedspleje i forvejen er den faggruppe i sundhedsvæsnet, der kommer mest hjemme hos familier med babyer. Sådan har det været i 80 år, så sundhedsplejerskerne har i høj grad dokumenteret, at de magter opgaven med barselsbesøg.
De kommunale sundhedsplejersker er fuldt kapable til at hjælpe med eksempeltvist at få amning godt i gang, at aflæse nyfødte børns signaler, at rådgive nybagte familier og at varetage sundhedspleje af spædbørn – blandt andet behandle gulsot, så færrest muligt skal tilbage på sygehuset igen efter hjemkomsten.
Tilsvarende er sundhedsplejersker uddannet til at spotte familier, hvor der er mistrivsel og behov for støtte eller andre indsatser fra blandt andet kommunen. Og sundhedsplejersken kender til problematikker, hvor egen læge eller hospital skal involveres.
Endnu en fordel er, at sundhedsplejersken også er dén sundhedsperson, der fortsat vil følge den nybagte mor og hendes spædbarn – og i mange kommuner kender den nybagte familie endda sundhedsplejersken på forhånd fra besøg i hjemmet inden fødslen.
Professionshøjskoler klar til uddannelse
Det eneste, det vil kræve at skrue op for antallet af hjemmebesøg hos nybagte familier, er uddannelse af flere sundhedsplejersker til landets kommuner – frem for både uddannelse af mere sygehuspersonale og investering i ekstra bygninger / lokaler til at tage hånd om indlagte førstegangsfødende og deres babyer.
Opgaven med at undervise flere sygeplejersker på specialuddannelsen i sundhedspleje vil VIA University College og Københavns Professionshøjskole, som allerede i dag uddanner landets sundhedsplejersker, meget gerne påtage sig.
Tilsvarende vil kommunerne givetvis gerne have flere sygeplejersker i praktik under uddannelsen til sundhedsplejersker – hvis kommunerne får tilført de nødvendige midler. Her kunne den nærhedsfond komme i spil, som regeringen vil oprette med en kapital på seks milliarder kroner til at realisere det borgernære sundhedsvæsen.
