Et fælles fagligt blik for spæd- og småbarnets sociale kontakt

I Lolland Kommune arbejdes der med at fremme udviklingen af spæd- og småbørns sociale kontakt, som kan have betydning for barnets sprogudvikling og relationsdannelse. Det er med udgangspunkt i evidensbaseret viden om, at en tidlig indsats gør en forskel.

I efteråret 2016 har vi haft et tværfagligt uddannelsesforløb om ADBB, Alarm Distress BaBy Scale. Det er Københavns Universitet, BabyLab, Enheden for Spæd- og Småbørnsforskning Institut for Psykologi, der har stået for undervisningen.

Hvad er ADBB?

ADBB står for ”Alarm Distress BaBy Scale” og er en screeningsmetode, der er udviklet af den franske børne- og ungdomspsykiater og psykoanalytiker Professor Antoine Guedeney. Forkortelsen er bl.a. blevet valgt, idet ”ADBB” udtalt på fransk (”Aider Bébé”) lyder som ”Hjælp barnet”.

ADBB er en videnskabelig metode med en skala til at vurdere barnets sociale kontakt, og som medfører et skærpet fagligt blik for spæd- og småbarnets sociale kontakt. Screeningsmetoden giver et mål for barnets evne til at træde ind i socialt samspil med en fremmed. Metoden anvendes til observation af børn i alderen 2 – 24 mdr. og grundlaget for observationen er i samspillet med en fremmed i minimum 5-8 minutter. Under observationen har man fokus på 8 delområder, items, som barnet kan udvise tegn på social tilbagetrækning inden for, hvor hvert delområde kan scores fra 0-4.

De 8 delområder er fagligt definerede begreber og er følgende;

1. Ansigtsudtryk
2. Øjenkontakt
3. Generelt aktivitetsniveau
4. Selvstimulerende adfærd
5. Vokalisering
6. Reaktionstid ift. stimulation
7. Relation
8. Opmærksomhedsinitiering og fastholdelse

Screeningsmetoden er designet til at få en indikation af, om barnet udviser tegn på social tilbagetrækning og dermed kunne have brug for støtte til udvikling af den sociale kontakt.

Tværfagligt uddannelsesforløb med gæstepladser

I Lolland Kommune har vi valgt at have et tværfagligt uddannelsesforløb om ADBB for at styrke den tidlige indsats med opsporing og opfølgning om børns sociale kontakt. I januar 2017 har vi uddannet i alt 32 sundhedsplejersker, børneergoterapeuter, tilsyns-, special- og ressourcepædagoger, familiekonsulenter, psykologer og leder af Sundhedstjenesten i ADBB metoden, hvor alle har gennemgået en certificering. I uddannelsesforløbet var der også inviteret andre tætte tværfaglige samarbejdspartnere med på gæstepladser uden certificering. Det var børne- og ungerådgivere, socialfaglig vejledere, børnefysioterapeuter, udviklingskonsulenter og ledere af enhederne med medarbejdere på uddannelse.

Uddannelsesforløbet har medført et tæt tværfagligt samarbejde om og anvendelse af en fælles evidensbaseret metode, som har bevirket en systematisk arbejdsgang til opsporing af spæd- og småbørns sociale kontakt. Lolland Kommune har fået et fælles sprog, som også kan anvendes til at tale med forældrene om spæd- og småbørns sociale kontakt. Sundhedstjenesten har været primus motor i uddannelsesforløbet og implementering.

Implementering og anvendelse

Der er lagt en plan for anvendelse af ADBB og henvisning ved brug for støtte i udviklingen af barnets sociale kontakt. Der er fortsat et tæt tværfagligt samarbejde, hvor der følges op på denne plan samt en løbende udvikling af indsatser, der måtte være behov for.

Sundhedsplejerskerne anvender ADBB i hjemmebesøg jf. servicemål ved hjemme- besøgene, når barnet er 2 mdr., 4 mdr., 6 mdr., 8 mdr. og 18 mdr. og ved børn med særlige behov.

Børneergoterapeuter anvender ADBB i forhold til børn med særlige behov f.eks. plejebørn og for tidligt fødte børn. Pædagogerne anvender både metoden generelt, når barnet er 13 mdr. og specifik i forhold til børn med særlige behov. Familievejledere anvender metoden ved børn med særlige behov. Psykologerne anvender metoden, når der henvises spæd- og småbørn med bekymring om den sociale kontakt, så kan psykologerne tilbyde Åben Rådgivning, sparring, deltage i hjemmebesøg og korte samtaleforløb afhængig af problematik.

Vi har aftalt, at der kan indhentes samtykke hos forældre til at videooptage barn og sundhedsplejerske, og på den måde få en målrettet sparring til vurdering af det enkelte barn med en kollega eller på faglig forum for alle sundhedsplejersker. På denne måde hjælper sundhedsplejerskerne hinanden med at fastholde og udvikle kvaliteten i deres observationer af barnets sociale kontakt.

Erfaringerne med ADBB viser, at sundhedsplejerskerne har fået øget fokus på barnets sociale kontakt, som medfører henvisninger til mange forskellige samarbejdspartnere afhængig af problematik.

Der kan være behov for f.eks. at inddrage øjenlæge, egen læge, PPR Psykologer.

I Lolland Kommune har vi en procedure for, at der kan inddrages psykolog i et hjemmebesøg for at se på barnets sociale kontakt. PPR psykologerne tilbyder: sparring til sundhedsplejerske, og de kan deltage i et hjemmebesøg sammen med sundhedsplejerske. PPR psykologer kan også tilbyde familien et kort vejledningsforløb.

Erfaringer viser også, at der er kommet et fælles fagligt sprog, som anvendes i beskrivelsen af barnets sociale kontakt, og som anvendes i en målrettet faglig vejledning af forældre og relevante samarbejdspartnere.

Dialog med forældre

Vi anvender ADBB som et samtaleredskab med forældre om barnets sociale kontakt, hvor der tales om udviklingsopgaver og hvad konkret, der kan gøres for at støtte barnets sociale udvikling inden for de 8 delområder/items, som ADBB er bestående af, dvs.

1. Ansigtsudtryk
2. Øjenkontakt
3. Generelt aktivitetsniveau
4. Selvstimulerende adfærd
5. Vokalisering
6. Reaktionstid ift. stimulation
7. Relation
8. Opmærksomhedsinitiering og fastholdelse

Udvikling af spæd- og småbarnets sociale kontakt omhandler f.eks. at det normalt udviklede barn fra fødslen har en evne til at indgå i sociale relationer og har en medfødt evne til nemt at tiltrække sig en positiv opmærksomhed. Denne udvikling kan man som forældre stimulere ved at tilbyde øjenkontakt, levende mimik, vise glæde for barnet, snakke med og til barnet, give gejst og positiv opmuntring i leg og derigennem også øve fastholdelse af opmærksomhed svarende til barnets alder. Det normalt udviklede barn vil sætte lyde på sine stemninger og følelser. Som forældre kan man stimulere denne udvikling ved at pludre og snakke med barnet, gentage barnets lyde, synge for og til barnet, sætte ord på sine dagligdags handlinger, når man er sammen med barnet. Det er vigtigt at give sig god tid i samspillet med barnet og være oprigtigt nærværende; dvs. at når barnet er vågent, at man som forældre vælger at slukke for TV, I-Pad, pc og lægge mobilen til side.

Fælles materiale

Der er udarbejdet materiale, som kan støtte sundhedsplejerskernes anvendelse af ADBB f.eks. NOVAX spørgeskema, vejledningsfraser til sundhedsvejen.dk, uddybende vejledninger, som tager udgangspunkt i Københavns Universitets viden og erfaringer med ADBB, opdatering af specifikke vejledninger for de enkelte hjemmebesøg med NOVAX besøgsfraser.

Der er også udarbejdet et statusskema for ADBB, som anvendes til at videregive viden om børns sociale kontakt, så samarbejdspartnere kan medtænke det i den videre indsats og dermed støtte forældre og barnet i den sociale kontakt. Det anvendes f.eks. i samarbejdet med familievejledere og socialrådgivere.

Materialet, som er udviklet i Sundhedstjenesten, er delt med øvrige samarbejdspartnere, som også anvender ADBB. Det er således med til at give fælles retning for anvendelsen af ADBB af alle faggrupper og dermed give mulighed for en ensartet information om børns sociale kontakt til forældre.

Afslutning

Anvendelsen af ADBB giver sundhedsplejerskerne en fælles platform til at se på børns sociale kontakt, og dermed en kvalitetssikring i det daglige arbejde i at vejlede forældre om børns sociale kontakt. ADBB har også i den tidlige indsats givet et fælles sprog i det tværfaglige samarbejde for alle børn og unge medarbejdere. Der er aftaler om fortsat sparring om ADBB vurdering både internt i sundhedstjenesten og med samarbejdspartnere for at fastholde fagligheden i at vurdere barnets sociale kontakt og at have fælles fagligt fokus.