Det er med stor fornøjelse, at vi kunne se, at Sundhedsplejersken i oktober havde fokus på gylp og refluks ved de små børn. Dette er et emne, hvor der hersker stor forvirring og er forbundet med store udfordringer for de sundhedsprofessionelle, der til dagligt møder familierne til disse børn. Ydermere er det et emne, hvor det er utroligt svært at finde god og saglig information. De internetsider, man kan google sig frem til, byder for manges vedkomne ind med behandlingsformer, der i bedste fald er uvirksomme og i værste fald er direkte skadelige. Dette skyldes måske, at vi ikke har mange evidensbaserede behandlingsformer. For langt de fleste af familierne er behandlingen dog, at de informeres om tilstandens godartede natur og at familiens frustrationer rummes, uden at der henvises til forskellige behandlingsformer, hvilket vil underbygge familiens utryghed omkring eventuel sygdom ved barnet.
Vi læste derfor med glæde artiklen ”Gylp og refluks i barnets første leveår” skrevet af Peter Fentz Haastrup, som vi fandt både velskrevet og informativ. Vi bliver dog nødt til at gøre opmærksom på, at der er kommet nye internationale retningslinjer (marts 2018), efter at Peter Haastrup gennemgik litteraturen. Disse retningslinjer er udgivet af de Nordamerikanske og Europæiske selskaber for mave-tarm interesserede børnelæger. Flere af de non-farmakologiske samt farmakologiske råd, som Peter Haastrup giver i artiklen, står desværre i direkte modstrid med retningslinjerne. Nogle af de modstridende råd kan måske synes at være i småtingsafdelingen, men netop ved denne tilstand, der berører så mange familier, er det vigtigt, at vi som sundhedsprofessionelle ikke giver forskellige informationer om, hvad der tilrådes og hvad der frarådes. I det følgende gennemgås disse modstridende punkter med udgangspunkt i de fælles amerikanske og europæiske guidelines.
Non-farmakologisk behandling
Der er kun ganske få studier (ingen randomiserede), hvor man undersøger nedsatte mængder mad til måltiderne (det skal læses som hyppigere men mindre måltider), men det anbefales dog som primær behandling til alle børn grundet dets non-invasive karakter.
Der er evidens for lejringsterapi, hvor både hævet hovedleje samt venstresideleje giver markant nedsat antal refluks tilfælde. Ingen af disse former for lejring anbefales grundet risiko for vuggedød, ej heller, eleveret hovedleje. Dog kan man benytte denne viden, når man positionerer barnet i forældrenes arme efter måltider.
Såfremt disse tiltag (inklusiv fortykning af måltider) ikke er sufficient, og barnet stadig har tegn på refluks sygdom, bør barnet henvises til en børnelæge. Dette kan i princippet foregår ved både privat praktiserende pædiater samt på børneafdelingen. Dog anbefaler guidelinen, at barnet bliver tilset af pædiatrisk gastroenterolog forud for opstart af syreproduktionshæmmende medicin, hvilket ikke altid er muligt i Danmark. Her kan man i henhold til den internationale guideline anbefale:
Mælke fri kost til barnet, der får modermælkserstatning. Man forsøger 2-4 uger med et højt hydrolyseret præparat. Ved manglende effekt forsøges 2-4 uger med aminobaseret præparat. Hvis barnet dier hos mor forsøges mælke fri kost hos mor. Peter Haastrup har ret i, at evidensen for dette er mangelfuld, men det anbefales dog stadig i den internationale guideline. Såfremt der ikke er signifikant effekt af dette, skal komælksbaserede produkter reintroduceres.
Farmakologisk behandling
Først når ovenstående tiltag er forsøgt kan syreproduktionshæmmende medicin ordineres. Grundet den tiltagende evidens for langtidsbivirkninger samt den generelle overbehandling med syreproduktions- hæmmende medicin, bør dette gøres i børnelægeregi. Det skal endvidere bemærkes, at flere studier ikke har kunnet finde en gavnlig effekt af syreproduktionshæmmende medicin på hverken antallet af refluks episoder eller daglige tilfælde med gråd ved spædbørnsrefluks.
Konklusion
Som man kan se af ovenstående, afviger den artikel, der blev bragt i Sundhedsplejersken i oktober 2018, fra de internationale guidelines. Når amerikanske og europæiske eksperter har arbejdet på konsensus, synes vi, at man må gøre alt, hvad man kan, for at vi i Danmark også kommer med enslydende udmeldinger og dermed giver familierne til børn, der gylper, de bedste og tryggeste rammer muligt. Hvis sygeplejersker, jordemødre, sundhedsplejersker og læger i Danmark kunne komme til enighed om, hvordan vi behandler denne patientgruppe, ville det være et kæmpe løft for familiernes tryghed og spare mange pressede børnefamilier for unødvendige behandlingstiltag.
