Begejstrede fædre – nye fædregrupper i sundhedsplejen rammer plet

Thisted, Ringsted og Frederiksberg Kommuner har gennem et par år arbejdet på at styrke involveringen af fædre i sundhedsplejen. På baggrund af den nyeste forskning og inddragelse af fædre i målgruppen har kommunerne udviklet nye gruppetilbud til fædre i småbørnsfamilier, der kæmper med psykiske eller sociale udfordringer og oplever et ekstra behov for støtte i rollen som far. Grupperne ser ud til at ramme plet, når det gælder fædrenes behov for støtte.

I dag er det naturligt for fædre at være aktive omsorgspersoner i deres børns liv – en positiv udvikling, da forskningen viser, at en nærværende far har stor betydning for børns trivsel og livschancer (1). Den ændrede farrolle ses både i Danmark og i de nordiske nabolande, og i dens kølvand opstår et behov for, at sundhedsplejen inddrager fædre bedre og støtter op om fars relation til børn på lige fod med mors. Her er dog et stykke vej endnu. Ny dansk og svensk forskning viser, at fædre ikke oplever at modtage den fagprofessionelle støtte, de har brug for – hverken i forbindelse med fødselsforløbet eller i det nye liv i hjemmet som småbørnsfamilie (2,3).

Socialt Udviklingscenter SUS har tidligere afdækket, at kun meget få danske kommuner retter tilbud til sårbare småbørnsfamilier direkte mod far (4). Denne pointe vandt genklang i udviklingsprojektet ”Til gavn for barnet” fra 2017 om bedre inddragelse af fædre i sundhedsplejens indsats i blandt andre Thisted, Ringsted og Frederiksberg Kommuner. SUS interviewede i den forbindelse godt 30 fædre i kommunerne for at undersøge fædrenes oplevelse af deres farrolle og mødet med sundhedsplejen. Her stod det klart, at fædrene følte sig henvist til sidelinjen i kontakten med systemet, og at mors monopol på rollen som ekspert i familien modvirker optimal involvering af fædre i børneomsorg. Fædrenes indspark til sundhedsplejen lød: ”Som far er du velkommen – men du er ikke inviteret.” (5). Fædrene efterlyste selv tilbud, der bød på sociale og fysiske aktiviteter sammen med deres børn, men også samtaler og sparring med andre fædre (6).

”Det er et koncept, der har manglet! Det giver en et helt andet billede af, hvad det vil sige at være far, og man lærer sig selv bedre at kende – jeg synes ikke, at nogen skal være det foruden.”
Far om fædregruppe

Indsatser på fædres præmisser

Den mulighed har fædre i de tre kommuner i dag. Kommunerne har sammen med Socialt Udviklingscenter SUS udviklet et gruppetilbud rettet mod fædre i småbørnsfamilier, der af forskellige årsager oplever det at blive far mere udfordrende end forventet. I efteråret 2018 deltog de første fædre i gruppeforløbet.

Tilbuddene er udformet med afsæt i fædrenes egne input og ønsker samt Center for Børnelivs vidensnotat med forskningsbaserede råd om, hvad fædre har brug for (se boks), og hvordan fædreindsatser i andre lande har fungeret optimalt (1). På den baggrund er grupperne bygget op om aktiviteter for fædre med og uden børn, kombineret med korte, informative oplæg fra sundhedsplejersker, mens en mandlig gruppeleder faciliterer vidensdeling og netværk mellem fædrene. Alle aktiviteterne ligger uden for mændenes arbejdstid.

”Det at høre de andre giver lige så meget som at blive hørt. Første dag tænkte jeg, at jeg var den eneste med udfordringer, men så fandt jeg ud af, at sådan var det slet ikke. Så kunne man lytte til de andre og se, at man ikke er den eneste, der har de her problemer.”
Far i gruppe

Her handler det om at være far

SUS har for nyligt interviewet et mindre antal af de deltagende fædre for at få en fornemmelse af deres udbytte – og fædrenes feedback er bemærkelsesværdigt positiv. De er begejstrede for grupperne, der især fungerer, fordi de både imødekommer fædres behov for sparring og erfaringsdeling med andre i samme situation og deres ønske om mere konkret oplysning om barnets udvikling fra sundhedsplejerskerne. ”Det er rart at tale med en sundhedsplejerske, uden at mor er der. Når jeg er her (i gruppen), så handler det om at være far. Når vi er derhjemme, så handler det om at være forældre,” fortæller en far. En anden far fortæller, at den viden og sparring, som gruppen har givet ham – både via de andre fædre og sundhedsplejerskerne – har gjort det muligt for ham at slappe mere af i rollen som far.

Fagpersonerne rundt om fædre grupperne observerer også, at fædrenes deltagelse i grupperne gør dem mere selvstændige og trygge i rollen som far, når de oplever anerkendelse og lærer af hinanden. ”De har virkelig rykket. De har fået en helt anden naturlig tilgang til forældre-rollen og nyder nu den alenetid med deres børn, som de får her,” fortæller Kenneth Saugstrup Christensen, tværkommunal projektleder og gruppeleder i Thisted.

Modige fædre

Fædrene i grupperne kommer med en række forskellige udfordringer, der kan gøre far-barn-relationen sårbar. Nogle fædre har efterfødselsreaktioner og andre psykiske sårbarheder, nogle fædre bor ikke sammen med deres børn, nogle er unge fædre med de særlige udfordringer, det kan indebære, og nogle har sociale udfordringer såsom arbejdsløshed.

Grupperne behandler emner som vrede, parforhold, selvværd og egen tilknytning i opvæksten. Både danske og udenlandske undersøgelser viser nemlig, at mænds dårlige erfaringer med tilknytning i barndommen kan dukke op til overfladen og udfordre dem, når de selv bliver fædre – og at større bevidsthed hos fædre kan hjælpe dem til at handle anderledes over for deres børn, end deres egne forældre gjorde (7,8). I grupperne hersker der anerkendelse af, at dét at blive far kan være en udfordring, og både sundhedsplejen, den mandlige gruppeleder og fædrene bidrager med støtte, vejledning og netværk.

I Ringsted er Anne Madsen, gruppe- leder og netværkskoordinator, og Erik Bloch Gregersen, psykoterapeut og gruppe-leder, positivt overraskede over fædrenes mod og villighed til at dele deres historier: ”Jeg er dybt forbløffet over, at de sætter sig ned uden at kende hinanden og fortæller nogle meget personlige fortællinger. På den måde har de været meget modige,” fortæller Anne Madsen. Det, at grupperne styres af en mandlig gruppe- leder, har også været med til at skabe et trygt rum, hvor fædrene kan lufte nogle af de udfordringer, de oplever i forbindelse med at være far: ”Det gør helt sikkert en forskel, at der er en mand. Det er lidt nemmere for ham at sætte sig ind i tingene, og vi vil hellere snakke med en anden mand, end at åbne os op for en kvinde. Det kan godt blive sådan lidt pinligt måske,” fortæller en far.

”Jeg må indrømme, at selvom jeg var forberedt på, at det at blive far var en udfordring, så har det været hårdere, end jeg havde regnet med.”
Far i fædregruppe

Fædre vil gerne have alenetid med børnene – hvis de får lov

Fædrene i grupperne er generelt glade for at få mulighed for at lave forskellige aktiviteter alene med deres børn, selvom det ikke altid er lige nemt for mødrene at overlade barnet til far. En far understreger, hvor vigtigt det er at få den mulighed: ”Jeg ved selv, at min kæreste ikke er helt tryg ved at efterlade ham helt alene med mig. Det er svært at få det rum selv derhjemme, så jeg sætter pris på, at der er den mulighed i programmet.” Gruppen i Thisted byder på en række far-barn-aktiviteter, f.eks. svømning og musik, og det har affødt noget modstand fra mødrene: ”De (mødrene) føler, at de har kommandoen og kan finde på at sige ting som ’nu stikker han af med mit barn,’” fortæller Merethe Vinther, der er sundhedsplejerske i Thisted og en af de ansvarlige for tilbuddet til fædre. I forskningen betegnes dette fænomen som mødres ”gatekeeping” af børneomsorgen, hvor moren fastholder sin rolle som ekspert og dermed afholder faren for at deltage på lige fod (9,10). Det er derfor vigtigt at have mor med i overvejelserne, når der udvikles fædretilbud, for at sikre at mødrene er trygge, mens fædrene samtidig får mulighed for at opbygge selvstændige erfaringer som far.

Mere overskud i familien

Flere af fædrene fortæller, at de er begyndt at tage mere over i forhold til børneomsorgen derhjemme, og det giver et større overskud i hjemmet – også for barnets mor. En far, der tidligere har haft store udfordringer med at være alene med sit lille barn, fortæller: ”Det er nemmere at sige til konen, at jeg godt kan passe den lille, end det var før (…) nu synes jeg, at jeg er blevet mere selvstændig i at sige, om det er en tør ble, noget mad eller trøst, han vil have.”

En far, der efter skilsmissen ikke længere bor sammen med sit barn, oplever, at deltagelsen i fædregruppen har gjort ham bedre til at kommunikere med sin ekskone, og at deres samarbejde er blevet mere afslappet. På denne måde kan fædregruppen være med til at give ro i familien – både i form af bedre kommunikation mellem par, der ikke bor sammen, og gennem en mere jævnbyrdig fordeling af ansvaret for barnet. Det kommer barnet til gavn på en række områder. Som en far fortæller om sin søn på fire måneder: ”Han trives simpelthen så godt, når jeg tager mere over, så vi kan også godt mærke det på ham, at han virkelig nyder det.”

”Vi giver dem mod på mere. Hvis de så får mod på at tage børnene på legeplads, så giver det måske mor mere frirum – og så har vi en positiv spiral.”
Kenneth Saugstrup Christensen, tværkommunal projektleder og gruppeleder i Thisted

Håber at inspirere flere kommuner

Alt tyder på, at fædrene er glade for grupperne, og derfor er den helt store udfordring at gøre opmærksom på tilbuddene. De tre kommuner har nu afsluttet det første hold af fædregrupper og er i gang med rekruttering og opstart af nye grupper til foråret 2019. Tilbuddene bliver fortsat tilpasset og udviklet på baggrund af både fædrenes og de fagprofessionelles oplevelser af, hvad der virker. I anden del af 2019 samler Socialt Udviklingscenter SUS op på erfaringerne på tværs af de tre kommuner for at udarbejde et inspirationsmateriale, som andre kommuner kan få glæde af. Center for Børneliv producerer i foråret et nyt vidensnotat, der opsummerer den nyeste forskning om fædre og dykker ned i erfaringer fra udlandet om, hvordan fædreindsatser kan styrke familiers og børns trivsel. Vidensnotatet vil kunne downloades gratis på Center for Børneliv og SUS’ hjemmesider i slutningen af foråret.

Læs mere om de tre kommuners fædreindsatser og om forskningsbaserede råd til fædreindsatser på:

www.sus.dk/cases/til-gavn-for-barnet og www.sus.dk/cases/faedre-paa-forkant

Arbejdet med at udvikle og afprøve fædregrupper i de tre kommuner er støttet af Det Obelske Familiefond.