Førstegangsfædres erfaringer med kurser om familieforberedelse i Roskilde Kommune

Denne artikel diskuterer i hvilken udstrækning kurser om familieforberedelse i Roskilde Kommune med deltagelse af både moderen og faderen, er egnede til at give førstegangsfædre et institutionelt tilbud, som appellerer til dem, og som de finder brugbart, i relation til de udfordringer de står med under graviditeten og efter fødslen. Artiklen behandler ligeledes udfordringer med at rekruttere fædre til kurserne og fastholde dem i kursusforløbet, idet mænds forestillinger om maskulinitet kan influere på, i hvilken udstrækning mænd er tilbøjelige til overhovedet at tilmelde sig kurserne, og om de er i stand til at gennemføre kurserne.

Forskningsdesignet som er taget i brug, er et kvalitativt studie og empirien baserer sig på semistrukturerede interview med 20 forældre (10 fædre og 10 mødre), som har gennemført kurset om familieforberedelse, et gruppeinterview med fem sundhedsplejersker, som har erfaring med at lede kurserne samt observationsstudier af 2 kursusgange af hver 2 timers varighed.

De oversete og tøvende fædre

Flere studier viser, at mænd ligesom kvinder gennemløber en kompleks emotionel omvæltning, når de står overfor at skulle være forældre, og at mænd også har brug for støttetilbud for at kunne håndtere deres forældreskab på en fyldestgørende vis. På trods af disse forandringer i faderrollen og maskulinitetsformerne er der ikke på tilnærmelsesvis samme måde udviklet direkte og specielle programmer, som tilsigter at hjælpe mænd og inkorporere dem på lige fod med moderen i deres overgang til forældreskabet (Reinicke 2016). Dette til trods for, at fædre også kan føle sig magt- og hjælpeløse. Hvad skyldes dette manglende fokus? Skyldes det, at fædre ikke ønsker at deltage i arrangementer, eller handler det mere om fortællingen om de værdigt trængende (mødre) og de oversete og uværdigt trængende (fædre). Psykologen Svend Aage Madsen (2002) har fremhævet, at fædres problemer risikerer at blive overset, fordi de viser sig på måder, som hverken af fædrene eller af de sundhedsprofessionelle umiddelbart forbindes med at blive far. Samfundet ”opdager” nødvendigvis ikke altid, når mænd har brug for hjælp, fordi mange mænd opdrages til gennem deres sprog at skjule og forvrænge realiteter forbundet med deres følelsesliv, og mænds uerkendte problemer og uerkendte behov er derfor centrale.

Familieforberedelseskurser i Danmark

Hvor man fx i Sverige har haft Familieforberedelseskurser siden 1980, og hvor kurserne er skrevet ind i lovgrundlaget er familieforberedelseskurser et forholdsvis nyt og frivilligt fænomen i Danmark. Oprettelsen af familie- og forældrekurser kan siges at være en markant nyskabelse i forhold til de eksisterende indsatser på området i Danmark, idet fædrene, modsat de traditionelle mødregrupper, også er inviterede. Det er først omkring 2006/2007, at man begynder at implementere sådanne kurser i Danmark og til at starte med kun få steder. Dette har dog udviklet sig til, at der nu i ca. 25 danske kommuner tilbydes forældreforberedelseskurser, og i enkelte kommuner har disse kurser helt erstattet de traditionelle mødregrupper. Det nyskabende består ligeledes i, at det er forældrenes fælles deltagelse og fælles læringsproces, som er omdrejningspunktet i familiekurset, hvilket sjældent har været omdrejningspunktet i de almene forberedelsestilbud til kommende og nye forældre, som overvejende har været henvendt til mødre, og hvor samspillet mellem mor og barn ofte har været i fokus. Familiekurser er således mere familieforberedelse end fødselsforberedelse og mere familiegruppe end mødregruppe.

Roskilde Kommunes familiekursus

Roskilde Kommunes familiekursus tilbydes alle førstegangsforældre i kommunen og løber fra kursusstart i uge 23-29 og frem til barnet er ca. 15 måneder gammel. Familieforberedelsen er ikke målrettet par med specielle udfordringer og problemer, og der foretages ikke social matchning i sammensætningen af de deltagende forældre. Det specielle ved kurset er, at forældrene får tilbudt hjælp og støtte fra det offentlige uden nødvendigvis at have problemer vedrørende forældreskabet. Hver gruppe som består af ca. 10 forældrepar, får tilknyttet en sundhedsplejerske, som fungerer som tovholder og fast mødeleder. Der er i alt 10 møder, hvoraf de tre afholdes inden fødslen.

Familieforberedelsen er et helhedsorienteret tilbud med fokus på både sociale, sundhedsfaglige, børnepsykologiske, parforhold – og familiemæssige forhold samt økonomi og jura. Temaerne på kurset har en tværfaglig karakter, idet der udover faglige input fra sundhedsplejerskerne om den tidlige kontakt og hverdagen med barnet, også inviteres eksperter og fagpersoner ind til fx at fortælle om, hvordan man kan sikre sig juridisk og økonomisk som familie. Kursusformen er dynamisk og dialogbaseret, idet der veksles mellem undervisning, øvelser og træning af færdigheder. Familiekurserne afholdes sideløbende med den almindelige sundhedspleje, læge- og jordemoderbesøg.

På trods af intentionen om at blande forældrene og skabe et tilbud, som gik på tværs af sociale skel og økonomiske vilkår, blev kurset hovedsageligt benyttet af relativ veletablerede par med den samme socioøkonomiske baggrund, der havde kendt hinanden i flere år inden graviditeten, og hvor det derfor var karakteristisk, at graviditeterne var ønskede og planlagte. Klasseperspektivet fremstår centralt, idet der var udbredt homogenitet blandt deltagerne, som var etnisk danske, i parforhold, heteroseksuelle, og deltagerne var enten i gang med, eller havde afsluttet en uddannelse og var i arbejde. Forældrene var alle mellem 25-35 år.

Fædrenes udbytte af familiekurset

Hvis man ser på effekten af kurset, fremstår det som om, at den støtte, inspiration og information, som fædrene fik gennem forløbet på ca. et år, i udstrakt grad opfyldte de opstillede mål om at forbedre forældrenes kompetencer og gøre dem mere trygge i rollen som forældre. Fædrenes ansvarsfølelse og bevidsthed om deres rolle som far i barnets liv blev styrket, og de var samlet set tilfredse med både de temaer, der blev præsenteret på kurserne, og den måde som undervisningen var tilrettelagt på. Flere af fædrene fremhævede det personlige udbytte, de praktiske færdigheder, og de sociale aspekter som kurset afstedkom i form af etableringen af nye venskaber.

Fædrene gav udtryk for, at de i særdeleshed kunne bruge det, de lærte om håndgribelige og konkrete tips og råd i relation til barnets generelle udvikling, fx aktivering af barnet, sprogstimulering, barnets søvn, førstehjælp, og hvordan de skulle reagere ved barnets forskellige sygdomme. Der var derimod forskellige holdninger til udbyttet af temaerne, som omkranser forældreskabet, men som ikke direkte relaterer sig til praktiske færdigheder og pleje af barnet, fx de juridiske aspekter af forældreskabet, som hvordan man sikrer hinanden og barnet, og hvad det koster at have et barn. Da hovedparten af deltagerne var veletablerede par med uddannelser bag sig, tilkendegav nogle, at sådanne oplysninger var relativ unødvendige.

Omkring selve starttidspunktet for kurset tilkendegav alle interviewede mødre og fædre, at de var tilfredse med, at kurset var påbegyndt under graviditeten, hvor de havde mere tid til at dedikere sig kurset, og at kurset var fortsat efter fødslen.

Den benyttede pædagogiskdidaktisk metode

Indlæringsformen som blev taget i brug virkede hensigtsmæssigt i forhold til at skabe tryghed og igangsætte selvreflektion hos deltagerne. Hvert møde blev indledt med, at sundhedsplejersken tog en runde og spurgte om, hvordan det var gået siden sidste møde. Sundhedsplejerskens rolle blev af flere af fædrene påpeget som værende vigtig, idet hun udover at være til stede ved alle ti kursusgange var den, som sørgede for, at der var en uformel og afslappet stemning, som fik dem til at føle sig godt tilpas. For at stimulere det sociale samvær blev der serveret et let måltid mad til hver kursusgang, hvilket havde en positiv effekt på specielt fædrenes humør og engagement. Som en af fædrene udtalte; ”jeg elsker deres knækbrød”.

Ud fra fædrenes udsagn fremstod det som om, at sundhedsplejerskerne, havde blik for mænds særegne forudsætninger og var i besiddelse af de kommunikative kompetencer som afstedkom, at fædrene følte sig velkomne, inkluderede og forståede.

Det fremstod som om, at de pædagogiske virkemidler, som blev taget i brug i undervisningen af forældrene, var involverende for både fædre og mødre. Der blev bl.a. vist filmklip med reflektionsspørgsmål, som understøttede de temaer, der var på dagsordenen, og det var i sundhedsplejens lokaler, hvor undervisningen foregik med madrasser, puder og legetøj, som gav forældrene mulighed for at tumle rundt på gulvet med børnene. Som et konkret eksempel på, hvordan dele af kurset i særdeleshed var tilpasset mændenes præmisser, kan nævnes kursusgangen om ”udvikling, leg og bevægelse”, som bestod af et besøg hos en idrætsbørnehave. Her var hele kursusgangen aktivitetsbaseret og foregik i et aktivitetsrum med klatrevæg, torve, ribber og gynger. Formålet var at demonstrere, hvordan forældrene med enkle hjælpemidler kunne aktivere børnene gennem leg og aktivitet, og det meste af kursusgangen bestod i, at forældrene kunne benytte de specieldesignede snurretoppe, gynger etc. til at stimulere børnenes opmærksomhed.

Det blev af flere fædre fremhævet som brugbart og positivt, at der ved flere kursusgange blev lavet et mandebord og et kvindebord, hvor mændene kunne diskutere deres vinkel på dagens emne og snakke med hinanden om deres forventninger til faderskabet. Mandebordet blev brugt til at støtte deres refleksioner om deres faderrolle og til at dele deres erfaringer med andre fædre. De fremhævede, at de kunne tale mere frit, når partneren ikke lyttede med, og at de derfor værdsatte disse kønsadskilte samtalerum i familiekurset.

Samspil og netværksdannelse med andre forældre

Flere af fædrene beskrev, at de andre forældres beretninger var med til at skabe en forestilling om, hvad der var normalt ”at komme ud for”, og at det var rart også at høre de gode råd fra nogen, som ikke var sundhedsfagligt personale men, som derimod var i øjenhøjde med dem selv. Netværksdannelsen blandt nogle af forældrene var stærk, idet relationerne mellem dem, i nogle tilfælde, havde udviklet sig til reelle venskaber, der fortsatte efter at familieforberedelseskurserne var afsluttet. Disse netværk havde forskellig karakter. De bestod både af sociale arrangementer, i form af udflugter, middage, biografture samt facebookgrupper, tråde på messenger, etc. Flere af fædrene understregede, betydningen af at mødes med de samme forældre hver gang, og at de efter de første kursusgange, hvor de var begyndt at lære de andre forældre at kende, også ”kom for det sociale”, fordi de gik så godt i spænd med de andre deltagere.

Rekruttering og fastholdelse af fædre

Når fædre beslutter sig for at deltage i et forældreforberedelseskursus, er det ofte først og fremmest for at støtte moderen. Selvom fædrene gav udtryk for, at de var tilfredse med både indholdet og organiseringen af kurset, er det ikke altid let at få fædre til at deltage i aktiviteter relateret til deres forældreskab. Et centralt spørgsmål er derfor, hvordan man kan motivere og rekruttere flere mænd til at deltage i aktiviteter målrettet fædre. Sønderby et al. (2008) påpeger, at hvis man skal rekruttere fædre til aktiviteter rettet mod fædre, er det vigtigt, at man har en forståelse for de faktorer, der er forbundet med rekrutteringsproblematikken, og at det på ingen måde er tilstrækkeligt at forsøge at implementere gode ideer udelukkende på baggrund af gode viljer. Det kræver derimod ofte et indgående kendskab til mænds kønssocialisering og reaktionsmønstre, idet mange mænd har det svært med at befinde sig i situationer, hvor de kan risikere at skulle udveksle inderlige og dybe følelser med hinanden.

At få fædre til at deltage i forældrekurser er en flertrinnet proces, der både skal tage hensyn til motivationen til at påbegynde kurset og evnen og lysten til at fuldføre kurset. Sproget kan have stor betydning, når man skal henvende sig til fædre. Familiekurser er som tidligere nævnt ikke så udbredte i Danmark. I relation til dette blev det af sundhedsplejerskerne påpeget, at visse rekrutteringsvanskeligheder kunne relateres til, at nogle jordemødre, sygeplejersker og læger stadigvæk var af den opfattelse, at familieforberedelsen kun var et tilbud til sårbare familier, og derfor tøvede med at anbefale kurset. Opfattelsen af, at familiekurset hovedsageligt var henvendt til udsatte familier, blev bekræftet af nogle af både mødrene og fædrene, idet de tilkendegav, at de indledningsvis følte sig lidt underlige og lidt stigmatiserede ved at skulle deltage i tilbuddet om familieforberedelse. En af fædrene udtrykte, at han nærmest følte sig ”socialt belastet”, fordi han havde takket ja til tilbuddet.

Det er vigtigt, at sundhedsprofessionelle tager højde for mænds potentielle angst, tilbageholdenhed og modstand mod at deltage i sundhedstilbud. Nogle af fædrene havde, som nævnt tidligere haft uheldige oplevelser med deres deltagelse i den traditionelle fødselsforberedelse og bekendte derfor, at de havde gjort sig tanker som; ”er det virkeligt nødvendigt, at jeg skal møde op her”. En af fædrene beskrev, at han havde nogle venner, som også var blevet fædre, men at de ikke var blevet tilbudt familieforberedelse. Han påpegede endvidere, at selv om de havde fået tilbuddet, havde de formodentligt ikke taget imod tilbuddet, men som han så udtrykte det;

Denne udtalelse indikerer den potentielle stigmatisering, der kan være forbundet med at deltage i aktiviteter forbundet med forældreskabet, og at mænd kan opleve barrierer, hvis andre mænd i deres omgangskreds ikke anerkender deres deltagelse.

Konklusion

Selvom der ikke på nuværende tidspunkt i Danmark er dokumenteret nogen sikker effekt af deltagelse i familiekurser, så fremstår det som om, at der i familieforberedelsen er fokus på de faktorer, som har betydning for udviklingen af forældrekompetencer og for reduktionen af potentielle samlivsproblemer i forældreskabet. Der er grund til at tro, at kurserne kan have en stabiliserende effekt på parforholdet, idet forældrenes evne til at kommunikere med hinanden og løse konflikter forbedres. Men det er naturligvis vigtigt at være realistisk og ikke forestille sig, at ca. 20 timers kursus kan have en effektiv forebyggende effekt på parforholdet i mange år efter.