Sundhedsplejersken har en afgørende rolle i forebyggelsen af overvægt

Større mulighed for differentieret sundhedspleje, så udsatte familier får ekstra hjælp, vil kunne medvirke til at forebygge den store udfordring med overvægt blandt børn og unge, siger forsker.

I Danmark har alle familier ret til at blive fulgt af en sundhedsplejerske, når de bliver forældre. Det er godt, og langt bedre end i de fleste andre lande. Og netop sundhedsplejersken kan spille en nøglerolle i forebyggelsen af overvægt blandt børn og unge herhjemme.

Det obligatoriske besøg hos enhver nybagt familie giver sundhedsplejersken mulighed for at identificere de familier, der har særlig disposition for overvægt, og som har brug for ekstra støtte og opmærksomhed, helt konkret i form af flere besøg.

Det pointerede Kim Fleischer Michaelsen, da han medvirkede som oplægsholder på en konference om forebyggelse af overvægt blandt børn og unge i Vidensråd for Forebyggelse i begyndelsen af februar.

Han er professor emeritus ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet og forsker i tidlig ernæring og vækst. Han uddyber sine synspunkter fra konferencen her i bladet:

”Vi har jo en unik mulighed igennem sundhedsplejen for at gå ind og differentiere støtten til de familier, der har ekstra behov. Og det kan påvirke familierne på et meget afgørende tidspunkt, når det kommer til overvægt,” siger han.

”Det er dér, vi virkelig kan sætte ind over for den sociale ulighed, der er, når det kommer til overvægt.”

Overvægten grundlægges tidligt i livet

Der var bred enighed på konferencen om, at overvægt grundlægges tidligt i livet, og at det derfor måske vil have størst effekt at sætte ind i den tidlige barndom eller allerede i graviditeten, eller måske allerede inden undfangelsen (!).

Det pegede blandt andet professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, Thorkild I. A. Sørensen, på:

”Nogle forhold i selve dannelsen af kroppen og hjernen omkring undfangelsen, i graviditeten og den tidlige barndom har betydning for senere udvikling af fedme,” forklarede han.

”Vi har en lang række undersøgelser, der tyder på, at de psykosociale livsomstændigheder, sågar før befrugtningen, før man dannes, og så langt op igennem livet, spiller en rolle for, hvordan kroppen reagerer og gemmer på færre eller flere kalorier i form af fedt. Det er det, der er værd at jagte i forskningen.”

Modgang i barndommen

Det bakkede Erik Hemmingsson, der er lektor ved enheten Fysisk aktivitet och Hälsa på The Swedish School of Sport and Health Sciences op om. Han forsker blandt andet i, hvilken betydning modgang i barndommen har for udviklingen af overvægt:

”Vi har længe vidst, at der er en stærk sammenhæng mellem socioøkonomiske faktorer og overvægt, og her spiller modgang i barndommen som f.eks. misbrug, omsorgssvigt, stress og psykiske problemer en vigtig rolle. Det ændrer simpelthen barnets fysiologi, appetitregulering og flere andre faktorer.”

”Når kroppen er udsat for stress, reagerer den ved at gemme på energi som en form for overlevelsesmekanisme. Det vil sige, at sulten øges, appetitten øges, mæthedsfornemmelsen og stofskiftet nedsættes, ligesom vi ændrer spisemønster og livsstil, ganske enkelt for at polstre os mod modgang og usikkerhed.”

Tidlig indsats

Men ét er at vide, at overvægten grundlægges tidligt i livet, og at de socioøkonomiske faktorer spiller en rolle, noget andet er at bruge den viden til at forebygge.

Berit Lilienthal Heitmann er professor på Københavns Universitet og forskningschef på Parker instituttet på Frederiksberg Hospital. Hun forsker i den primære fedmeforebyggelse, og hun forklarer:

”Der er kun lidt forskning på det her felt, og det gør det svært at komme med fuldstændig nagelfaste konklusioner om, hvordan man forebygger, at normalvægtige børn begynder at tage på.”

”Men vi undersøger i øjeblikket, om man kan forebygge udvikling af overvægt hos normalvægtige småbørn, der har en disposition for overvægt, via forbedrede kost-, motions- og søvnvaner samt nedsat stress/uro i familien. Vi regner med, at hovedresultaterne fra undersøgelsen bliver publiceret før sommerferien.”

Berit Lilienthal Heitmann efterlyser en regelmæssig monitorering af børnenes højde og vægt gennem hele skolegangen, fordi det ville give forskningen et billede af, hvor, hvornår og over for hvem, det vil give mening at intervenere.

”Det kunne være en opnormering af sundhedsplejen på skolerne, eller det kunne være skoletandplejen, der i forvejen ser børnene regelmæssigt. Det vigtige er, at det er en sundhedsperson, der følger børnene, som står for monitoreringen.”

De første 1000 dage

Og så er vi tilbage ved sundhedsplejersken. Som det er nu, så er det primært i det første års tid af barnets liv, sundhedsplejersken har kontakt til familien. Men det er også her, der er det største vindue for påvirkning.

”Det er velkendt, at de første 1000 dage i et barns liv, fra undfangelsen til det fylder to år, har stor betydning. Det gælder i høj grad i forhold til udviklingen af overvægt og fedme senere i livet,” siger Kim Fleischer Michaelsen.

”Sundhedsplejerskerne kan målrettet gå ind og påvirke familiens livsstil, blandt andet når det kommer til kost, ernæring og fysisk aktivitet, i lige præcis de familier, der er i størst risiko for at udvikle overvægt, på lige præcis det tidspunkt i barnets liv, hvor det har den allerstørste effekt,” uddyber Kim Fleischer Michaelsen.

Det kan være i socialt belastede familier, eller det kan være familier med disposition for overvægt, enten på grund af genetisk disposition eller på grund af usund livsstil. Eller begge dele.

Amning

Et af de områder, hvor sundhedsplejersken kan gøre en stor forskel, er amningen. Man ved, at der er moderat effekt af amning som forebyggelse af overvægt, og det er blandt andet her, den sociale ulighed viser sig. For der er markant færre mødre i de mere socialt belastede grupper, der ammer deres børn.

”Derfor blev jeg også så glad, da jeg for nyligt læste, at det skal være slut med, at førstegangsfødende sendes hjem fra hospitalet allerede tre timer efter fødslen. For dér taber vi allerede nogle familier. Så det vil gøre en forskel, at der er mere tid til en god amme-etablering på sygehuset,” fastslår Kim Fleischer Michaelsen.

”Og her er det så væsentligt, at kommunikationen mellem sygehusene og sundhedsplejen fungerer optimalt, så observationerne omkring amningen i den enkelte familie gives videre fra sygehuset til sundhedsplejersken, der tager over. Så sundhedsplejersken er klar til at yde ekstra hjælp og støtte til at få amningen til at fungere godt i de familier, hvor der er det behov.

Når amning har en betydning for udviklingen af overvægt, hænger det blandt andet sammen med barnets appetitregulering, som påvirkes af de smagsoplevelser og smagserfaringer, som barnet får gennem amningen.

Det hænger sandsynligvis også sammen med den tillid, der nødvendigvis må opstå mellem mor og barn, når hun ikke kan aflæse på en flaske, hvor meget barnet har fået at spise, men må forlade sig på sin egen fornemmelse og barnets signaler.”

Væksthastighed

Ud over amningen, så er et andet fokus for sundhedsplejersken væksthastigheden.

”Det er også dér i de tidlige år, at væksten bliver programmeret i hjernen. Høj væksthastighed tidligt – i de første leveår – er stærkt associeret med høj væksthastighed senere, og dermed også associeret med fedme senere i livet. Der er en sammenhæng,” påpeger Kim Fleischer Michaelsen.

”Og igen fører den faktisk lidt tilbage til amningen, fordi hvis moderen ammer, så vokser barnet i gennemsnit lidt langsommere. Ligesom et lidt senere skift til overgangskost og et lidt lavere indtag af protein kan betyde langsommere vækst.”

Så Kim Fleischer Michaelsens anbefaling er, at sundhedsplejerskerne målrettet monitorerer væksten og væksthastigheden i de udsatte familier og kigger på vækstkurverne sammen med familien og bruger dem som udgangspunkt for rådgivning og vejledning om kost, livsstil og fysisk aktivitet.

Et åbent vindue for forandring

Ledende sundhedsplejerske i Slagelse Kommune, Bodil Bahnsen, deltog også i konferencen. Og hun er helt enig med Kim Fleischer Michaelsen i, at sundhedsplejersken kan spille en væsentlig rolle i forebyggelsen af overvægt.

”Det unikke ved sundhedsplejemodellen er jo, at vi kommer på hjemmebesøg hos alle. Og det giver os muligheden for at identificere de familier, der har behov for ekstra støtte.

Samtidig ser vi familierne i en periode, hvor der virkelig er et åbent vindue for forandring. At være nybagte forældre er en tid for refleksion over, hvordan man gerne vil leve, og hvordan man skaber de bedste rammer for sit barn, og det skal vi benytte os af.”

Hun mener nu allerede, at sundhedsplejerskerne arbejder med at identificere familier med særlige behov og yde differentieret sundhedspleje.

”Men vi ville selvfølgelig gerne gøre det i endnu højere grad, og i hvert fald er det ikke noget, der må skæres ned på.”

Og så tilføjer hun, at den sociale slagside har en indflydelse på, hvordan sundhedsplejersken bedst hjælper familien.

”Det handler om meget andet end at tale om at spise gulerødder og drikke vand.

Hvis man kommer hjem til en familie, hvor økonomien er i ruiner, så skal man spørge sig selv, hvornår det er vigtigt at diskutere mad. Så kan det godt være, at det er vigtigere at snakke om tilknytning, hvilket selvfølgelig også indirekte kan hænge sammen med overvægt og kost.”